Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup

Dygtige og dedikerede ergoterapeuter søges til to faste stillinger indenfor akut og sub-akut neurologi på Rigshospitalet - Glostrup – hvor hver dag gør en forskel

Jobbet
Hos os er dagene varierede, tempoet højt, og faglighed i fokus – vil du være med?

Vi søger en ergoterapeut til to faste stillinger på 37 timer/ugen fra 1. december 2026 eller snarest muligt.

Ønsker du at udvikle dine neurologiske kompetencer og trives du samtidig i hospitals setting, hvor indlæggelsesforløbene er hurtige?

Ønsker du at blive en del af et monofagligt team som vægter faglig sparring højt, og trives du i det tætte tværfaglige arbejde?

Ønsker du at gøre en forskel for patienten, allerede fra starten af patientens indlæggelse?

I denne stilling bliver dine vigtigste opgaver at udføre indledende ergoterapeutisk vurdering af aktivitets- og funktionsniveauet herunder synkefunktionen, løbende ADL vurderinger, træning i ADL og på funktionsniveau, udarbejde mål og plan i samarbejde med det tværfaglige team og anbefale det videre genoptræningsbehov.

Du vil blive en del af gruppen, som har sin primære gang på hospitalets akutte og sub-akutte neurologiske sengeafsnit og indenfor det almene neurologiske område, og du vil blive tilknyttet en mentor i onboardingforløbet.   

Lidt om organisationen
Rigshospitalet er et af Danmarks førende hospitaler for patienter med behov for højt specialiseret behandling. Afdeling for Ergo- og Fysioterapi er beliggende på to matrikler, Glostrup og Blegdamsvej. Afdelingen er organiseret i 7 teams og er bestående af ca. 140 ergo- og fysioterapeuter samt 6 overterapeuter, en seniorforsker, 7 udviklingsterapeuter, 4 kliniske undervisere i fysioterapi. Stillingen er tilknyttet Glostrup matriklen.

Lidt om os
Vores team består af 16 dygtige ergoterapeuter, en forskningsergoterapeut, udviklingsergoterapeut og en overergoterapeut.

Den akutte neurologi funktion for planområde syd flytter om ca. tre år fra Rigshospitalet - Glostrup til Amager/Hvidovre Hospital med lokation på Hvidovre matriklen. Stillingen vil derfor indbefatte skift af tjenestested i forbindelse med udflytningen.  

Vi lægger stor vægt på den monofaglige udvikling og monofaglig ledelse, hvor der arbejdes med fokuserede kompetenceudviklingsforløb inden for teamets kerneydelser.

Supervision og sparring prioriteres i en travl hverdag, og vi benytter supervision som en del af vores læringsmiljø.

De ergoterapeutiske arbejdsopgaver er primært vurdering af patientens funktionsniveau både på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Derudover er der fokus på vurdering af synkefunktion og udarbejdelse af spise- og drikkevejledninger.  Deltagelse i tværfaglige konferencer og udskrivelsesforløb.

Du vil blive tilbudt undervisning, workshop og supervision indenfor dysfagi som en del af dit introduktionsprogram.

Den ergoterapeutiske intervention foregår i et tæt samarbejde med patienten, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere i et tæt interprofessionelt samarbejde.

Vi arbejder ihærdigt for at have

  • Højt fagligt niveau indenfor ergoterapi i en hospitals setting
  • Et godt læringsmiljø, hvor supervision og sparring prioriteres højt
  • Et team af ergoterapeuter, der er opmærksomme på hinanden og respekterer hinandens forskelligheder
  • Engagerede og ansvarlige kolleger, der samarbejder om at sikre gode patientforløb
  • Tæt interprofessionelt samarbejde i de kliniske afdelinger med udgangspunkt i IPLS

Hvad søger vi hos dig?

  • Det er en fordel hvis du har hospitalserfaring
  • Du kan selvstændigt planlægge dagens opgaver ud fra teamets fælles prioritering
  • At du er indstillet på at reflektere over og dokumentere egen praksis
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med undersøgelse og behandling af patienter med neurologiske diagnoser
  • Har lyst til udvikling og læring, samt aktivt opsøger supervision og sparring
  • Kan anvende relevante undersøgelsesredskaber for patientgruppen, f.eks. AMPS, QOP eller ADL-I. 
  • Bidrager aktivt til teamets faglige udvikling med fokus på evidensbaseret praksis

Ansættelsesvilkår
Fast stilling med start 1. december 2026 eller hurtigst muligt.

Arbejdsstedet er Afdeling for Ergo og Fysioterapi, Rigshospitalet - Glostrup.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre - 33.21.1

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsprocedure 
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte overergoterapeut Lisette Dolling på tlf.: 38 63 32 10.

For yderligere information henvises til klinikkens hjemmeside https://intranet.regionh.dk/rh/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/afdeling-for-ergo-og-fysioterapi/Sider/default.aspx

Ansøgningsfrist d. 15.10.26. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 19.10.26 og 20.10.26.

Ansøgning, CV og evt. øvrige relevante dokumenter sendes online via linket her på siden.

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Lisette Dolling
    lisette.dolling@regionh.dk
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270807
  • Quick-nr.
    497178
  • Indrykningsdato
    25-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Lisette Dolling
    lisette.dolling@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270807
  • Quick-nr.
    497178
  • Indrykningsdato
    25-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ergoterapeut søges til afsnit C2, retspsykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Ergoterapeut

Opslået
17-09-2026

Ansøgningsfrist
08-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykiatrisk Center København søger specialinstruktør – har du lyst til at være vores nye kollega?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Esther Amundsens Vej 36, 2400 København
Ergoterapeut

Opslået
18-09-2026

Ansøgningsfrist
10-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ergoterapeut til retspsykiatrisk varetægtssurrogatafsnit, Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Ergoterapeut

Opslået
11-09-2026

Ansøgningsfrist
25-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger 2 ergoterapeuter der vil bidrage til at udvikle psykiatrisk ergoterapi på Psykiatrisk Center København. 1 til en fast stilling, og 1 til et barselsvikariat

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
Ergoterapeut

Opslået
21-09-2026

Ansøgningsfrist
08-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ergoterapeut til intensiv rehabilitering af børn og unge efter en erhvervet hjerneskade

Den Sociale Virksomhed  |  Kongevejen 256, 2830 Lygnby
Ergoterapeut

Opslået
17-09-2026

Ansøgningsfrist
19-10-2026