Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Operation og Opvågning, Æ, Kolding Sygehus søger sygeplejersker til fast stilling og vikariat
Dygtige sygeplejersker fra vores afsnit har søgt videre, da de gerne vil efteruddanne sig. Vi søger derfor en sygeplejerske til en fast stilling, samt en sygeplejerske til et vikariat.
Har du lyst til at vurdere den nyopererede patient og tilrettelægge specialiseret opvågningssygepleje? Har du lyst til at arbejde med korttidssygepleje i akutte og elektive kirurgiske patientforløb fra start til slut?
Så hører vi meget gerne fra dig.
Om os
I Operation og Opvågning modtager vi patienter i alle aldre fra den centrale operationsafdeling indenfor specialerne organkirurgi, gynækologi/obstetrik, ortopædkirurgi, rygkirurgi og karkirurgi. Derudover modtager vi også patienter til små invasive procedurer, f.eks. anlæggelse af centrale venekatetre, epidurale katetre, perifere nerveblokader m.m.
Endvidere håndterer vi i Operation og Opvågning elektive og akutte kirurgiske patientforløb. Vi modtager på alle hverdage elektive, akutte og sub akutte ambulant kirurgiske patienter fra de forskellige kirurgiske specialer på Kolding Sygehus. I aften, nat og weekender modtager vi akutte ambulante kirurgiske patienter.
Afsnittet har et tæt samarbejde med anæstesiafsnittet, og alle de kirurgiske specialer. Vi varetager uddannelse af social- og sundhedsassistenter, sygeplejestuderende samt intensiv- og anæstesi kursister.
Som sygeplejerske i Operation og Opvågning vil dine arbejdsopgaver blandt andet være:
At varetage excellent sygepleje i forbindelse med modtagelse, opvågning og udskrivelse af ambulante kirurgiske patienter fra alle specialer.
At varetage excellent sygepleje i akutte kirurgiske patientforløb, hvor der er behov for tæt og systematisk observation ud fra principperne bag ABCDE.
At observere, pleje og behandle opvågningspatienter, såvel børn som voksne fra alle kirurgiske specialer, herunder sikre at de modtager optimal smerte og kvalmestillende behandling.
Vi tilbyder
Du vil blive en del af en personalegruppe som består af ca. 26 sygeplejersker, der alle sætter en ære i at yde excellent sygepleje til hver eneste patient. Vi har fokus på at udvikle vores faglige og sociale fællesskab. Vi vægter plads til sociale relationer, humor, positivitet, en god læringskultur og vi har fokus på det gode arbejdsmiljø. Hos os vil du opleve, at den daglige ledelse er tæt på i dagligdagen, og deltager i de daglige opgaver ved behov.
Vi tilbyder en fleksibel hverdag, da vi er en afdeling med mange forskellige mødetider over døgnet. Du vil få stor indflydelse på egen vagtplanlægning via ønskeplan. Du kan forvente at arbejde ca. hver 4. weekend i 8 timers vagter. Som fuldtidsansat skal du forvente at arbejde ca. 8-10 aften eller nattevagter på 6 uger.
Vi prioriterer et oplæringsforløb, hvor der er tid og plads til oplæring. Du vil derfor være uden for normeringen i 2 x 3 uger. Du bliver tilknyttet en introduktionssygeplejerske, som vil præsentere dig for et struktureret introduktionsprogram. Dette tilrettelægges efter dig og dine kompetencer.
Synes du at ovenstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre fra dig.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er onsdag d. 21.10.26.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og senest 01.12.26.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 27.10.26
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet - overenskomst 32.17.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pia Petersen på tlf: 7636 3172, eller sende en e-mail: Pia.Schroeder.Petersen@rsyd.dk. Jeg holder dog ferie i uge 42, hvor du i stedet er velkommen til at ringe til den ansvarshavende sygeplejerske på opvågningen på telefon 7636 3171.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Pia Schrøder Petersen
pia.schroeder.petersen@rsyd.dk - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237239 - Quick-nr.
497195 - Indrykningsdato
25-09-2026 -
Ansøgningsfrist
21-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Pia Schrøder Petersen
pia.schroeder.petersen@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237239 - Quick-nr.
497195 - Indrykningsdato
25-09-2026 -
Ansøgningsfrist
21-10-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til Hjertesygdomme, Åbenrå
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
25-09-2026Ansøgningsfrist
20-10-2026 -
Sygeplejerske til Organ-, Plastik- og Mammakirurgisk ambulatorium, Vejle Sygehus
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus | Beriderbakken 4, 7100 Vejle
SygeplejerskeOpslået
22-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH Odense søger sygeplejersker
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
24-08-2026Ansøgningsfrist
25-09-2026 -
Operationssygeplejerske til Operationsgang 1, Sygehus Lillebælt – Kolding Sygehus
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
SygeplejerskeOpslået
17-09-2026Ansøgningsfrist
01-10-2026 -
ITA1 søger sygeplejersker - måske er det noget for dig?
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
25-08-2026Ansøgningsfrist
29-09-2026