Region Midtjylland

Neurocenter Bytoften

Bytoften, 73, 7400 Herning

Sygeplejersker søges inden for neurorehabilitering til Døgnrehabilitering- Herning under Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Bliv en del af et specialiseret og tværfagligt team! Vil du gøre en reel forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade? Har du lyst til at arbejde med rehabilitering på specialiseret niveau, tæt tværfagligt samarbejde og en hverdag, hvor faglighed, struktur og relationer går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger.

En arbejdsplads i spændende udvikling

Vi søger fire sygeplejersker til faste stillinger i døgnrehabiliteringsenheden, der fysisk er beliggende på Bytoften. Stillingerne er ledige til besættelse fra den 1. december 2026.

Vi står midt i en spændende udvikling, hvor det specialiserede område jævnfør Sundhedsreformen overdrages fra kommunen til regionen pr. 1. januar 2027. Det betyder, at du bliver en del af en organisation i forandring – med mulighed for at sætte dit faglige præg, bidrage til udviklingen af specialiseret neurorehabilitering og være med på en vigtig rejse for både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Hvem er vi?
Vi arbejder med borgere efter afsluttet hospitalsophold, hvor opholdets længde afhænger af den enkelte borgers udviklingspotentiale – typisk forløb på tre måneder. I rehabiliteringen arbejder vi hen imod, at den enkelte borger bliver aktiv og deltagende i sit fremtidige liv med afsæt i egne ressourcer, ønsker og behov samt i samarbejde med pårørende.

Du bliver en del af et dynamisk, engageret og tværfagligt team bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, neuropsykolog, logopæd og overlæge. Vi arbejder målrettet og specialiseret med rehabiliteringsplaner for den enkelte borger og har fokus på at støtte borgerne i at blive aktive deltagere i deres eget liv.

Om stillingerne og dine opgaver
Der er tale om faste fuldtidsstillinger. Du vil indgå i en vagtordning, da enheden er døgndækket. Arbejdet omfatter vagter på forskellige tidspunkter af døgnet samt weekendarbejde. Det konkrete omfang aftales nærmere og planlægges i vagtskemaet.

Du kan forvente følgende arbejdsopgaver:

  • Sygeplejefaglige vurderinger, observationer og indsatser i rehabiliteringsforløb samt medicinhåndtering, dispensering og opfølgning på behandling
  • Samarbejde med borgere, pårørende, læger, hospitaler og kommunale samarbejdspartnere
  • Bidrag til tværfaglige rehabiliteringsplaner, dokumentation, statusbeskrivelser og faglig formidling
  • Understøttelse af en rehabiliterende tilgang i det daglige arbejde med borgerne

Om dig
Vi søger dig som:

  • Er fagligt engageret, nysgerrig og har lyst til at arbejde med mennesker med erhvervet hjerneskade og komplekse problemstillinger i en rehabiliterende hverdag.
  • Interesserer dig for, og gerne har erfaring med, neurorehabilitering samt komplekse forløb. 
  • Ser neuropædagogiske strategier som en naturlig del af opgaven.
  • Har gode samarbejdsevner, trives i teamsamarbejde, søger sparring og værdsætter tværfagligt samarbejde.
  • Er initiativrig og evner selvstændigt at planlægge og prioritere egne opgaver.
  • Kommunikerer og formidler klart både mundtligt og skriftligt og trives i samarbejdet med borgere og pårørende.
  • Bevæger sig ubesværet mellem monofaglige og tværfaglige opgaver, også når hverdagen kræver hurtige skift. Samtidig bidrager du aktivt til et godt arbejdsmiljø sammen med dine tværfaglige kolleger.

Det er en fordel, hvis du har kørekort, men ikke et krav, da rehabilitering vil for nogle af borgerne også foregå i borgerens eget hjem.

Hvad kan du forvente?

Hos os træder du ind i en arbejdsplads, hvor faglighed og menneskelig nærhed går hånd i hånd. Vi tilbyder:

  • Et tæt tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum og mulighed for at følge borgernes udvikling tæt.
  • Et grundigt introduktionsforløb med faglig vejledning, supervision og kompetenceudvikling i relevante opgaver.
  • En varieret hverdag med faglige udfordringer og fokus på kvalitet og evidensbaseret praksis.
  • Et godt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed, engagerede kolleger, godt humør og plads til fællesskab.

Vil du være med til at sætte standarden for specialiseret neurorehabilitering? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Trine Balker, oversygeplejerske på telefon 2013 6597 eller Karin Ibsen, overfysioterapeut, på telefon 78419369.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 17. oktober 2026. 
Vi holder samtaler i uge 43, 2026.

Om Døgnrehabilitering-Herning under Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Fra 1. januar 2027 vil der være 10 døgnrehabiliteringspladser samt op til 6 borgere, der bor hjemme og skiftevis kommer ind til Døgnrehabilitering-Herning for at modtage dagrehabilitering og får rehabilitering i hjemmet. Vi arbejder med borgere efter afsluttet hospitalsophold, hvor opholdets længde afhænger af den enkelte borgers udviklingspotentiale – typisk forløb på tre måneder.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Trine Balker
    Trine.Balker@midt.rm.dk
    20136597
  • Adresse
    Bytoften, 73, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66814
  • Quick-nr.
    497204
  • Indrykningsdato
    25-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Bytoften, 73, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Trine Balker
    Trine.Balker@midt.rm.dk
    20136597
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66814
  • Quick-nr.
    497204
  • Indrykningsdato
    25-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker til Kvindesygdomme og Barslende

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
07-09-2026

Ansøgningsfrist
08-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker til Perioperativt afsnit, Gødstrup Forberedelse/Observation og Opvågning

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
10-09-2026

Ansøgningsfrist
21-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Afdeling for Depression og Angst, afsnit S9 søger sygeplejersker, AUH

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
09-09-2026

Ansøgningsfrist
25-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Brænder du for psykiatrisk sygepleje og vil du samtidig arbejde med behandling af somatiske problemstillinger på Aarhus Universitetshospital?

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
21-08-2026

Ansøgningsfrist
01-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi søger flere sygeplejersker til faste stillinger inden for neurorehabilitering, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Døgnrehabilitering, Hammel

Regionshospitalet Hammel Neurocenter  |  Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Sygeplejerske

Opslået
24-09-2026

Ansøgningsfrist
17-10-2026