Øre-, Næse- og Halskirurgi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
To stillinger som sygeplejerske i Hoved- og Halskirurgisk sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital
Vi søger to sygeplejersker til Hoved- og Halskirurgisk sengeafsnit. En fast stilling på 37 timer eller efter aftale pr. 1. december 2026 samt et vikariat på 37 timer eller efter aftale fra d. 1. december 2026 til d. 30. april 2027. Vi arbejder med ønskeplan og sætter fokus på balancen imellem job og privatliv, med hensyn til både den enkelte og gruppen. Der arbejdes hver tredje weekend i 8 timers vagter, og der arbejdes primært i to holds skift i enten dag- og aftenvagter eller dag- og nattevagter.
Din oplæring og arbejdssted vil være i sengeafsnittet. Men der er et tæt samarbejde med afdelingens klinik og samarbejdet omkring patientforløbene på tværs af klinik og sengeafsnit. Oversygeplejersken er leder for begge afsnit.
Om os
Sengeafsnittet har 14 sengepladser til Øre-, Næse og Halskirurgiske patienter, der omfatter patienter med lidelser i ører, næse, hals, mundhule, svælg og strube. Afdelingen har både lands- og landelsfunktion indenfor specialet.
Der varetages højt specialiseret sygepleje og behandling, og en stor andel af patienterne indgår i et kræftpakkeforløb. Der ses patienter i alle aldersgrupper.
Hyppige sygeplejefaglige problemstillinger i afdelingen
- pleje og oplæring til patienter med trachealkanyle
- sygepleje til patienter med synkeudfordringer
- sygepleje til den ernæringstruede patient
- kræftsygepleje
- rehabilitering og samarbejde med primærsektor
- præ- og postkirurgisk sygepleje til Øre-, Næse og Halspatienten.
Sygeplejen er karakteriseret ved en høj grad af faglighed, samarbejde og godt humør i arbejdet. Personalegruppen har samlet set en stor erfaring indenfor specialet. Der arbejdes med tildelt patientpleje og der er koordinator dagligt i sengeafsnittet, som har fokus på koordinering og organisering af patientforløb og arbejdsopgaver, hvilket giver ro i plejen ved patienterne.
Vi kan tilbyde
- veltilrettelagt introduktionsforløb med tilknyttet mentor
- dygtige kollegaer med mange kompetencer og specialviden
- selvstændige funktioner på rette tidspunkt
- mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsplan
- et spændende speciale med meget forskellige patientforløb, både korte og lange, hvilket giver mange forskellige kompetencer
- et inspirerende tværfagligt samarbejde med fokus på tværfagligt uddannelsesmiljø imellem alle faggrupper
- mulighed for at indgå i udvikling af sygeplejen i forhold til specialet
- indgå i arbejdet med implementering af Fundamental of Care.
Det er vigtigt, at du
- trives i en hverdag med nærhed i patientforløbet, omskifteligt arbejdstempo og opgavekompleksitet
- har gode samarbejdsevner, såvel fagligt som tværfagligt
- har en fleksibel tilgang til opgaveløsning
- er struktureret og målrettet i din tilgang til sygeplejen
- er opmærksom på egen adfærds betydning for et velfungerende arbejds- og læringsmiljø
- er udviklings- og forbedrings orienteret, og parat til faglig og personlig udvikling
- kendskab til specialet vil være godt, men er ikke et krav.
Arbejdsopgaverne består bl.a. i
- at drage omsorg for patient og pårørende i det præ- og postoperative patientforløb
- selvstændige sygeplejeopgaver, ernæringssamtaler, sårpleje, pleje og oplæring af patienter med trachealkanyle m.m.
- at varetage administrative opgaver i forhold til den enkelte patients forløb, bestilling af diverse undersøgelser, prøver, hjælpemidler, udskrivelse af patienten m.m.
- at medvirke til udvikling af sygeplejen i afdelingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger, eller aftale om et besøg i afdelingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Meldgaard på mail metbec@rm.dk og/eller på tlf. 3012 4986.
Du kan læse mere om AUH og afdelingen på www.auh.dk.
Din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfristen er d. 12. oktober 2026 og samtaler vil foregå d. 21. oktober 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Susanne Olesen
susanne.olesen@rm.dk
+4524783142 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
66763 - Quick-nr.
497214 - Indrykningsdato
28-09-2026 -
Ansøgningsfrist
12-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Susanne Olesen
susanne.olesen@rm.dk
+4524783142 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
66763 - Quick-nr.
497214 - Indrykningsdato
28-09-2026 -
Ansøgningsfrist
12-10-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vi søger flere sygeplejersker til faste stillinger inden for neurorehabilitering, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Døgnrehabilitering, Hammel
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
SygeplejerskeOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
17-10-2026 -
Kan du støtte unge autistiske mennesker på deres vej igennem livet? Specialområde Autisme udvider afdeling i Viborg
Socialområdet | Dannebrogsgade 16, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
23-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
PSYKIATRI - Er du sygeplejerske med lyst til psykiatrien? Så har vi en plads til dig på S2
Regionshospitalet Randers | Dronningborg Blvd. 15, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
SygeplejerskeOpslået
22-09-2026Ansøgningsfrist
17-10-2026 -
Oversygeplejerske til Mave- og Tarmkirurgi, Sengeafsnit 2 (MTK2), Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
Holmstrupgård, afdeling Abildly, søger en afløser til en fast stilling på 37 timer samt en barselsvikar på 37 timer med start 15. november 2026 eller snarest derefter
Socialområdet | Abildgade 78, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
09-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026