Region Sjælland
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske til neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus
Vil du være en del af et neonatalafsnit, hvor høj faglighed, familiefokuseret sygepleje og stærkt kollegialt fællesskab går hånd i hånd? Så se her!
En af vores dygtige kollegaer skal starte uddannelse til sundhedsplejerske, derfor søger vi en sygeplejerske til en fast stilling 33-37 timer/ugen med ansættelse snarest muligt eller efter aftale.
I starten af 2027 sender vi desuden to heldige kollegaer på barsel. Kan du derfor først starte senere eller er interesseret i et vikariat, så søg gerne hvis du tænker, at vi er lige det rette match.
Stillingen består af blandede vagter, fortrinsvis dag og nat med valgfri weekendvagt ordning med et rul på enten
- hver anden,
- hver tredje eller
- hver anden/fjerde weekend
Alle vagter er a’ 8.25 time og vagtbyrden er ca. 12 vagter over en 6 ugers plan
Vi er et mindre Neonatalafsnit med plads til 10 børn og deres familier. De fleste af vores patienter indlægges akut, hvilket betyder at plejetyngde og dermed arbejdet kan ændres med kort varsel.
På afsnittet modtaget vi præmature børn fra GA 28 samt syge nyfødte og børn op til 4 ugers alderen med f.eks. trivselsproblematikker eller respiratoriske problemer såsom RS.
Vi modtager børn inden eventuel overflytning til højt specialiseret afdeling på Rigshospitalet og vi hjemtager ekstremt for tidlig fødte og deltager i transporter sammen med evt. neonatolog.
Udover dette har vi en del social pædiatri.
Afsnittet tilbyder THB (tidlig -hjemme-behandling) samt hjemmeindlæggelse ved f.eks. lysbehandling og har tilknyttet eget sygeplejeambulatorie med bl.a. videokonsultationer.
Vi arbejder familiecentreret og prioriterer, at forældre og barn samles hurtigst muligt efter fødslen, samt at HMH praktiseres mest muligt under hele indlæggelsen. Søskende er også velkomne i afsnittet og inddrages i det omfang alder og lyst tillader det. Søskende kan derfor få lov til at overnatte engang i mellem. Dette er vigtigt, når hverdagen pludselig bliver en anden, hvis lillebror eller lillesøster er syg eller fødes for tidligt.
Vi skal i perioder sno os og være kreative, men det er vigtigt for os, at hele familien kommer godt fra start.
Afsnittet har egen klinisk sygeplejespecialist samt tilknyttet AKU og uddanner både jordemoder- og sygeplejestuderende og har flere kliniske vejledere.
Du får hos os 23 engagerede sygeplejekollegaer, der har mellem 3-40 års erfaring. Derudover får du en nærværende oversygeplejerske, der vægter tillid og åbenhed samt ikke mindst et arbejdsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed.
Vi prioriterer et stærkt tværfagligt samarbejde med både læger og jordemødre, hvorfor sygeplejerskerne går med på fødegang/operationsgang i de situationer, hvor også lægerne kaldes.
Vores tværfaglige samarbejdspartnere er udover læger og jordemødre også fysioterapeuter, diætist, psykolog og socialrådgiver.
Vi ønsker at holde os fagligt ajour og afholder årlige arbejdsmiljø- og temadage. Derudover deltager vi i diverse forskningsprojekter, landskurser og symposier samt afvikler SKILLS, der er struktureret træning af viden og færdigheder indenfor specialet. Ugentligt afholdes der SIM-træning, og ca. en gang om måden arrangeres der stor tværfaglig teamtræning med gyn/obs, anæstesi og OP.
Vi arbejder desuden målrettet med indikatorerne i kvalitetsdatabasen for nyfødte (DKN) således, at fagligheden og kvaliteten er i top for både det lægefaglige og for sygeplejen i afsnittet.
Udover ovenstående tilbyder vi:
- grundig oplæring efter kvalifikationer
- mulighed for supervision ved afsnittets psykolog
- tid og rum til udøvelse af sygepleje på et fagligt højt niveau
- medindflydelse på egne vagter ud fra ønskeplan samt stor villighed til indbyrdes vagtbytte
- et kollegialt fællesskab hvor vi spiller hinanden stærke og trækker på hinandens kompetencer
- et afsnit hvor faglig sparring er en selvfølgelighed og hvor det ses som en styrke at være nysgerrig og undres
- en oversygeplejerske der har fokus på den enkeltes trivsel og udvikling
Vi ønsker at vores kommende sygeplejekollega
- har relevant erfaring indenfor neonatatologi/pædiatri eller brænder for at lære det
- har interesse i at varetage det neonatale sygeplejeambulatorie efter oplæring
- er IBCLC/DCA uddannet, eller har ønske om at blive det
- er reflekterende og interesserer sig for evidensbaseret sygepleje
- har interesse for NIDCAP/FINE
- kan kombinere en hverdag med både den instrumentelle sygepleje og de bløde værdier som nærvær og HMH
- ligesom os værdsætter, at der i Neonatologien er en del instrumentel sygepleje men også masser af varme trods alvoren
Er du nysgerrig på at høre mere, har du spørgsmål eller vil du kigge forbi og se afsnittet, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Annette Ottesen enten på mail anot@regionsjaelland.dk eller på tlf. 59484241
Samtaler finder sted d. 20/10.26
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus -
Kontaktperson
Annette Ottesen
anot@regionsjaelland.dk
59484241 - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
055613 - Quick-nr.
497282 - Indrykningsdato
28-09-2026 -
Ansøgningsfrist
16-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Annette Ottesen
anot@regionsjaelland.dk
59484241 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
055613 - Quick-nr.
497282 - Indrykningsdato
28-09-2026 -
Ansøgningsfrist
16-10-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske makker søges til geriatrisk afdeling G2
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
29-08-2026Ansøgningsfrist
29-09-2026 -
Sygeplejersker (fast og vikariat) til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
17-09-2026Ansøgningsfrist
05-10-2026 -
Erfarne og servicemindede sygeplejersker søges til visitation og konsultation i Lægevagten Præhospitalt Center – Region Sjælland
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved | Ringstedgade 37, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
17-06-2026Ansøgningsfrist
30-09-2026 -
Sygeplejerske til Intensiv i Slagelse – høj faglighed og plads til familielivet
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
14-09-2026Ansøgningsfrist
15-10-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist søges til Ø2, 1
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
01-11-2026