Region Midtjylland

Afsnit for syge nyfødte og tidligt fødte

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Sygeplejerske, Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte

Er du vores nye kollega?

Er du sygeplejerske og trives du i et fagligt stærkt og engageret team, hvor samarbejde, selvstændighed og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd? Motiveres du af at gøre en forskel for nyfødte, deres familier og dine kolleger?

Vi søger lige nu to sygeplejersker til barselsvikariater med tiltrædelse fra 1. december 2026 eller 1. januar 2027.

Hvem er vi?

Vi er et engageret team af erfarne og kompetente sygeplejersker, som brænder for vores fag og vores speciale. Vi er fagligt nysgerrige, lidt ”nørdede” på den gode måde og stolte af det, vi laver. Vi er dedikerede til vores afsnit og har et fælles mål om at levere sygepleje af højeste kvalitet og gøre en positiv forskel for de familier, vi møder.

Afsnittet ledes i et tæt samarbejde mellem oversygeplejersken og den ledende overlæge. Vi har et stærkt tværfagligt fokus og samarbejder tæt med afdelingens øvrige afsnit, forskellige faggrupper, andre hospitaler og den kommunale sundhedspleje. På den måde skaber vi en sammenhængende og helhedsorienteret indsats omkring den enkelte familie.

Et arbejdsliv med indflydelse og fleksibilitet.

Vi arbejder i blandede vagter og hver 3. weekend, primært i 12-timers vagter. Vi har ønskearbejdstid, hvilket giver dig stor indflydelse på, hvordan dine weekendvagter placeres.

Vi prioriterer et arbejdsliv, hvor der både er plads til faglighed, ansvar og fleksibilitet.

Vi lærer – sammen

Udvikling og læring er en naturlig del af vores hverdag. Vi ser os selv som et lærende afsnit, hvor vi hver dag lærer af hinanden – på tværs af erfaring, kompetencer og generationer.

Vi arbejder både med den uformelle, kollegiale læring og med mere strukturerede læringsaktiviteter som SKIK, temamåneder, spot-træning og simulationstræning – og vi udvikler løbende nye initiativer.

Hos os er det vigtigt, at du både får mulighed for at udvikle dig fagligt og bidrage med din egen viden og erfaring.

Vi tænker digitalt

Vi er nysgerrige på, hvordan digitale løsninger kan understøtte vores arbejde og skabe værdi for både familier og personale. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og implementere digitale løsninger, der kan gøre hverdagen lettere og styrke kvaliteten i vores sygepleje.

Familien i centrum

Vi arbejder ud fra en familiecentreret tilgang med Fundamentals of Care som vores begrebsramme. Det betyder, at vi ser hele familien og har fokus på både de fysiske, psykiske, sociale og relationelle behov.

Vi lægger samtidig stor vægt på psykologisk tryghed. For os hænger faglig kvalitet og trivsel tæt sammen. Derfor prioriterer vi et arbejdsmiljø, hvor der er plads til at stille spørgsmål, dele viden, bede om hjælp og lære af fejl – men også til humor, latter og en god portion godt kollegaskab.

For vi tror på, at god stemning og stærke relationer mellem kolleger er med til at skabe de bedste rammer for både medarbejdere og familier.

Afsnittet modtager præmature og syge nyfødte fra en gestationsalder på uge 28 og op til tre måneder. 

Vi har plads til 15 børn og fungerer som en semi-intensiv afdeling med primært akutte indlæggelser. Vores præmature patienter er ofte meget små eller alvorligt syge børn, som kræver hurtig stabilisering og i nogle tilfælde forberedelse til videre transport til andre hospitaler. Dette gør os til en afdeling i konstant bevægelse, hvor omstillingsparathed og handlekraft er en naturlig del af hverdagen. 

Vi har ligeledes mange præmature børn, som ofte har behov for længerevarende indlæggelse, inden de kan udskrives til hjemmet. Det betyder, at vores afdeling er en kombination af semi- intensiv, akut sygepleje og længerevarende forløb, omsorg og tæt opfølgning er i fokus. 

Vi tilbyder alle familier enestuer, hvor begge forældre har mulighed for at overnatte og deltage aktivt i plejen og behandlingen af deres barn. Søskende er altid velkomne, og vi prioriterer nøgleord som "zero-separation" højt i vores daglige arbejde. 

Vi tilbyder dig: 

Vi tilbyder et struktureret oplæringsprogram, hvor du bliver introduceret til specialet gennem undervisning, tæt sparring med en erfaren mentor og følgeskab i dine første vagter, uden at du indgår i normeringen. Herefter vil du gradvist få tildelt opgaver, der matcher dit niveau, altid med støtte fra en erfaren kollega. 

Afsnittet for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte er kendt for at være et godt sted at starte som ny medarbejder. Vi prioriterer din trivsel, faglige udvikling og læring højt, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i din rolle. 

  • Et spændende og specialiseret afsnit med engagerede og dedikerede kolleger 
  • Grundig introduktionsperiode med tilknyttet mentorordning 
  • En arbejdsplads med en positiv atmosfære og højt til loftet 
  • Mulighed for tværfagligt samarbejde på et højt fagligt niveau 
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, psykologisk tryghed og feedback 
  • Mulighed for specialisering inden for det neonatale område 
  • Indflydelse på arbejdsopgaver og arbejdsvilkår 
  • Et stærkt socialt og kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok og værdsætter humor, omsorg og nærhed 
  • En arbejdsplads i spændende udvikling 

Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer og kompetencer: 

  • En oprigtig interesse og motivation for at arbejde med neonatologi. 
  • En spirende forsker, da vi deltager i flere projekter
  • Stærke kommunikative evner, der sikrer et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med familierne. 
  • Gerne erfaring inden for det neonatale område, men også gerne erfaring med akutte opgaver fra andre specialer. 
  • Gode samarbejdsevner kombineret med et højt fagligt engagement. 
  • Du arbejder selvstændigt og formår at prioritere og tilpasse opgaver efter behov. 
  • Du er fleksibel og har en god evne til at omstille dig. 
  • Du er indstillet på, at en del af arbejdstiden indebærer vagter. 
  • Du er en holdspiller, der tager ansvar for både problemløsning og vagtdækning. 

Du bidrager til en positiv arbejdsatmosfære med humor og godt humør. 

Du engagerer dig i at udvikle det faglige niveau og optimere arbejdsgangene i afdelingen. 

Du har erfaring med IT på brugerniveau. 

Praktiske oplysninger: 

Du kan læse mere om vores afdeling her: www.bu.godstrup.dk 

Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på www.regionshospitalet-goedstrup.dk eller kontakte oversygeplejerske Sarah Fangel Korch på 78430352. Du er også velkommen til at aflægge os et besøg og se afsnittet – ring og aftal en tid med os. 

Søg jobbet online ved at klikke på "send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og dit CV og indvi os gerne i dine tanker om jobbet. 

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 

1.4.15. Stillings- og funktionsbeskrivelse for sygeplejerske i Børn og Unge Regionshospitalet Vest og Regionshospitalet Gødstrup, Børn og Unge. 

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansøgningsfrist d.25.10.26

Samtaler i uge: løbende

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Sarah Fangel Korch
    SARFAN@rm.dk
    +4578430352
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66876
  • Quick-nr.
    497430
  • Indrykningsdato
    01-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Sarah Fangel Korch
    SARFAN@rm.dk
    +4578430352
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66876
  • Quick-nr.
    497430
  • Indrykningsdato
    01-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Uddannelsesstilling til anæstesisygeplejerske på Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
01-10-2026

Ansøgningsfrist
25-11-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til 1-årigt barselsvikariat i Klinik for Depression på AUH

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
15-09-2026

Ansøgningsfrist
07-10-2026