Region Syddanmark
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
Er du vores nye Social- og sundhedsassistent? Bliv en del af MS-teamet i M/FAM og oplev variationen i arbejdet med både akutte patienter og specialiseret palliation
Nu har du muligheden for at blive en del af et spændende og kompetent team, hvor du som social- og sundhedsassistent får erfaring med både akutte og palliative patientforløb. Hos os opnår du en bred viden på tværs af specialer og får praktisk erfaring i håndtering af komplekse akutte tilstande samt specialiseret palliation.
På MS på OUH Svendborg Sygehus modtager vi akutte medicinske patienter inden for to spændende specialer: gastroenterologi og endokrinologi. Derudover modtager vi – i fællesskab med de øvrige medicinske afsnit på matriklen – internmedicinske patienter, der indlægges via FAM. Patientgruppen, vi arbejder med, er yderst varieret og spænder fra den unge diabetiker med ketoacidose, til den midaldrende patient med hepatisk encepfalopati, samt den ældre multisyge medicinske patient. Derudover har vi patienter med komplekse sociale behov, som vi møder i tæt samarbejde med vores socialsygeplejerske. Disse patientkategorier vil du møde, uanset hvor du ser dig selv på et senere tidspunkt i din karriere.
Ligeledes har vi fire specialiserede palliative senge, hvor vi arbejder tæt sammen med det palliative team i Afdeling R, OUH for at sikre en helhedsorienteret pleje af terminale patienter.
Vores arbejde er stærkt præget af sygeplejestrategien og excellent sygepleje, hvor omsorg, faglighed og ansvarlighed er integreret i vores hverdag. Vi stræber efter at levere pleje af højeste kvalitet, hvor vi tager et helhedsorienteret ansvar for både patientens fysiske, psykiske og sociale behov. Dette betyder, at vi altid er opmærksomme på, hvordan vi kan yde den bedste pleje, samtidig med, at vi sikrer kontinuerlig faglig udvikling og ansvarlig praksis i vores arbejde.
Afsnittet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætist og socialsygeplejerske. Vi har et tæt samarbejde omkring patienten, og vi bidrager hver især med særlige kompetencer og roller i patientens indlæggelsesforløb. Det tværfaglige samarbejde kommer tydeligt til udtryk i hverdagen, hvor arbejdet i teams danner rammen for patientplejen.
Introduktion:
Vi tilbyder en tryg opstart i afsnittet, hvor du får den nødvendige oplæring og støtte til at komme godt i gang. Introduktionen tilrettelægges med udgangspunkt i dine kompetencer, erfaringer og behov, så du gradvist bliver fortrolig med opgaverne.
Ved opstart bliver du tilknyttet en oplæringsansvarlig, som har overblikket over din introduktion og din faglige udvikling. Du vil samtidig gå sammen med flere erfarne social- og sundhedsassistenter i det daglige arbejde, så du får mulighed for at lære af forskellige kompetente kolleger og blive godt introduceret til arbejdsgange, samarbejde og afdelingens kultur.
Du vil blive tilmeldt afdelingens obligatoriske kurser. Derudover prioriterer vi løbende faglig udvikling gennem undervisning i afsnittets specialer samt mulighed for deltagelse i relevante kurser og faglige oplæg.
Der vil desuden være løbende supervision i dagligdagen samt faglig sparring, så du hele tiden bliver støttet i din udvikling – både praktisk og teoretisk.
Vi forventer at du:
- Er autoriseret social- og sundhedsassistent og brænder for dit fag og din faglige udvikling
- Trives i en stilling med ca. 50 % vagter, hvor du fx kan have dagvagter den ene uge og aften- eller nattevagter den næste
- Er engageret, mødestabil og tager ansvar – både for dine egne opgaver og for det hold, du er en del af
- Er den kollega, du selv gerne vil arbejde sammen med – respektfuld, hjælpsom og med blik for fællesskabet
- Trives med tempo, ansvar og en hverdag, hvor samarbejde er afgørende
- Kan bevare overblikket og navigere i komplekse patientforløb
- Kan føre svære samtaler med ro og professionalisme og skabe tillid og tryghed
- Møder patienter, pårørende og kolleger med respekt, empati og professionalisme
- Har lyst til at udvikle dig og bidrage til den faglige udvikling i afsnittet
- Ønsker at deltage i kompetencegivende kurser og efteruddannelse
Du bliver en del af:
- Et fagligt stærkt og engageret team, hvor vi tager ansvar, hjælper hinanden og løfter i flok
- En hverdag med komplekse og spændende patientforløb, hvor din faglighed og indsats gør en forskel
- Et stærkt og ligeværdigt kollegaskab, hvor respekt, humor og godt samarbejde vægtes højt
- Et afsnit med høje faglige ambitioner, hvor udvikling, sparring og læring er en naturlig del af hverdagen
- Et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor vi bruger hinandens kompetencer aktivt
- En grundig introduktion og oplæring, så du bliver godt klædt på til opgaverne og bliver en del af teamet
Ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes besat med tiltrædelse den 1.11.2026 eller efter aftale.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt i blandede vagter med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem FOA og Danske Regioner og er omfattet af Ny Løn. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Det er derfor vigtigt, at du vedlægger en fuldstændig oversigt over uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring.
Der vil blive indhentet referencer.
Ansøgningsprocedure:
Har opslaget vakt din interesse og har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Pernille Ahl-Lassen på tlf.: 20412730 eller via mail: pernille.ahl-lassen@rsyd.dk
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 15.10.2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus -
Kontaktperson
Pernille Ahl-Lassen
pernille.ahl-lassen@rsyd.dk
20412730 - Adresse
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
237307 - Quick-nr.
497515 - Indrykningsdato
01-10-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Pernille Ahl-Lassen
pernille.ahl-lassen@rsyd.dk
20412730 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
237307 - Quick-nr.
497515 - Indrykningsdato
01-10-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
SE HER..… psykiatrisk afsnit P40 Ø/V søger social- og sundhedsassistent til 1 fast stilling
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
Social- og sundhedsassistent med interesse for neurologi? Kom med på holdet!
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Social- og sundhedsassistentOpslået
15-09-2026Ansøgningsfrist
15-10-2026 -
Kære Social- og sundhedsassistent – er du klar til næste kapitel i dit arbejdsliv?
Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud | Syrenvej 18, 7080 Børkop
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-09-2026Ansøgningsfrist
14-10-2026 -
Bliv nattevagt i et stærkt fagligt fællesskab på Syrenparken
Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud | Syrenvej 18, 7080 Børkop
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-09-2026Ansøgningsfrist
12-10-2026