Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Vil du være med til at gøre en forskel i kræftpatienters liv – hver dag?

I Afdeling for Kræftbehandling klinik 4222 søger vi en sygeplejerske. I vores ambulatorium møder vi patienter med testikel-, prostata- og blærekræft samt sjældne kræftsygdomme – og vi gør det med faglighed, tryghed og et stærkt tværfagligt samarbejde.

Vi har åbent mandag til fredag mellem kl. 7.30-16 og med primær arbejdstid kl. 8-15.30.

Vi arbejder også på helligdage i dagstiden, samt hver 12. weekend i vores fælles sengeafsnit i Afdeling for Kræftbehandling.

Du skal vælge os hvis du ønsker:

  1. En grundig introduktion
    Du får de første 6 uger ude af normeringen med en fast kontaktsygeplejerske. Vores introduktions- og oplæringssygeplejerske følger dig det første år. Du får både kursus i medicinsk kræftbehandling og basiskursus i kræftsygepleje.
  2. Faglig udvikling
    Vi kan gøre dig til en fremragende kræftsygeplejerske! Du kan udvikle dig til ressourceperson for kolleger indenfor f.eks. palliation, ernæring eller børn som pårørende. Alt afhængig af interesseområder er der også mulighed for relevante kurser/uddannelse.
  3. Arbejdsglæde og fællesskab
    Vi er en uformel, humoristisk og seriøs arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og deler viden. Vi er også et afsnit med fokus på socialt samvær og arrangementer. Her er der plads til både nyuddannede og erfarne.

Hvem er du?

  • Autoriseret sygeplejerske med lyst til at arbejde i et ambulatorium
  • En kollega, der prioriterer patientens tryghed og gode relationer
  • Har lyst til at arbejde med kurative forløb samt patienter der er uhelbredeligt syge
  • Klar på at bidrage til både udvikling og fællesskab

Vores patienter og behandlinger

Vi er specialiserede i behandling af prostata- og blærekræft, som udgør en stor del af vores patientgruppe. Derudover behandler vi:

  • Testikelkræft, som primært rammer yngre mænd i overgangen til voksenlivet. Her har vi fokus på de særlige problemstillinger, det kan medføre.
  • Peniskræft og ukendt primær tumor, hvor vi har landsdelsfunktion.
  • Sjældne sygdomme som kræft i binyrebarken og i brislen, hvor patienter kommer fra hele Danmark.

Patientforløbene kan strække sig fra få måneder til flere år. Behandlingerne kan have både kurativt og palliativt sigte og bestå af kemoterapi, immunterapi og stråleterapi.

Hvem er vi?

Vi er en personalegruppe på 15 sygeplejersker, som er forskellige steder i livet. Vi arbejder godt sammen indbyrdes og tværfagligt med vores læger, sekretærer og servicemedarbejder.

Ledelsesstilen i teamet er dialogbaseret og for os er anerkendelse, tillid og humor grundlag for et godt arbejdsmiljø.

Vi har en høj faglighed og udøver sygepleje med udgangspunkt i den enkelte patient og dennes pårørende. Vi yder støtte og eksistentiel omsorg for patienterne, og stræber altid efter at skabe individuelle forløb, så patienterne oplever højst mulig livskvalitet i livet med en kræftsygdom.

Vores kræftbehandlinger og patientforløb er højt specialiserede og stiller krav til sygeplejerskernes kompetencer, hvilket vi imødekommer i vores oplæring af nyt personale.

Din nye hverdag hos os
Vi starter dagen kl. 8 med en fælles gennemgang af patienter og sygeplejeopgaver. Vi arbejder i teams og prioriterer kontinuitet, så vi følger de patienter, vi allerede kender. Fra kl. 9 møder vi dagens patienter og opgaverne består bl.a. i at:

  • tage imod nye patienter og informere dem og deres pårørende om behandlingsforløb
  • give kræftbehandling samt vurdere bivirkninger, symptomer og compliance
  • støtte patienter fysisk og psykisk og henvise til f.eks. socialrådgiver, diætist eller rehabilitering
  • modtage og vurdere akutte patienter med sygdomssymptomer eller behandlingsbivirkninger

Tre gange om ugen holder vi sygepleje- og tværfaglige konferencer med undervisning, drøftelser og refleksion.

Hvis du vil være en del af et ambulatorium, hvor patientkontakt, læring og trivsel går hånd i hånd, så glæder vi os til at høre fra dig.

Du er altid velkommen til at kontakte klinisk sygeplejespecialist Maria Hansen Borring på telefon 3545 1161 eller assisterende oversygeplejerske My Lindkvist Adriansen på telefon 3545 8083 for yderligere information. Der er også mulighed for at aftale at komme forbi til en kop kaffe og en snak med sygeplejerskerne.

Stillingen er en fast stilling på 37 t/uge og er til besættelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist d. 22. oktober. Samtaler afholdes d. 27 oktober.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - overenskomst 32.17.1

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Maria Hansen Borring
    maria.hansen.borring.01@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270945
  • Quick-nr.
    497525
  • Indrykningsdato
    01-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Maria Hansen Borring
    maria.hansen.borring.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270945
  • Quick-nr.
    497525
  • Indrykningsdato
    01-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ambulant Psykiatrisk Akutteam, Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
30-09-2026

Ansøgningsfrist
20-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Unik chance for at arbejde som sygeplejerske i vores specialiserede kræft- og forskningsambulato-rium, klinik 5!

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
11-09-2026

Ansøgningsfrist
15-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du indgående viden om rusmiddelområdet og vil du hjælpe vores patienter videre til et godt hverdagsliv? – Så er du vores nye kollega i ambulatoriet på Gammel Kongevej

Psykiatrisk Center Amager  |  Gl. Kongevej 33, 1610 København v
Sygeplejerske

Opslået
17-09-2026

Ansøgningsfrist
04-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi vokser og udvider: Sygeplejerske søges til ambulatorium med enestående godt samarbejde og fokus på det positive arbejdsmiljø

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
18-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til Akut Kirurgisk Modtageafsnit

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
24-09-2025

Ansøgningsfrist
21-10-2026