Region Hovedstaden
Maglevænget 13, 2750 Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup søger psykolog til PTSD-team
Vil du arbejde i et psykoterapeutisk ambulatorium i høj trivsel og som del af vores PTSD-team
- så er du måske vores nye psykolog på Psykiatrisk Center Ballerup!
En af vores psykologer skal videre for at blive specialpsykolog, så vi har en ledig stilling fra 1. december 2026 og søger derfor en psykolog med erfaring i PTSD-behandling, til vores PTSD-team i Psykoterapeutisk Ambulatorium.
Psykolog i PTSD-teamet
Hos os bliver du en del af et stort og højt specialiseret PTSD-team. Vores behandling er tværfaglig og vi vægter et stærkt samarbejde om alle behandlingsforløb.
I teamet er der 13 psykologer, 2 specialpsykologer, 1 speciallæge og 2 yngre læger samt deltids socialrådgiver.
PTSD-teamet varetager pakkeforløb for PTSD i hovedfunktionsbehandling og herudover har vores ambulatorium også regionsfunktionen for hele Region Hovedstaden. Til regionsfunktionen knytter sig særlige opgaver som behandlingsforløb for mere komplekse problemstillinger, forskning og udredning.
Vi arbejder manualbaseret ud fra evidensbaserede metoder med Traumefokuseret Kognitiv Adfærdsterapi, Cognitive Processing Therapy og Prolonged Exposure, og altid med fokus på hvad den enkelte patient har behov for. Vores behandling er primært individuel, men vi har også både en mindfulnessgruppe og en eksponeringsgruppe tilknyttet regionsfunktionen. Vi har desuden inddragelse af pårørende herunder faste pårørendeeftermiddage i grupper. Desuden tilbyder vi søvnbehandling både medicinsk og terapeutisk.
Som en del af regionsfunktionen vil der også løbende være mulighed for udviklingsopgaver, såsom at undervise og formidle. Har man ikke en uddannelse i Prolonged Exposure fås dette, da vi med jævne mellemrum sætter en sådan uddannelse op.
Psykiatrisk Center Ballerup rummer en internationalt anerkendt forskergruppe inden for PTSD i Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, som indgår i et samarbejde med vores Psykoterapeutiske Ambulatorium om forskning, udvikling og undervisning under forskningsenheden TREAT. Tilsammen udgør de to ambulatorier landets største faglige miljø for traumerelaterede lidelser.
Om Psykoterapeutisk Ambulatorium
Psykoterapeutisk Ambulatorium er en mellemstor, velfungerende og udviklingsorienteret psykoterapeutisk klinik med fokus på høj trivsel.
Ambulatoriet er veldrevet og kendetegnet ved kvalificerede og engagerede medarbejdere, en høj kvalitet i behandlingen og et rigtig godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på et udviklende og tillidsfuldt læringsmiljø med tid til supervision og undervisning. Det faglige fællesskab spiller en stor rolle, og vi gør brug af hinandens kompetencer på tværs af teams.
Vi er i alt 37 medarbejdere, opdelt i 2 teams med hver sin teamkoordinator. De to teams varetager udredning og behandling af henholdsvis: Depression og Personlighedsforstyrrelser emotionelt ustabil og evasiv personlighedsstruktur, og et PTSD-team, hvor det er det sidste team, hvor vi nu søger en psykolog. Vi har også aktiviteter på tværs af ambulatoriet såsom et søvnteam med søvnbehandling i transdiagnostisk regi.
Flertallet af medarbejderne er psykologer og derudover er der ansat sygeplejersker med psykoterapeutisk kompetence og deltids socialrådgiver.
Ambulatoriet har eget sekretariat, der refererer til afsnitsledelsen.
Dine opgaver
- Psykoterapi ud fra evidensbaserede metoder, primært individuelt.
- Indledende vurderinger såfremt du er autoriseret psykolog.
- Udvalgte udredningsopgaver.
- Netværkssamarbejde og pårørendearbejde.
- Deltage aktivt i samarbejdsflader samt udviklings- og forskningsrelaterede opgaver-
Derudover skal du indgå i teamfunktioner som behandlingskonferencer, supervisionsgrupper, teammøder og fællesmøder samt undervisning i ambulatoriet.
Vi søger
- En psykolog (cand.psych.) gerne specialist eller autoriseret.
- Erfaring med PTSD-behandling.
- Erfaring med kognitiv adfærdsterapi.
- Erfaring med psykiatri.
- Selvstændigt arbejdende.
Vi forventer derudover, at du er samarbejdsmindet og med en naturlig tilgang til tværfagligt samarbejde og ønske om at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
Om Psykiatrisk Center Ballerup (PC Ballerup)
PC Ballerup er et moderne hospital med ca. 750 ansatte og hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. PC Ballerup har specialfunktioner inden for behandling af PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. PC Ballerup har en stor psykologgruppe på over 80 personer på tværs af afsnittene.
Der er fri parkering på PC Ballerup samt en virkelig god kantine..
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugl. med ansættelse 1. december 2026 eller snarest.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ansøgningsprocedure:
Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2026.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du at vide mere om stillingen kontakt en af følgende:
- Afsnitsleder og specialpsykolog Kirsten Stengaard Møller på telefon 3864 5010
- Afsnitsledende overlæge Clas Winding Christensen på telefon 3864 5010
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Kirsten Stengaard Møller
Kirsten.Stengaard.Moeller@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 13, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270992 - Quick-nr.
497666 - Indrykningsdato
05-10-2026 -
Ansøgningsfrist
19-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 13, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Kirsten Stengaard Møller
Kirsten.Stengaard.Moeller@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270992 - Quick-nr.
497666 - Indrykningsdato
05-10-2026 -
Ansøgningsfrist
19-10-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ambulatorium for Psykoterapeutisk Dobbeltdiagnosebehandling på Psykiatrisk Center København (tidligere APU Byen team) søger to faste psykologer ifm. udbredelse
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
PsykologOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
12-10-2026 -
Psykologer søges til opstart af behandlingstilbud i team for psykoterapeutisk dobbeltdiagnose behandling (tidligere APU) på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
PsykologOpslået
23-09-2026Ansøgningsfrist
14-10-2026