Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup

Sygeplejerske eller Social- og sundhedsassistent søges til et ambulatorie med høj faglighed og trivsel.

Vi søger en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til vores psykiatriske ambulatorium, der vil være med til at styrke indsatsen. Målet er at nå endnu længere ud til de borgere, der har allermest brug for psykiatrisk støtte.

På Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup søger vi dig, der ønsker at udfolde dine sygeplejekompetencer både for vores almene psykiatriske patienter og specielt med en målrettet indsats for vores patienter med dobbeltdiagnose. 


Lidt om det ambulante speciale

Hos os arbejder du med patienter med svær psykisk sygdom i deres eget nærmiljø – når det giver mening – og i ambulatoriet, når det er det rette. Her kommer du til at arbejde systematisk og målrettet med at reducere indlæggelser, øge stabilitet og styrke patientens mestring. F-ACT betyder, at vi tilpasser intensiteten efter patientens aktuelle behov. Vi følger patienten – også når livet bliver ustabilt.

Vi har særlig fokus på;

  • Sammenhængende patientforløb
  • Dobbeltdiagnosebehandling
  • Optimering af forløb for patienter med ikke-psykose lidelse
  • Relationsarbejde med vedholdenhed
  • Tæt tværfaglig sparring


Hvad er F-ACT?

F-ACT (Fleksible Assertiv Community Treatment) tilbyder en behandling, der tilpasses den enkelte patient og som er af varierende intensitet. Teamet følger patienten og der tilbydes således både behandling i ambulatoriet og en opsøgende, vedholdende behandling i patientens nærmiljø alt efter patientens behov. 


Din hverdag hos os  

Du bliver fast kontaktperson for din egen gruppe af patienter, desuden tager du del i den fælles behandling af de patienter, som modtager mere intensiv, opsøgende behandling. 

Arbejdet som kontaktperson omfatter desuden:

  • Deltagelse i behandlingskonferencer
  • Gennemførelse af indledende vurderinger på ny henviste patienter og udfærdigelse af behandlingsplaner
  • Pårørendesamarbejde
  • Individuel og gruppe psykoedukation
  • Undervisning og vejledning af sygeplejestuderende
  • Dokumentation og registrering samt ordination af diverse prøver i SP
  • Specialfunktion som rusmiddelbehandler på tværs af de tre F-ACT-teams i ambulatoriet.


Vi forestiller os, at du;

  • Er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • Har en 1-årig kognitiv rusmiddeluddannelse
  • Har erfaring fra F-ACT ambulant behandlingspsykiatri
  • Trives med selvstændighed og ansvar
  • Har stærke relationskompetencer
  • Kan bevare overblik i komplekse forløb
  • Har en interesse i dobbeltdiagnose behandling
  • Kørekort er en fordel


Hvordan er det at være vores kollega?

Hos os bliver du en del af et stabilt og fagligt velkvalificeret ambulatorium, der består af både erfarne og nyere kolleger, som alle bidrager med en høj faglighed og forskellige behandlingstilgange til den enkelte patient. Vi deltager i skemalagt undervisning, kurser, supervision, behandlingskonferencer og makkermøde, så vi kan opretholde vores høje faglige niveau.

Udover det mødes vi tit på kryds og tværs i løbet af dagen i ambulatoriet og på den måde værner vi om det gode arbejdsmiljø og vores kollegiale fællesskab.  

Den daglige ledelse varetages af en afsnitsledelse bestående af en oversygeplejerske og en ledende overlæge, som begge vægter en nær ledelsesstil og optimale rammer for god udførelse af arbejdet meget højt. Vi har en uformel omgangstone og du vil få en høj grad af medbestemmelse.


Hvad tilbyder vi?

  • Et spændende job med varierende opgaver
  • Skemalagt undervisning, kurser og supervision
  • Makkermøder med den læge der har behandlingsansvaret for dine patienter
  • Introduktion og mentor-ordning
  • Sparring med psykolog i forhold til misbrugsbehandling


Dine løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse 1. december eller efter aftale.

Afhængigt af uddannelse, vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for:

  • ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område med lønindplacering som sygeplejerske.
  • social- og sundhedspersonale indgået mellem RLTN og FOA med lønindplacering som social- og sundhedsassistent.

Du ansættes som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i Region Hovedstaden med tjeneste indtil videre på Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk ambulatorium.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Du ansættes i blandede vagter med primært dagvagter.

Som nyansat sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stillingen via linket her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2026.

Søg allerede i dag – vi forventer at afholde samtaler løbende.

Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Peter Tobiesen på 20 45 65 32 eller skriv en mail peter.tobiesen@regionh.dk.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Peter Tobiesen
    peter.tobiesen@regionh.dk
  • Adresse
    Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    271050
  • Quick-nr.
    497795
  • Indrykningsdato
    06-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Peter Tobiesen
    peter.tobiesen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    271050
  • Quick-nr.
    497795
  • Indrykningsdato
    06-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv social- og sundhedsassistent på specialafsnit for hjerneskader og gør en forskel, der mærkes

Rigshospitalet  |  Valdemar Hansens Vej 1-26, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
05-10-2026

Ansøgningsfrist
21-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Genopslag: Sygeplejerske/SOSU søges til komplekst speciale, godt fællesskab og et trygt onboarding program

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Social- og sundhedsassistent

Opslået
28-09-2026

Ansøgningsfrist
23-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Arbejdsliv med fri i alle weekender og helligdage? Så skal du søge jobbet som erfaren assistent i vores genbehandlingsenhed på operationsgangen i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Social- og sundhedsassistent

Opslået
28-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med lyst til at arbejde med unge søges til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-10-2026

Ansøgningsfrist
21-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi udvider - og vil have dig med

Rigshospitalet  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
19-08-2026

Ansøgningsfrist
11-10-2026