Ledelse Center for Planlagt Kirurgi - RSI
Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg
Overlæge til anæstesien ved Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg
En stilling som overlæge i anæstesiologi tilknyttet Center for Planlagt kirurgi, Silkeborg er ledig til besættelse fra 1. januar 2027 eller efter aftale.
En stilling som overlæge ved Center for Planlagt Kirurgi (CPK) er ledig til besættelse pr. 1. januar 2027. Stillingen er en fuldtidsstilling 37 timer pr. uge. Stillingen er med tilstedeværelsesvagt, aften-nat på hverdage og døgnvagt i weekender og helligdage.
Om stillingen
Ledelsen i CPK er en fællesledelse mellem anæstesiologi og ortopædkirurgi. Ledelsen består af en cheflæge i ortopædkirurgi, en cheflæge i anæstesiologi og en chefsygeplejerske.
Stillingen er primært tilknyttet den ortopædkirurgiske elektive enhed.
CPK varetager elektive ortopædkirurgiske operationer inden for skulder, hofte, knæ, idræt og ryg. Til afdelingen er der knyttet opvågningsafsnit, sengeafsnit samt afsnit for fysioterapi. Der opereres ca. 4500 patienter årligt. Patienterne grupperer sig fra ASA1-3.
Afsnittet har stor kompetence og interesse i ultralydsvejledt blokadeanlæggelse og en stor del af patienterne bedøves i forskellige former for regional anæstesi (spinal og perifere nerveblokader). Der foregår også forskning på området.
Udover anæstesi til ortopædkirurgiske patienter serviceres Røntgen og scanning med MR/CT i GA. Der ydes GA til gastroskopi/koloskopi/PEG sondeanlæggelse for medicinsk gastroenterologi samt GA til DC-konvertering for Hjertemedicin. Endelig ydes der også anæstesi til kirurgia minor og mandlig sterilisation.
Anæstesiafsnittet er organiseret med to ledende overlæger med ansvar for hhv. Anæstesi- og Operationsafdelingen og det Perioperative Afsnit (forberedelse og opvågning). Derudover er der en ledende overlæge tilknyttet Neurointensiv Rehabilitering.
Vagten er en tilstedeværelsesvagt fra vagtværelse. Vagtarbejdet omfatter dækning af Neurointensiv Rehabiliteringsafsnittet, sengeafsnittet, samt hjælp til akutte situationer andre steder i huset (eks. lægevagten).
CPK består derudover af følgende afsnit:
- Neurointensiv Rehabilitering varetager intensiv pleje og behandling samtidig med højt specialiseret rehabilitering hos den neuro-traumatiserede patient. På Neurointensiv Rehabilitering modtages patienter med erhvervet hjerneskade, som er færdigbehandlet neurokirurgisk, men som forsat har brug for intensiv pleje og behandling grundet respiratoriske og cirkulatoriske problemer.
- En Friklinik, hvor der udføres et stort antal katarakt operationer og mandlige sterilisationer. I Friklinikken er der også en specialiseret søvnklinik, der udreder og behandler for obstruktiv søvnapnø.
- En smerteklinik: her behandles patienter med komplekse non-maligne smertetilstande i et tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. Klinikken har også et spor for patienter til opioidnedtrapning og et spor for præoperativ indsats overfor udvalgte operationspatienter (Paincare).
- Forskningsenhed, Universitetsklinik: enheden har gennem de sidste to år været klassificeret som universitetsklinik og er netop blevet godkendt til yderligere 3 år. Der er tilknyttet to professorer, forskere fra mange specialer, fysioterapeuter, sygeplejersker, antropologer, læger inkl. udenlandske forskere. Der forskes indenfor de aktuelle specialer, der findes i CPK, samt i patientforløb og hvordan disse optimeres.
- Akutlægebil: til afdelingen er knyttet en akutlægebil. Dagtiden er dækket af afsnittets læger, vagten er dækket af konsulenter. Der er mulighed for at deltage både i dagtidstjeneste og som konsulent aften/nat og weekend/helligdage.
Udover ovenstående har CPK en stor sekretær gruppe, som arbejder med booking, visitation mm.
CPK varetager serviceopgaverne på Silkeborg sygehus og har derfor en stor gruppe servicemedarbejdere ansat.
CPK i tal
CPK har ca. 480 ansatte, heraf 25 ortopædkirurger og 15 anæstesilæger.
Der opereres ca. 4500 ortopædkirurgiske patienter årligt. En stor andel af disse er dagkirurgiske/sammedagskirurgiske patienter.
Friklinikken har tilknyttet ca. 10.000 søvnapnø-patienter og modtager ca. 1500 ny-henviste årligt. Der opereres 2400 patienter med katarakt.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026. Ansøgningen stiles til Centerledelsen CPK, Cheflæge Lene Raun Nielsen. Oplysninger om stillingen kan fås ved Cheflæge Lene Raun Nielsen tlf. 24965032 mail: lenrauni@rm.dk eller Chefsygeplejerske Maria Brinck Krog tlf. 78416040.
Samtaler afholdes den 5. november 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg -
Kontaktperson
Tine Kryger
TINRYS@rm.dk
+4578416408 - Adresse
Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
67025 - Quick-nr.
497977 - Indrykningsdato
08-10-2026 -
Ansøgningsfrist
25-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg - Adresse
Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg -
Kontaktperson
Tine Kryger
TINRYS@rm.dk
+4578416408 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
67025 - Quick-nr.
497977 - Indrykningsdato
08-10-2026 -
Ansøgningsfrist
25-10-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Overlæge i anæstesiologi – høj faglighed, variation og stærkt kollegaskab
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Overlæge | AnæstesiologiOpslået
29-09-2026Ansøgningsfrist
19-10-2026 -
Overlæge i anæstesiologi ved afsnit Børn, Unge og Gravide (OP ØST 3), Bedøvelse og Operation Nord, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Overlæge | AnæstesiologiOpslået
23-09-2026Ansøgningsfrist
11-10-2026