Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Speciallæge i geriatri søges til Afdeling for Ældresygdomme og Lindrende Behandling, Amager og Hvidovre Hospital "Bliv en af de geriatere, der skal skabe fremtidens sundheds- og omsorgspladser på Amager og Vestegnen"

Den 1. januar 2027 træder næste fase af sundhedsreformen i kraft. Sundheds- og omsorgspladserne bliver en central del af det nære sundhedsvæsen, og geriatrien får en nøglefunktion i at skabe sammenhængende og trygge forløb for ældre borgere med komplekse sygdomsforløb.

Vi søger derfor en speciallæge i geriatri, som har lyst til at blive en del af et stærkt fagligt miljø og samtidig få mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens lægefaglige indsats på sundheds- og omsorgspladserne i Sundhedsråd Amager og Vestegnen.

Hos os får du mulighed for både at dyrke de klassiske geriatriske kerneopgaver og, hvis du har interesse for det, være med til at udvikle de nye tværsektorielle samarbejdsformer, som sundhedsreformen kalder på.

Stillingen er forankret i Afdeling for Ældresygdomme og Lindrende Behandling på Amager og Hvidovre Hospital og ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Om stillingen

Vi tilbyder en speciallægestilling med stor mulighed for faglig udvikling og medindflydelse på egne arbejdsområder.

Stillingen tilpasses i videst muligt omfang dine interesser og kompetencer. Du vil indgå i afdelingens kliniske aktiviteter og varetage funktioner inden for blandt andet sengeafsnit, ambulatorium, akut geriatri, ortogeriatri samt tværgående og tværsektorielle funktioner.

Som speciallæge forventes du at bidrage aktivt til afdelingens faglige udvikling, uddannelse af yngre læger samt det daglige tværfaglige samarbejde.

Afhængigt af interesse og kompetencer vil der herudover være mulighed for at indgå i den gruppe af speciallæger, som fremadrettet skal varetage lægedækningen på sundheds- og omsorgspladserne i Sundhedsråd Amager og Vestegnen.

Dette er en ny og spændende opgave, hvor du får mulighed for at:

  • bidrage til etableringen af fremtidens lægefaglige indsats på sundheds- og omsorgspladserne
  • skabe sammenhængende patientforløb på tværs af hospital, kommuner og almen praksis
  • yde klinisk vurdering, diagnostik og behandling af borgere med komplekse helbredsproblemer
  • samarbejde tæt med kommunale sundhedsprofessionelle og praktiserende læger
  • udvikle nye arbejdsformer og samarbejdsmodeller på tværs af sektorer
  • bidrage til kompetenceudvikling og faglig sparring i det nære sundhedsvæsen

Vi forestiller os, at du

  • er speciallæge i intern medicin: geriatri
  • har interesse for diagnostik, behandling og rehabilitering af skrøbelige ældre patienter med komplekse sygdomsforløb
  • trives i et tværfagligt miljø og bidrager aktivt til samarbejdet omkring patienterne
  • har lyst til at udvikle nye løsninger på tværs af hospital, kommune og almen praksis
  • ser muligheder i sundhedsreformen og ønsker at være med til at forme fremtidens patientforløb
  • bidrager til uddannelse, supervision og faglig udvikling af yngre kolleger
  • har gode samarbejdsevner og evner at skabe relationer på tværs af faggrupper og sektorer

Erfaring med tværsektorielt samarbejde eller kommunale sundhedstilbud er en fordel, men ikke en forudsætning.

Vi tilbyder

  • en attraktiv speciallægestilling i en fagligt stærk og udviklingsorienteret afdeling
  • mulighed for at få en central rolle i implementeringen af sundhedsreformen
  • mulighed for at indgå i lægedækningen af sundheds- og omsorgspladserne i Sundhedsråd Amager og Vestegnen
  • et stærkt speciallægefællesskab med høj faglighed og tæt kollegial sparring
  • stor indflydelse på egne arbejdsområder og mulighed for at udvikle særlige interesseområder
  • et bredt og varieret klinisk arbejde inden for hele det geriatriske speciale
  • gode muligheder for forskning, kvalitetsudvikling og undervisning
  • et velfungerende uddannelsesmiljø med engagerede yngre læger
  • tæt samarbejde med kommuner, almen praksis og hospitalets øvrige specialer
  • en arbejdsplads, hvor tværfaglighed, samarbejde og faglig udvikling er bærende værdier

Om afdelingen

Afdeling for Ældresygdomme og Lindrende Behandling er en af landets største geriatriske afdelinger og varetager den geriatriske specialfunktion for planområde Syd.

Afdelingen er placeret på både Amager og Hvidovre Hospital og har et bredt og varieret patientgrundlag. Vi arbejder med udgangspunkt i Comprehensive Geriatric Assessment (CGA) og har fokus på høj faglig kvalitet, tværfaglighed og sammenhængende patientforløb.

Afdelingen omfatter blandt andet:

  • geriatriske sengeafsnit på både Amager og Hvidovre matrikel
  • geriatriske ambulatorier
  • akut geriatrisk funktion
  • ortogeriatrisk funktion
  • udekørende og tværsektorielle indsatser
  • forsknings-, kvalitets- og uddannelsesaktiviteter

Palliativ Enhed er en integreret del af afdelingen og varetager specialiseret palliativ indsats for patienter med livstruende sygdom. Enheden består af palliativt sengeafsnit, ambulant funktion og udekørende teams.

Afdelingen har et stærkt tværfagligt miljø med sygeplejersker, terapeuter, farmaceuter, diætister, socialrådgivere og læger, som sammen arbejder for at skabe de bedst mulige forløb for ældre patienter med multisygdom, skrøbelighed og komplekse behandlingsbehov.

Vi prioriterer uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling højt og har et aktivt forskningsmiljø med deltagelse i både nationale og internationale projekter. Uddannelse af medicinstuderende, læger under specialisering og øvrige personalegrupper er en naturlig del af afdelingens hverdag.

Du bliver en del af en stor og velfungerende speciallægegruppe, hvor faglig sparring, kollegial støtte og udvikling vægtes højt.

Ansættelsesvilkår

Lægegruppen består af i alt 18 speciallæger og ca. 30 yngre læger i hoveduddannelse til geriatri, almen praksis eller rheumatologi eller introduktionsstilling i geriatri samt enkelte KBU-læger. Du forventes at fungere som vejleder for læger under uddannelse og deltage i bagvagtsfunktion til kl. 19 og weekendstuegang. Afdelingen indgår derudover i en intern medicinsk fællesvagt, som dækker det samlede medicinske område på AHH.

Dit primære ansættelsessted vil være på Hvidovre Hospital.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Startløn for stillinger i Region Hovedstaden

Ansøgere bedes om at forholde sig til de 7 lægeroller i deres ansøgning.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Birgitte Schousboe på mobil 30 12 99 72 / 23 44 44 25 eller på mail birgitte.schousboe@regionh.dk.

Ansøgningsfrist

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt speciallægeanerkendelse skal være hospitalet i hænde senest 26. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 30. oktober 2026.

Ansøgning sendes elektronisk via Region Hovedstadens rekrutteringssystem.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Birgitte Schousboe
    Birgitte.Schousboe@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271171
  • Quick-nr.
    498133
  • Indrykningsdato
    12-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Birgitte Schousboe
    Birgitte.Schousboe@regionh.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271171
  • Quick-nr.
    498133
  • Indrykningsdato
    12-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge i geriatri Bornholms Hospital

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Speciallæge  |  Intern medicin: Geriatri

Opslået
08-10-2026

Ansøgningsfrist
01-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge eller speciallæge til Palliativt Af-snit

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Overlæge & Speciallæge  |  Intern medicin: Geriatri

Opslået
09-09-2026

Ansøgningsfrist
13-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ved geriatrisk funktion i Geriatrisk og Palliativ afdeling er to speciallægestillinger ledig pr. 1. december 2026 eller efter aftale

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Speciallæge  |  Intern medicin: Geriatri

Opslået
30-09-2026

Ansøgningsfrist
19-10-2026