Region Syddanmark
Vestre Engvej 51B, 5. sal, 7100 Vejle
Sygeplejerske til F-ACT-team i Lokalpsykiatri Vejle – 12 mdr. barselsvikariat
Vores F-ACT-psykoseteam søger en sygeplejerske til et 12 måneders barselsvikariat på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. januar 2027.
Du ansættes i Lokalpsykiatri Vejle og tilknyttes F-ACT psykose. Vi arbejder med fleksibel opgaveløsning på tværs af lokalpsykiatrien, og du kan derfor også forvente at indgå i andre opgaver i LPV, hvis driften kalder på det.
F-ACT-modellen
F-ACT står for Flexible Assertive Community Treatment – en fleksibel, udgående og opsøgende behandlingsindsats i patientens nærmiljø, tilpasset den enkelte patients behov over tid. Som sygeplejerske i teamet bliver du en del af den fortsatte udvikling af F-ACT i Lokalpsykiatri Vejle.
Om os
Lokalpsykiatri Vejle (LPV) er en del af Psykiatrisk Afdeling Vejle, som også har lokalpsykiatri i Fredericia og Kolding. Vi holder til i Sundhedshuset i Vejle. Vores primære optageområde er Vejle og Billund kommuner, og vi har desuden et mindre ambulatorium i Grindsted.
I LPV arbejder vi med voksne patienter med alle psykiatriske tilstande i ambulant regi. Vi er organiseret i tværfaglige teams og løser opgaverne fleksibelt med udgangspunkt i patienternes behov og den samlede drift. De seneste år har vi bl.a. fået opgaven med dobbeltdiagnosebehandling, hvor vi tilbyder integrerede forløb til patienter med både psykiatriske problemstillinger og samtidig rusmiddelproblematik.
Vi søger en kollega, som
• er uddannet sygeplejerske
• gerne har erfaring fra psykiatrien – eller stor interesse for området
• har interesse for opsøgende psykiatri, undervisning og psykoedukation
• kan arbejde systematisk og fleksibelt og er fagligt reflekterende
• har kørekort og gerne kendskab til EPJ
• trives i et tværfagligt miljø og kan arbejde selvstændigt
Dine opgaver vil blandt andet være
• at varetage primærbehandlerfunktion og koordinering af patientforløb i F-ACT-psykoseteamet
• at arbejde med en recovery-orienteret tilgang og psykoedukation – individuelt og i samarbejde med andre faggrupper
• at deltage i udgående/opsøgende indsatser i nærmiljøet efter F-ACT-principperne
• at indgå i tværfaglige konferencer, samarbejde med pårørende og relevante samarbejdspartnere (fx kommune, rusmiddeltilbud, egen læge)
• efter behov at indgå i andre kliniske opgaver i LPV, herunder i forløb for patienter med dobbeltdiagnose
Vi tilbyder
• et velfungerende og engageret tværfagligt team
• introduktion, løbende sparring og mulighed for faglig udvikling
• et godt kollegialt og trygt arbejdsmiljø med fokus på både faglighed og trivsel
• en stilling på 37 timer ugentligt; lavere timetal kan i særlige tilfælde drøftes
Du kan læse mere om os på www.psykiatrienisyddanmark.dk.
Ansøgningsfrist
4. november 2026
Ansættelsessamtaler
11. november 2026
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Henrik Bræmer på tlf. 30 43 31 66 eller koordinator Karina Sommer på tlf. 24 76 02 74.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle -
Kontaktperson
Diana Hertzum Kim
dhk@rsyd.dk - Adresse
Vestre Engvej 51B, 5. sal, 7100 Vejle - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
237459 - Quick-nr.
498151 - Indrykningsdato
12-10-2026 -
Ansøgningsfrist
04-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle - Adresse
Vestre Engvej 51B, 5. sal, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Diana Hertzum Kim
dhk@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
237459 - Quick-nr.
498151 - Indrykningsdato
12-10-2026 -
Ansøgningsfrist
04-11-2026