Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nordbanen 5, 7100 Vejle

Sygeplejerske søges til barselsvikariat – Dobbeltdiagnose Afsnit 05, Psykiatrisk Afdeling Vejle

Vi søger en sygeplejerske til barselsvikariat med opstart 1. december eller snarest muligt.
Stillingen er på 37 timer ugentligt i dag- og nattevagt.

Er du nysgerrig på et område, hvor du virkelig kan gøre en forskel for mennesker med dobbeltdiagnose? Har du lyst til at arbejde intensivt med medicinnedtrapning, patient- og pårørendeinddragelse og en bæltefri tilgang i et stærkt fagligt fællesskab? Så er det dig, vi gerne vil høre fra.

I Dobbeltdiagnose Afsnit 05 arbejder vi målrettet med individualiserede patientforløb for mennesker med både psykiatriske og misbrugsrelaterede problematikker. Det er et afsnit, hvor det, du siger og gør, har direkte betydning – både for patienten og for det gode arbejdsmiljø, vi værner om hver dag. Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælts pejlemærke Patienten først og værdierne ROSE (Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence) som præger både vores møde med patienten og vores samarbejde i hverdagen.

Det du kommer til at arbejde med

Du indgår i et tværfagligt team, hvor opgaverne spænder bredt:

  • Støttende samtaler og tæt patientinddragelse
  • Medicinuddeling og intensivt arbejde med nedtrapning/udtrapning
  • Udarbejdelse af pleje- og behandlingsplaner
  • Miljøterapeutiske og pædagogiske aktiviteter
  • Helhedsorienteret sygepleje med fokus på både det psykiatriske og det somatiske
  • Tæt samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere

Arbejdet kan være tempo­fyldt og følelsesmæssigt krævende, men vi arbejder bevidst med at sikre, at ressourcerne matcher kravene – både gennem nærledelse, supervision og et stærkt kollegialt sammenhold.

Det vi tilbyder dig

  • Et åbent og støttende arbejdsmiljø med fokus på trivsel og fællesskab
  • Mulighed for at varetage stedfortræderfunktion, hvis du er den rigtige kandidat
  • Løbende undervisning i bl.a. belastningspsykologi, konflikthåndtering, deeskalering og supervision
  • Mentorordning
  • 1 års kompetenceudviklingsprogram, hvis du ikke har psykiatrierfaring
  • Vagt hver 2. eller 3. weekend (12-timers vagter)
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor patientens behov og en positiv tilgang er helt centralt.

Vi bygger på fire klare arbejdsmiljøværdier:

  1. Jeg vil ikke have, at nogen kommer til skade
  2. Jeg er ”direktør” for mine nærmeste 3 meter
  3. Hvad jeg går forbi, accepterer jeg
  4. Et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab

 

Vi forventer, at du

  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og beslutningsdygtig
  • Er respektfuld, god til at skabe tillid og har en troværdig adfærd
  • Har lyst til at udvikle dig inden for den psykiatriske referenceramme
  • Kan og vil inddrage patienter og pårørende i alle aspekter af udredning og behandling
  • Trives i et tæt mono- og tværfagligt samarbejde
  • Efter oplæring kan fungere som ansvarshavende sygeplejerske

Dobbeltdiagnose Afsnit 05 er en del af Psykiatrisk Afdeling Vejle – et afsnit med 15 sengepladser i en moderne afdeling, der bl.a. rummer faciliteter til fysisk aktivitet, sansestimulering og integration af natur.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet – overenskomst 32.17.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Interesseret?

Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Oversygeplejerske Nina Marie Ismaeeli 2116 6529.
  • Ledende overlæge Lars Krüth 2313 0316

Send din ansøgning og CV – vi ser frem til at møde dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Kontaktperson
    Nina Marie Panawandi Ismaeeli
    Nina.Marie.Panawandi.Ismaeeli@rsyd.dk
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    237463
  • Quick-nr.
    498172
  • Indrykningsdato
    12-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Nina Marie Panawandi Ismaeeli
    Nina.Marie.Panawandi.Ismaeeli@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    237463
  • Quick-nr.
    498172
  • Indrykningsdato
    12-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til F-ACT-team i Lokalpsykiatri Vejle – 12 mdr. barselsvikariat

Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle  |  Vestre Engvej 51B, 5. sal, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
12-10-2026

Ansøgningsfrist
04-11-2026