Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde

Klinisk sygeplejespecialist til retspsykiatrisk afsnit D1, Sct. Hans, Roskilde

Her får du en reel klinisk specialfunktion med mandat tæt på praksis og en unik platform for indflydelse og retningssætning.

På retspsykiatrisk afsnit D1 søger vi en klinisk sygeplejespecialist (KSS), der vil arbejde tæt på klinikken og være med til at styrke sygeplejens kvalitet i længerevarende og komplekse patientforløb.

Stillingen er primært i dagvagt på hverdage og uden fast weekendrul eller med hver fjerde weekend i DV. Der kan dog forekomme enkelte aftenvagter og vagter i forbindelse med helligdage.

Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en central faglig sparringspartner for medarbejdere og ledelse. Du får en tydelig rolle i at kvalificere og udvikle den sygeplejefaglige retning på D1 – ikke på afstand af klinikken, men tæt på patientforløbene, teamsamarbejdet og den daglige praksis. Stillingen vil være en 80-20 stilling da en vis kliniknærhed og tæthed i kollegaernes hverdag, er afgørende for ”succesen” i stillingen.


Om afsnit D1

D1 er et lukket sengeafsnit med 15 senge for udelukkende kvindelige retspsykiatriske patienter. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 5 år. Det giver mulighed for at opbygge stabile relationer og arbejde målrettet med behandling, rehabilitering og forebyggelse af ny kriminalitet.

Vi møder mennesker i komplekse livssituationer, hvor alvorlig psykisk sygdom, retslige rammer, misbrug, kognitive vanskeligheder og sociale udfordringer ofte er tæt forbundne. Patienterne har dom til anbringelse og behandling og er primært diagnosticeret inden for skizofrenispektret.

Vi arbejder recoveryorienteret med fokus på relationel sikkerhed, tydelig struktur og inddragelse af patienten i egen behandling og medindflydelse på hverdagen i D1. I praksis arbejder vi systematisk med risikovurdering, forebyggelse af vold og trusler, daglige samlinger, faste strukturer og supervision. Som KSS vil du desuden få dit eget faglige undervisningsfora et par gange om ugen.

Vores seneste trivselsmåling viser høj arbejdsglæde og et stærkt samarbejdsmiljø. Vi har en solid stamme af erfarne medarbejdere suppleret af nye, motiverede kolleger, hvilket skaber både stabilitet og faglig udvikling.


Hvorfor søger vi en klinisk sygeplejespecialist?

D1 er en afdeling i udvikling. Vi har mange dygtige medarbejdere, gode behandlingsalliancer med patienterne og en tydelig ny-implementeret organisering af struktur i sygeplejen (fra foråret 2026) og hverdagen. Samtidig arbejder vi med komplekse patientforløb, hvor faglig retning, ensartet og kvalitetsbaseret praksis, og løbende læring er afgørende.

Du skal være med til at sikre, at vi ikke kun har gode faglige intentioner, men også får dem omsat til handling i hverdagen. Det handler om dokumentation, kliniske vurderinger, risikovurdering, psykoedukation, patientinddragelse, deeskalering, fælles aftaler og læring i praksis.

Afsnittet forventer, at stillingen som de nærmeste samarbejdspartnere, nemlig Oversygeplejerske, assisterende afsnitsleder er på plads pr. 01.12.26 ligesom afsnittets nye Overlæge tiltræder 01.12.26. Således bliver et nyt unik makkerskab virkelighed for KSS allerede fra dag 1.


Din rolle som klinisk sygeplejespecialist

Du bliver en synlig og tilgængelig faglig ressource i hverdagen. Du skal kunne bidrage med faglig sparring i komplekse kliniske problemstillinger, stille de rigtige spørgsmål, hjælpe med at skabe overblik og understøtte, at beslutninger bliver omsat og fastholdt i praksis.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Sætte retning for sygeplejens faglige udvikling i samarbejde med afsnitsledelsen.
  • Være faglig sparringspartner for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og øvrige kolleger.
  • Understøtte kompetenceudvikling gennem vejledning, feedback, følgeskab og praksisnær undervisning.
  • Koble teori, evidens og klinisk erfaring til konkrete patientforløb.
  • Styrke kvaliteten i dokumentation, evaluering og opfølgning på den sygeplejefaglige indsats.
  • Arbejde med audits, data og kvalitetsopfølgning på en måde, der kan bruges i praksis.
  • Bidrage til implementering af kliniske vejledninger, fælles aftaler og nye faglige tiltag.
  • Planlægge og facilitere faglige refleksioner, temadage og udviklingsinitiativer.
  • Deltage i relevante KSS-netværk, ERFA-fora og faglige miljøer på tværs af centret og i samarbejde med KKS i staben, løfte og facilitere opgaver for Organisationen, f.eks. undervisning, implementeringer, vejleder for Specialuddannelsesstuderende.
  • Hente viden ind udefra og omsætte den til konkrete forbedringer på D1.

Du får ikke ansvar for at “løfte fagligheden” alene. Det ansvar ligger hos os som samlet ledelse og medarbejdergruppe. Men du får en vigtig funktion i at hjælpe os med at holde retning, skabe læring og gøre vores fælles praksis endnu stærkere.


Hvem er du?

Du er erfaren psykiatrisk sygeplejerske og motiveres af at udvikle praksis sammen med andre.

Du har en kandidat- eller masteruddannelse – eller er i gang med en eller ønsker at starte på en via en uddannelsesaftale. Har du specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, solid klinisk erfaring og ambition om videreuddannelse, vil vi også gerne høre fra dig.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har solid klinisk erfaring fra psykiatrien.
  • Kan arbejde systematisk uden at miste blikket for relationen.
  • Kan formidle viden klart, konkret og anvendeligt i en klinisk hverdag.
  • Trives med at undervise, vejlede og give feedback tæt på praksis.
  • Kan følge op og holde fast i fælles faglige aftaler på en ordentlig måde.
  • Er nysgerrig på kvalitet, data, dokumentation og implementering.
  • Kan være en tydelig og tilgængelig sparringspartner for både kolleger og ledelse.
  • Bidrager til et fagligt miljø præget af respekt, ansvar og samarbejde.

Du behøver ikke komme med alle løsningerne. Men du skal have lyst til at være med til at finde dem sammen med os.


Vi tilbyder

  • En klinisk specialfunktion med reel indflydelse på praksis.
  • Tæt samarbejde med kommende oversygeplejerske og assisterende afsnitsleder om D1’s faglige retning.
  • Et afsnit med høj arbejdsglæde, stærkt samarbejde og tydelige strukturer.
  • Mulighed for at arbejde praksisnært med kvalitet, læring og implementering.
  • Adgang til relevante KSS-netværk, ERFA-fora og faglige miljøer på tværs af centret.
  • Mulighed for supervision, relevante kurser, konferencer og kompetenceudvikling.
  • Et arbejde i årets sundhedsbyggeri 2022 tæt på naturen ved Roskilde Fjord.
  • En afdeling, hvor der er brug for både faglig tyngde, tålmodighed, humor og ordentlighed.


Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som klinisk sygeplejespecialist.

Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Stillingen er som primært i dagvagt på hverdage og uden fast weekendrul eller med hver fjerde weekend i DV. Der kan dog forekomme enkelte aftenvagter og vagter i forbindelse med helligdage.


Vil du vide mere?

Kontakt oversygeplejerske Lasse Rolf Poulsen A1 og D1 på tlf. 38 64 21 52, hvis du vil høre mere om stillingen, opgaverne og den faglige udvikling på D1.

Er du i tvivl om, hvorvidt din profil passer til stillingen, er du meget velkommen til at ringe og komme forbi og se din måske kommende arbejdsplads over en kop uforpligtigende kaffe. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde praksisnært med psykiatrisk sygepleje, kvalitet og faglig udvikling i et specialiseret retspsykiatrisk afsnit.

Ansøgning og CV sendes via linket i opslaget.

Ansøgningsfrist: fredag 6.november

Samtaler afholdes løbende samt i uge 46.


Om Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans er en del af Amager og Hvidovre Hospital og ligger i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord.

Vi arbejder med specialiseret psykiatrisk behandling og ønsker et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere får gode forudsætninger for at udvikle sig og trives. Vi tilbyder røgfri arbejdspladser, 8 timers vedligeholdelsestræning og attraktive karriereveje.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Lasse Rolf Poulsen
    lasse.poulsen@regionh.dk
  • Adresse
    Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion, Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    271244
  • Quick-nr.
    498334
  • Indrykningsdato
    15-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Lasse Rolf Poulsen
    lasse.poulsen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    271244
  • Quick-nr.
    498334
  • Indrykningsdato
    15-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Giftlinjen udvider Erfarne sygeplejersker søges til døgndækkende, national forgiftningsrådgivning

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
05-10-2026

Ansøgningsfrist
21-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller jordemoder til Barselsgangen NOH

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
09-09-2026

Ansøgningsfrist
19-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til Diakonissestiftelsens Hospice

Diakonissestiftelsens Hospice  |  Dronningensvej 24, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse & Klinisk vejleder

Opslået
16-09-2026

Ansøgningsfrist
20-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til kvalitet- og kompetenceudvikling på tværs af sundheds- og omsorgspladser på Amager og Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
18-09-2026

Ansøgningsfrist
15-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til fast stilling på B103 – et åbent psykiatrisk døgnafsnit for børn og unge med forskellige behov

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
25-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026