Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev

Bioanalytiker eller laboratorieassistent søges til mikrobiologisk præanalyse – fast stilling og vikariater

Vil du arbejde med prøver, der har betydning for patienternes videre diagnostik, og trives du med en hverdag, hvor systematik, kvalitet og et godt arbejdstempo er vigtigt?

Det er vigtigt for os at sikre en kontinuerlig prøvebehandling af høj kvalitet. Derfor leder vi efter en bioanalytiker eller laboratorieassistent, som gennem engagement og overblik vil sikre, at vores prøver til bakteriologisk diagnostik bliver udsået og inkuberet til den videre diagnostik.

Så er det måske dig, vi søger.

Om afdelingen

Mikrobiologisk Afdeling på Herlev Hospital udfører mikrobiologisk diagnostik og rådgivning inden for bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for Herlev, Gentofte og Nordsjællands Hospital samt for den primære sundhedstjeneste i optageområdet i Region Hovedstaden.
Med ca. 160 ansatte og et årligt prøveantal på knap én million er afdelingen en af de største klinisk mikrobiologiske afdelinger i Danmark.

Om stillingen

Vi søger medarbejdere til én fast stilling og to vikariater af et års varighed, alle på 37 timer om ugen. Stillingerne ønskes besat d. 1. december 2026 eller efter nærmere aftale.

Stillingerne er vagtbærende og indebærer arbejde i dag- og aftenvagter samt i weekender og på helligdage. Skiftende arbejdstider er derfor en fast del af stillingerne.

Vi søger en engageret og handlekraftig medarbejder til præanalysen, som får en vigtig rolle i den daglige håndtering og klargøring af patientprøver. Du bliver en del af et team bestående af laboratorieassistenter og bioanalytikere, hvor du sammen med dine kolleger er med til at sikre, at prøverne håndteres korrekt og udsås rettidigt.

Du får en praktisk og driftsnær rolle på laboratoriegulvet, hvor du blandt andet varetager udsåning af patientprøver samt vedligeholdelse og klargøring af udstyr som LAF-bænke og inkubatorer. I tæt samarbejde med præanalyseteamet, bioanalytikerspecialisten og den koordinerende bioanalytiker bidrager du til, at de daglige arbejdsgange fungerer effektivt og med høj kvalitet.

Du bliver samtidig ansvarlig for at sikre et godt samarbejde mellem prøvemodtagelsen og udsåningen samt bidrage til et godt flow fra prøven modtages, til den er klar til videre mikrobiologisk analyse.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Manuel og automatiseret udsåning af patientprøver, herunder podninger, luftvejsprøver, urinprøver samt væv og væsker fra operative indgreb.
  • Betjening, overvågning og fejlhåndtering af automatiseret udsåningsapparatur.
  • Produktion, klargøring og håndtering af reagenser og substrater til laboratoriets analyser.
  • Medansvar for at sikre udførelse af vedligehold på instrumenter og sikre stabil drift i præanalysen.
  • Aktiv deltagelse i indkøring, implementering og validering af nyt udstyr og nye arbejdsgange.
  • Medansvar for laboratoriets udstyr inden for eget arbejdsområde.
  • Medansvar for oplæring og introduktion af kolleger i nye procedurer og udstyr.
  • Formidling af teknisk viden og procedurer til kolleger.
  • Samarbejde med specialister, koordinerede bioanalytiker, teknikere og leverandører.
  • Bidrage til afdelingens akkrediteringsarbejde i henhold til ISO 15189 inden for egne arbejdsopgaver.

Vi tilbyder:

  • En vigtig rolle i præanalysen med praktisk arbejde inden for håndtering af mikrobiologiske prøver.
  • Mulighed for aktivt at præge implementering af nye arbejdsgange i forbindelse med udsåning af patientprøver.
  • Medindflydelse i et travlt, men inspirerende fagligt og udviklende tværfagligt samarbejde med mange andre faggrupper.  
  • En afdeling i udvikling, hvor initiativ, engagement, kvalitetsbevidsthed og ansvarstagen værdsættes.
  • Grundig oplæring og mulighed for at blive godt fortrolig med arbejdsopgaverne.
  • En arbejdsplads, hvor vi værner om det gode arbejdsmiljø, der bl.a. kommer til udtryk gennem gensidig tillid og respekt, god og behagelig kommunikation og en professionel håndtering af jobbet.
  • En arbejdsplads, hvor kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, er forankret i afdelingens kultur og udvikling.
  • En moderne arbejdsplads, hvor vi gør brug af det nyeste teknologiske udstyr i laboratorierne, hvilket understøtter analysesvar af høj kvalitet og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant laboratoriefaglig uddannelse eller relevant praktisk erfaring inden for håndtering af humane prøver til mikrobiologisk diagnostik.
  • Er kvalitetsbevidst og har praktisk flair for laboratoriearbejde, herunder håndtering og brug af pipetter, udsåningsteknikker, prøvenummerering, arbejde i LAF-bænk samt forståelse for og efterlevelse af hygiejniske retningslinjer i et mikrobiologisk laboratorium.
  • Har teknisk flair og interesse for at arbejde med udstyr.
  • Taler, læser og skriver dansk og engelsk flydende.
  • Kan formidle teknisk viden og procedurer klart og praksisnært – både mundtligt og skriftligt.
  • Arbejder struktureret, er proaktiv og tager ansvar.
  • Trives i en hverdag med forandringer og komplekse opgaver.
  • Bidrager positivt til samarbejdet og formår at lytte, samt kommunikere åbent og imødekommende.
  • Understøtter og bidrager løbende til akkrediteringsarbejdet efter ISO 15189.

 

Stillingen er organisatorisk placeret i Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Herlev Hospital med reference til en overbioanalytiker.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst på Sundhedskartellets område indgået mellem Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Du kan læse mere om afdelingen på afdelingens hjemmeside.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Anel Ramic på tlf. 23 69 14 18.

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning via jobportalen.

Ansøgningsfrist: 5. november 2026.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 12. november 2026. Invitation til samtale sendes via jobportalen.

Kontaktperson:
Overbioanalytiker Anel Ramic
Afdeling for Klinisk Mikrobiologi
Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage
2730 Herlev

Følg med på vores sociale medier
Facebook: Afdeling for Klinisk Mikrobiologi

LinkedIn: Afdeling for Klinisk Mikrobiologi

Instagram: Mikrobiologi_paa_HGH

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Anel Ramic
    anel.ramic@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    271249
  • Quick-nr.
    498344
  • Indrykningsdato
    15-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Anel Ramic
    anel.ramic@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    271249
  • Quick-nr.
    498344
  • Indrykningsdato
    15-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    05-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytikere til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Bioanalytiker

Opslået
20-08-2025

Ansøgningsfrist
15-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytiker/laborant til sekventering på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Bioanalytiker

Opslået
25-09-2026

Ansøgningsfrist
26-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialist i hæmatologi og koagulation – har du lyst til at udvikle faget sammen med os?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Bioanalytiker

Opslået
23-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytikere til Patologiafdelingen Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Bioanalytiker

Opslået
07-10-2026

Ansøgningsfrist
22-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Prøvetager søges til mobillab i Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Bioanalytiker

Opslået
30-09-2024

Ansøgningsfrist
19-10-2026