Region Hovedstaden
Stolpegårdsvej 20, 2820 gentofte
Receptionist – vær med til at gøre en forskel for patienter og kolleger
Er du god til mennesker, har du styr på detaljerne – og trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er helt ens? Så er det måske dig, vi leder efter på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Som receptionist bliver du et vigtigt ansigt udadtil og et centralt holdepunkt for både patienter, medarbejdere og besøgende. Du er den, der møder mennesker med et smil, hjælper tingene godt på vej og samtidig har styr på de mange praktiske og administrative opgaver, der får hverdagen til at fungere.
Et job med mennesker i centrum
På Stolpegård søger vi en receptionist, som har lyst til en alsidig hverdag med en bred kontaktflade. Du bliver en del af vores sekretærteam, hvor du får et tæt samarbejde med din kommende kollega Cecilie og lægesekretærerne.
Du får en vigtig rolle i den daglige drift og vil blandt andet arbejde med:
- Modtagelse af patienter, nye medarbejdere og besøgende
- Opgaver i Sundhedsplatformen, som kodefordeler, skanning af samtykker, Inbasket
- Callcenter
- Indkøb i SAP
- Brugeradministration (CBAS)
- IT-opgaver
- Forskellige praktiske og administrative receptionsopgaver
Du kommer med andre ord til at have fingrene i mange forskellige dele af centrets hverdag – og du vil opleve, at din indsats gør en konkret forskel for både patienter og kolleger.
Vi tror på faglighed, tillid og godt humør
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på faglighed, tillid, åbenhed og dialog.
Du kommer ind i et sekretærteam med et stærkt sammenhold, godt humør og højt til loftet. Vi hjælper hinanden, sparrer på tværs og har en fælles ambition om at skabe en god og professionel hverdag for både patienter og medarbejdere.
Når du starter hos os, får du et introduktionsforløb, der giver dig en god og tryg begyndelse og sikrer, at du bliver godt klædt på til dine nye opgaver.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som lægesekretær eller kontorassistent. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra sundhedssektoren og kendskab til psykiatrien er et plus.
Det vigtigste er dog, hvem du er, og hvordan du går til opgaverne.
Vi håber, du:
- er imødekommende, venlig og naturlig god til at møde mennesker
- har flair for IT og hurtigt sætter dig ind i nye systemer
- arbejder struktureret og effektivt og kan bevare overblikket, når der er travlt
- er positiv, udadvendt og serviceminded
- trives med både praktiske og administrative opgaver
- tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
- har blik for detaljer og samtidig kan se de større sammenhænge
- har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet
Kort sagt søger vi en kollega, der både kan lide mennesker og systemer – og som har lyst til at være med til at få hverdagen på Stolpegård til at fungere.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til enten overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl eller overenskomst for lægesekretærer m.fl.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård har åbent i dagtimerne på alle hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne sundhedsadministrativ leder Sabine Daugaard Sørensen på tlf. 38 64 53 06 eller mail sabine.daugaard.soerensen.01@regionh.dk for yderligere information eller et uforpligtende besøg.
Send din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket senest den 15. november 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 47.
Om os
Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Psykoterapeutisk Center Stolpegård er en afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret ligger i Gentofte og består af fire ambulatorier, hvor vi tilbyder psykoterapeutisk behandling til voksne med ikke-psykotiske lidelser. Vi er ca. 100 dedikerede medarbejdere – herunder læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og administrative medarbejdere.
Vi lægger vægt på, at patienter og pårørende mødes med respekt, faglighed og en professionel tilgang. Vi har på Stolpegård gode parkeringsforhold og egen kantine.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Sabine Daugaard Sørensen
sabine.daugaard.soerensen.01@regionh.dk - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2820 gentofte - Stillingstype
Administrativ medarbejder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271355 - Quick-nr.
498619 - Indrykningsdato
22-10-2026 -
Ansøgningsfrist
15-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Stolpegårdsvej 20, 2820 gentofte -
Kontaktperson
Sabine Daugaard Sørensen
sabine.daugaard.soerensen.01@regionh.dk - Stillingstype
Administrativ medarbejder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271355 - Quick-nr.
498619 - Indrykningsdato
22-10-2026 -
Ansøgningsfrist
15-11-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til Ældresygdomme, klinik på Hvidovre Hospital til fastansættelse i dagvagter 37 timer ugentligt
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Administrativ medarbejderOpslået
09-10-2026Ansøgningsfrist
25-10-2026 -
Erfaren sundhedsfaglig konsulent til kvalitet og sammenhængende patientforløb
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Administrativ medarbejderOpslået
13-10-2026Ansøgningsfrist
04-11-2026 -
Sundhedsprofessionel med stærk digital profil til Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)
Steno Diabetes Center | Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
Administrativ medarbejderOpslået
08-10-2026Ansøgningsfrist
05-11-2026 -
Klinisk underviser i fysioterapi
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Administrativ medarbejderOpslået
09-10-2026Ansøgningsfrist
11-11-2026 -
PA for hospitalsdirektøren på Herlev og Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Administrativ medarbejderOpslået
08-10-2026Ansøgningsfrist
01-11-2026