Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Projektsygeplejerske(r) søges til forsk-ningsprojekter om leversygdommen pri-mær skleroserende cholangitis (PSC) – med mulighed for kombinationsstilling
En eller to projektsygeplejerske(r) søges til varetagelse af et klinisk studie 1 dag om ugen i 3 år og/eller et registerbaseret forskningsstudie med indsamling af journaldata 1 dag om ugen i 1 år.
Vil du være med til at udvikle fremtidens behandling for patienter med leversygdommen primær skleroserende cholangitis (PSC) hvor der aktuelt ikke findes medicinsk behandling? Motiveres du af at arbejde med patienter i et samspil af klinik og forskning? Så har du nu mulighed for at få en central rolle i et ambitiøst forskningsmiljø på Rigshospitalet!
I Leverklinikken i Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet søger vi en eller to engagerede projektsygeplejersker, der vil stå i spidsen for koordinering og gennemførelse af et 3- årigt klinisk forskningsprojekt med test af ny medicin og et 1-årigt registerbaseret forskningsstudie.
Du vil have stor indflydelse og ansvar for planlægning og koordinering af arbejdsopgaverne, som omfatter planlægning og koordinering af det kliniske studie. Patientrekrutteringen foregår i samarbejde med afdelingens speciallæger, med Henriette Ytting Lambert som primær investigator, og vi vil gerne sikre et trygt og sammenhængende forløb for de patienter, der deltager i projektet. Samtidig arbejder du med datahåndtering, økonomi og kontrakter samt koordination med samarbejdspartnerne i industrien. Du bliver en del af et mindre tværfagligt team bestående af projektsygeplejersker, bioanalytikere og læger, hvor der er gode muligheder for faglig sparring og samarbejde.
Helt konkret består projektdagene i modtagelse af projektpatienter til første og opfølgende besøg, inkl. blodprøvetagning og håndtering, EKG og andre monitoreringsundersøgelser, medicinudlevering og samtale med patienten om hvordan det går. Derudover indtastning af journaldata og resultater, samt indberetning af eventuelle SAE’er undervejs i forløbene. Nogle af projekt”besøgene” er i form af telefonopkald. Erfaring med medicinafprøvnings projekter er nødvendig.
Da PSC er en sjælden sygdom, forventes cirka fem patienter inkluderet i det kliniske forskningsprojekt med opfølgning over tre år. Patientgruppen omfatter blandt andet yngre patienter, som er under uddannelse eller i fuldtidsarbejde.
Ansættelsesmuligheder
Vi tilbyder forskellige ansættelsesmuligheder afhængigt af dine kvalifikationer, erfaring og ønsker.
Klinisk forskningsprojekt – 1 dag ugentligt i 3 år
Stillingen omfatter koordinering og gennemførelse af et klinisk lægemiddelforsøg og forudsætter tidligere erfaring med kliniske lægemiddelforsøg.
Registerbaseret forskningsprojekt – 1 dag ugentligt i 1 år
Stillingen omfatter indsamling og registrering af journaldata som led i et internationalt forskningssamarbejde om PSC. Tidligere forskningserfaring er ikke et krav, og stillingen giver mulighed for at få indblik i forskningsarbejde og opbygge erfaring med forskningsrelaterede opgaver.
Ved ansættelse udelukkende til projektarbejde er stillingen vagtfri, og arbejdstiden svarer til de finansierede projektdage.
Mulighed for kombinationsstilling
De to projekter kan varetages af én eller to sygeplejersker afhængigt af kvalifikationer og ønsker.
Begge projektstillinger kan desuden kombineres med klinisk arbejde i et af afdelingens sengeafsnit, med mulighed for en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
Ved en kombinationsstilling indgår weekendvagter som en del af det kliniske arbejde i overensstemmelse med afdelingens princip om, at vi er fælles om vagtarbejdet. De kan indebære skiftende vagter de øvrige hverdage og arbejde hver 3. weekend.
Om afdelingen
Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet på Rigshospitalet er en højt specialiseret afdeling, der modtager patienter fra hele Danmark samt Færøerne og Grønland. Afdelingen rummer både medicinske og kirurgiske funktioner med fælles ledelse.
Vi har landsfunktion inden for blandt andet leversvigt, tarmsvigt, udredning og indstilling til lever- og tarmtransplantation samt udredning og behandling af sjældne og komplekse hepatologiske og gastrointestinale sygdomme.
Afdelingen har 54 heldøgnssenge fordelt på to sengeafsnit, heraf 15 medicinske senge. Vi har et stærkt mono- og tværfagligt samarbejde med daglige konferencer, hvor faggrupperne arbejder tæt sammen om at sikre høj kvalitet i behandling og pleje. Vi prioriterer et godt kollegialt fællesskab, en god omgangstone samt et sundt og meningsfuldt arbejdsmiljø.
Vil du vide mere?
Hvis stillingen har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte overlæge Henriette Ytting Lambert på tlf. 35450598 eller mail henriette.lambert.02@regionh.dk for at høre nærmere om forskningsprojekterne og ansættelsesmulighederne.
Du er også velkommen til at besøge afdelingen og hilse på os.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesgrad og arbejdstid afhænger af den konkrete stillingssammensætning. Ved ansættelse udelukkende til forskningsprojekterne foregår arbejdet i dagtid og uden vagtforpligtelse. Ved en kombinationsstilling med klinisk arbejde indgår vagter efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Løn- og Takstnævn.
Ansøgningsfrist den 16.11.2026 med tiltrædelse efter aftale.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Mille Adalberth Priess
mille.adalberth.priess@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271367 - Quick-nr.
498638 - Indrykningsdato
23-10-2026 -
Ansøgningsfrist
16-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Mille Adalberth Priess
mille.adalberth.priess@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271367 - Quick-nr.
498638 - Indrykningsdato
23-10-2026 -
Ansøgningsfrist
16-11-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til retspsykiatrisk afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
08-10-2026Ansøgningsfrist
25-10-2026 -
Er du god til at kigge mennesker dybt i øjnene og samtidig give dem den tryghed og omsorg, de har brug for - også bag masken?
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
06-11-2026 -
Sygeplejerske søges til specialafsnit for hjerneskader - med stærkt introduktionsprogram og enestående rammer
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
22-01-2026Ansøgningsfrist
30-11-2026 -
Er du sygeplejerske og klar til at prøve kræfter med ledelse og et større ansvar? Bliv assisterende afsnitsleder i Danmarks førende afdeling for dobbeltdiagnosebehandling
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bindesbøl Allé 14, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
15-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
To sygeplejersker søges til Fælles Daghospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
15-10-2026Ansøgningsfrist
17-11-2026