Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Specialpsykolog eller erfaren psykolog søges til ambulatorium for større børn B193, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg, med interesse for udredning af kønsidentitet hos børn og unge

Vi søger en specialpsykolog eller erfaren psykolog, som har interesse for udredning og behandling af børn og unge ift. kønsidentitet.

Stillingen er delt mellem KKBU og ambulatoriet for større børn og er som udgangspunkt på 37 timer. Ansættelse på deltid kan dog også være en mulighed.

I ambulatoriet for større børn udredes og behandles børn og unge i alderen 8-13 år med psykiatriske vanskeligheder
 

Kompetencecenter for Kønsidentitet hos Børn og Unge
Kompetencecenteret modtager børn og unge til og med 17 år, der oplever kønsinkongruens i forhold til deres fødselskøn. Vi følger omkring 200 børn og unge fra hele landet, hvor vi foretager psykopatologisk screening og vurderer mulighed for behandling i form af reflekterende samtaler eller forløbsstøtte under eventuel hormonbehandling, som foregår ved Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Dette er et mindre team bestående af en overlæge samt psykologer og yngre læger.
 

Om ambulatoriet for større børn B193
Ambulatoriet for større børn varetager udredning og behandling af børn i alderen 9-13 år og har både almene og specialiserede funktioner.
På afsnittet udredes børn med mistanke om psykisk lidelse og vi har regionsfunktion for komplekse diagnostiske tilstande inden for affektive lidelser, angst og OCD.

Som en del af afsnittet hører ligeledes kompetencecenter for kønsidentitet hos børn og unge.

Vores medarbejdergruppe er tværfaglig bestående af fire speciallæger, 1 specialpsykologer samt psykologer, sygeplejersker, sekretærer og en socialrådgiver. Derudover har vi læger og psykologer under uddannelse.

Vi er et afsnit som vægter et godt arbejdsmiljø og trivsel højt, hvorfor vi løbende afholder trivselsmøder med fokus på både psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
 

Jobbet
Dine centrale funktioner i KKBU vil være

  • Udredning for kønsdysfori
  • Deltagelse i konferencer med afdeling for vækst og reproduktion ift. indikation for kønshormonbehandling
  • Varetage forløb frem mod kønshormon behandling og afventende/reflekterende forløb
  • Undervise i kønsdysfori og rådgive interne og eksterne samarbejdspartnere
     

Dine centrale funktioner i ambulatoriet for større børn vil være

  • Psykopatologisk udredning herunder psykologisk testning
  • Behandling herunder psykoedukation af børn og forældre
  • Terapeutisk behandling
  • Supervision og undervisning
  • Deltagelse i forældrearbejde
  • Som specialpsykolog vil du desuden varetage konferenceledelse efter gældende kliniske retningslinjer og indgå i afsnittets specialist gruppe

Du vil indgå med reference til afsnittets overlæge og oversygeplejerske.
 

Vi tilbyder

  • En dynamisk og udviklende arbejdsplads
  • Tværfagligt samarbejde med varierede arbejdsopgaver
  • Psykoterapeutisk arbejde med børn og deres familier
  • Engagerede kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Deltagelse i et stort, rigt fagligt miljø

Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.
 

Vi forventer
Du er cand.psych. med erfaring inden for psykiatrien. Du kan også være uddannet specialpsykolog.

Du er god til at arbejde selvstændigt og kan planlægge dit arbejde samtidig med at dine samarbejdsevner er gode. Du kan reflektere og arbejde udviklingsorienteret.

Du har gode IT-kompetencer og der er en fordel hvis du er bekendt med Sundhedsplatformen.
 

Løn- og ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du starter pr. 1. februar 2027 eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men stillingen kan også deles op og varetages på deltid.

Du ansættes i henhold til overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. - 33.01.1

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.
 

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Birgitte Bugge på 38 64 11 21.

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest den 22.11.26

Vi forventer at holde samtaler den 30.11.26
 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Birgitte Bugge
    birgitte.bugge@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2027
  • Regionens jobnr.
    271353
  • Quick-nr.
    499240
  • Indrykningsdato
    03-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Birgitte Bugge
    birgitte.bugge@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2027
  • Regionens jobnr.
    271353
  • Quick-nr.
    499240
  • Indrykningsdato
    03-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Psykolog

Opslået
29-10-2026

Ansøgningsfrist
27-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog søges til fast stilling i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse, på Psykiatrisk Center København

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Strandboulevarden 96, 2100 København
Psykolog

Opslået
29-10-2026

Ansøgningsfrist
15-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog til Psykiatrisk ambulatorium F-ACT, Hillerød

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Psykolog

Opslået
19-10-2026

Ansøgningsfrist
08-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Brænder du for at gøre en forskel for patienter, deres familier og medarbejdere på landets mest højt specialiserede hospital? Så er du måske vores nye psykolog i Afdelingen for Krisepsykologi på Rigshospitalet?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Psykolog

Opslået
27-10-2026

Ansøgningsfrist
15-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog til Psykiatrisk ambulatorium Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Psykolog

Opslået
22-10-2026

Ansøgningsfrist
11-11-2026