Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Sygeplejersker søges til Lungemedicinsk sengeafsnit, Næstved Sygehus, Medicinsk Afdeling, SUH Roskilde

Vi søger fagligt stærke, imødekommende og positive sygeplejersker til fuldtidsstilling i skiftende vagter.

På lungemedicinsk sengeafsnit i Næstved, arbejder en flok dedikerede og meget dygtige og engagerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. De er enige om at det er den bedste medicinske afdeling at arbejde på! Hvor der bliver taget hensyn til Work/Life balancen, med en fantastisk vagtplanlægger, et spændende speciale, gode kollegaer, en nærværende leder og en fællesskabsånd, hvor vi konstant har fokus på det gode arbejdsmiljø.

Når du starter hos os, vil du hurtigt opdage, at alle er på fornavn med alle, og at den nyeste unge sygeplejerske får luftet sine gode idéer, på lige fod med professoren eller oversygeplejersken. Vores målsætning er nemlig at vi skal være gode for hinanden, trivslen og det tværfaglige samarbejde.

Tid til høj faglighed og det gode samarbejde
Når du starter i Lungemedicinsk afsnit, tager vi rigtig godt imod dig og sørger for en god start med vores introduktions- og oplæringsprogram, som tager dig igennem din første tid i afsnittet. Samtidig får du tilknyttet din egen mentor, som understøtter dig i alt det nye.

Vores sygeplejestrategi bygger på Fundamentals of Care. Vi har stort fokus på udvikling, vi har to sygeplejersker med specialistfunktion, to erhvervskandidatstuderende sygeplejerske og en hel afdeling fuld af dygtige sygeplejersker, som har hånd i hanke med sygeplejen og vores faglighed.

Du kan se frem til en begivenhedsrig hverdag på vores sygehus. En spændende arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens, og hvor vi har en bred og forskelligartet patientkontakt.

På sengeafsnittet modtager vi patienter med KOL, patienter til NIV-behandling, patienter til hjemme-NIV og efterfølgende telemedicinsk opfølgning, lungecancerpatienter, infektionsmedicinsk- og internmedicinske patienter.

Udover sengeafdelingen med 22 senge, består lungemedicinsk afdeling af en stor ambulant lungecancerudredning, et lungemedicinsk ambulatorie og en aktiv forskningsenhed.

Attraktive arbejdsforhold med tid til både arbejde og fritid
Hvis du bliver vores nye kollega, kan du se frem til et arbejdsliv, hvor der er tid til både arbejde og fritid. Vi ved, at tid er vores medarbejderes dyrebareste og mest værdifulde ressource. Når tiden er knap, går det ud over vores arbejdsglæde, det gode arbejdsliv og de gode patientforløb. Derfor går vi på arbejde i hverdage og weekender med et smil på læben i både dag-, aften- og nattevagter som vi gør vores bedste for at tilrettelægge i samarbejde med dig.

Du skal søge, hvis du:

  • er sygeplejerske, erfaren eller nyuddannet
  • gerne vil dygtiggøre dig i det lungemedicinske speciale og den medicinsk sygepleje
  • vil være en aktiv del af et godt fællesskab
  • vil bidrage med dit gode humør

Kan du nikke ja til ovenstående, er lungemedicinsk afsnit på Næstved Sygehus det rette sted for dig. Vi er ca. 40 engagerede medarbejdere, og vi glæder os til at byde dig ind i vores afdeling, til spændende, faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder, inden for det lungemedicinske speciale.

Hør mere om Lungemedicinsk afsnit
Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om os og vores afsnit, så vil vi med glæde tage en snak med dig, og du kan kontakte oversygeplejerske Emina Laursen, eblu@regionsjaelland.dk tlf. 9357 6964.

Din ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Stillingerne ønskes besat fra 1. januar 2027 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt løbende

Ansøgningsfrist: 27. december 2026

Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk afdeling, SUH Roskilde har regionsfunktion inden for lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi. Det betyder, at afdelingen modtager patienter fra hele regionen med sjældne og komplicerede forløb inden for de tre specialer. Afdelingen varetager herudover diagnostik og behandling af akutte og kroniske lidelser på hovedfunktionsniveau inden for alle tre specialer.

Der sker en løbende udvikling indenfor specialerne både fagligt, forsknings- og aktivitetsmæssigt. For at sikre et højt fagligt og udviklende miljø med høj grad af patientinddragelse arbejder vi målrettet og kontinuerligt med forbedringsarbejde, kvalitet, uddannelse, udvikling og forskning.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Emina Laursen
    eblu@regionsjaelland.dk
    93576964
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    056550
  • Quick-nr.
    499248
  • Indrykningsdato
    03-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-12-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Emina Laursen
    eblu@regionsjaelland.dk
    93576964
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    056550
  • Quick-nr.
    499248
  • Indrykningsdato
    03-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-12-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til ambulatoriefunktion i klinik for børn og unge, SUH Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
19-10-2026

Ansøgningsfrist
10-11-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Retspsykiatrisk Ambulatorium – vær med til at styrke den tværfaglige behandling og udvikle F-ACT

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
06-10-2026

Ansøgningsfrist
05-11-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Kære Sygeplejerske Hvad med, at gå ind i det nye år med et nyt job i psykiatrien på et lukket psykiatrisk afsnit. Hvis det siger dig noget så læs videre her.

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
26-10-2026

Ansøgningsfrist
20-11-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Afdelingen for hjertesygdomme, operation (tidligere Kardiologisk Laboratorium), SUH Roskilde søger sygeplejerske til fast stilling på 37 timer

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
13-10-2026

Ansøgningsfrist
18-11-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til afsnit for nyresygdomme på Sjællands Universitets Hospital, Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
28-10-2026

Ansøgningsfrist
16-11-2026