Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Jordemødre søges til Grønlands smukkeste beliggende fødested – Ilulissat Regionssygehus
- Ønsker du at finde ind til kernen af din jordemoderfaglighed, hvor tid ikke er en faktor?
- Søger du en bredere jordmodererfaring og at udfolde dine kompetenceområder?
- Trænger du til luftforandring eller nye udfordringer?
- Drømmer du om et job, hvor der er tid til fordybelse og nærvær?
- Værdsætter du kontinuitet og jordemoderfaglig omsorg?
- Har du en spirende drøm om at arbejde udenlands og få et stærkt kulturelt perspektiv på en anderledes fødekultur?
Så er det nu du skal slå til!
Vi søger engagerede jordemødre til Grønlands nordligste fødested, Ilulissat regionssygehus - med tiltrædelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.
Da arbejdet som jordemoder heroppe kræver en grundig introduktion og oplæring, prioriterer vi vikariater af minimum 2 måneders varighed, men ser dog allerhelst, at du har mulighed for at blive endnu længere.
Jordemoder i Ilulissat
Ilulissat har, aktuelt, det eneste aktive fødested nord for polarcirklen med ca. 100 fødsler årligt. Vi ser de gravide og fødende fra hele Nordgrønland og dækker dermed et kæmpe opland. Her er god tid til den enkelte og kontinuitet er i højsædet.
Som jordemoder i Grønland bliver dine dage alsidige og spændende. Du kommer til at varetage alt fra en positiv graviditetstest til barselspleje og alt derimellem og omkring (også de uønskede graviditeter). Dine arbejdsopgaver favner således bredt og du vil stifte bekendtskab med funktioner, som du normalt ikke beskæftiger dig med i Danmark.
Udover vores konsultationsbaserede hverdag, byder arbejdet bl.a. også på kystbesøg, evakueringer, fødselsforberedelse, arbejde i tværfaglige instanser samt forebyggelse, osv.
I Ilulissat varetager vi som udgangspunkt kun de helt normale og ukomplicerede fødsler, med begrænsede muligheder for indgreb. Det betyder, at du får den naturlige fødsel helt ind under huden og får sat din vante praksis i perspektiv.
Hos os bliver du en del af et lille team bestående af 3-4 jordemødre med kerneværdier som faglighed, respekt, omsorg og tillid. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og der er altid mulighed for sparring. Du vil opleve medindflydelse og kompetenceudvikling i et positivt og trygt arbejdsmiljø.
Hvem er du?
Vi søger dig, som:
- Er autoriseret Jordemoder.
- Vægter din jordemoderfaglighed højt
- Arbejder professionelt og sætter en ære i at udføre arbejdet ordentligt.
- Bevarer overblikket i akutte og uforudsigelige situationer
- Har gå-på-mod og er klar på at blive udfordret fagligt
- Er nysgerrig, videbegærlig og lærenem
- Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
- Erkender egne kompetencer og som ikke er bange for at spørge om hjælp.
- Er tålmodig, empatisk og lyttende
- Er god til at kommunikere også når tingene bliver svære
- Er en god kollega, som ikke går af vejen for et godt grin
- Ønsker en oplevelse for livet.
Det er en fordel, hvis du har lidt konsultationserfaring, men ikke et krav.
Det er fuldstændig underordnet om du har +20års erfaring eller er om du er ny i faget- så længe du har helt styr på obstetrikken og ikke er bange for at stå alene i akutte situationer!
Kort om Ilulissat
Ilulissat er beliggende nord for polarcirklen. Det betyder, at man heroppe oplever yderpunkterne og modpolerne af hvad klimaet byder. Her er store kontraster hen over årstiderne – midnatssol og heldøgnsmørke. Lune sommerdage og kolde vinterdage med temperaturer ned mod -40 grader.
Ilulissat er beliggende ved den mest produktive gletcher på den nordlige halvkugle, som fylder den lange isfjord med enorme mængder af isfjelde hver eneste dag, som du bl.a. har udsigt til, fra sygehuset.
Klimaet gør naturen enormt alsidig, helt unik og overvældende smuk. Uanset hvilket tidspunkt man kommer på er der masser af muligheder for at kombinere et spændende arbejdsliv med fantastiske oplevelser i den utæmmede og bjergtagende natur.
Byen byder samtidig på hyggelige caféer, restauranter, kulturtilbud og et aktivt lokalsamfund.
Praktiske oplysninger
Stillingerne er på fuld tid med en 40 timers arbejdsuge + de tilkald man får, nar man har vagten.
Hvorfor minimum 2 måneders vikariat?
Jordemødrene her i Ilulissat varetager mange forskellige funktioner. Det kræver en grundig introduktion til både arbejdsopgaver, journalsystemer samt de særlige forhold, der gør sig gældende i det grønlandske sundhedsvæsen. Derfor prioriterer vi vikariater på minimum 2 måneder, så både du og afdelingen får størst muligt udbytte af oplæringsforløbet og så vi sikrer kontinuitet og kvalitet.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. januar 2027 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 24. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Jordemoder Bolette Loklindt på tlf. (+299) 94 71 35 eller på e-mail: E-mail: BKLO@PEQQIK.GL eller ved Ledende regionslæge Kasper Stougaard på E-mail: KBST@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Quick-nr.
499276 - Indrykningsdato
03-11-2026 -
Ansøgningsfrist
24-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Quick-nr.
499276 - Indrykningsdato
03-11-2026 -
Ansøgningsfrist
24-11-2026