Region Hovedstaden
Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
Lægesekretær til Psykoterapeutisk ambulatorium, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykoterapeutisk ambulatorium søger snarest muligt en erfaren lægesekretær til en fast stilling 37 timer/uge – er det dig?
Brænder du for dit fag, og har du lyst til at understøtte gode arbejdsgange, medvirke til korrekt registrering og har du fokus på løbende udvikling – så er det dig vi søger.
Om os
Psykoterapeutisk ambulatorium er en del af Psykiatrisk Center Glostrup, og har adresse på Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby.
I Psykoterapeutisk ambulatorium behandler vi overvejende patienter med personlighedsforstyrrelser, depression, angst, bipolar affektiv sindslidelse og PTSD.
Den tværfaglige behandlergruppe består af erfarne læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og en ergoterapeut. Herudover er der tilknyttet i alt 5 lægesekretærer til ambulatoriet.
Den primære behandling er psykoterapi i gruppe og/eller individuel behandling hos læge eller psykolog.
Psykoterapeutisk ambulatorium er fusioneret med vores ADHD/Autisme ambulatorium, og der arbejdes på en proces, hvor de 2 sekretariater på sigt skal arbejde mere på tværs.
Psykiatrisk Center Glostrup er fordelt på 5 matrikler, hvoraf Brøndbyøstervej er én.
På centeret er vi i alt 36 sekretærer og har derudover 1-2 elever ad gangen.
Dine arbejdsopgaver
Som lægesekretær i Psykoterapeutisk ambulatorium er du ansigtet udadtil og medvirker til at vores patienter får en god start på deres behandlingsforløb, og lægesekretærerne har en vigtig og central rolle i forhold til kvalitetssikring af registrering.
Du vil få alsidige arbejdsopgaver, både i front og back office, som bl.a. består af:
- håndtering af arbejdslister i Sundhedsplatformen
- koordinering af patientforløb
- håndtering af henvisninger
- modtagelse af patienter i skranke og telefonbetjening
- varebestilling
- håndtering af LÆ-attester inkl. fakturering
- transskriberingsopgaver i EPIC diktat
- registrering i kapacitetsstyringsprogrammet Flow og i Behandlingseffekt (spørgeskemaer der udsendes til patienter)
- andet sekretærarbejde, som får dagligdagen til at glide.
Vi har brug for, at du:
- er uddannet lægesekretær med indgående kendskab til Sundhedsplatformen
- har lyst til at tage del i de mange forskellige opgaver og funktioner i ambulatoriet
- har solid erfaring fra det ambulante område
- er robust og har mod på opgaver
- trives med en omskiftelig hverdag, der kræver hurtig ændring af planlægning
- evner kommunikationens kunst, således at patienter, pårørende og samarbejdspartnere bliver mødt med en respektfuld og anerkendende tilgang
- aktivt bidrager til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- er fleksibel og positiv i tilgangen til opgaveløsningen
- evner samarbejdets kunst, men også formår at arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt og tager aktiv del i egen faglig udvikling
- tager ansvar for at medvirke til højt kvalitetsniveau i udførelse af kerneopgaverne.
Vi tilbyder
Du vil ved ansættelsen få tildelt en mentor, og der vil blive udarbejdet og tilrettelagt et individuelt oplæringsprogram.
Du vil blive en del af et spændende tværfagligt miljø med fokus på det gode samarbejde og høj kvalitet.
Vi er gode kollegaer, der hjælper hinanden på kryds og tværs og som deler faglig viden på bl.a. månedlige sekretærmøder på tværs af matrikler, teambaserede møder og ad hoc-workshops med fokus på undervisning, arbejdsgange, vidensdeling og læring.
Vi udvikler os i takt med de nye opgaver, der kommer i vores fag og som efterspørges, og på Psykiatrisk Center Glostrup vægtes lægesekretærernes kompetencer og udvikling højt, hvorfor evt. ønske om efteruddannelse kan blive imødekommet med midler fra Kompetencefonden.
Du får en arbejdsplads med gode parkeringsmuligheder og tæt på offentlig transport.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 t/uge i tidsrummet 8-15.30.
Lønforhold er efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, gerne pr. 01.06.2020.
Ansøgningsprocedure
Din motiverede ansøgning skal fremsendes direkte via linket i dette stillingsopslag. Husk at medsende cv og uddannelsesbevis.
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, reference forud for evt. ansættelse.
Kun ansøgere, der er uddannet lægesekretær vil komme i betragtning.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at tage kontakt til ledende lægesekretær Tanja Green Hall via mail: tanja.green.hall.01@regionh.dk eller på tlf. 3864 5695.
Ansøgningsfrist fredag d. 15.05.20 kl. 12.00.
Samtaler afholdes løbende.
Du kan læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center Glostrup via følgende links: www.psykiatri-regionh.dk og www.psykiatri-glostrup.dk
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Tanja Green Hall - Adresse
Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
224029 - Quick-nr.
390610 - Indrykningsdato
17-04-2020 -
Ansøgningsfrist
15-05-2020 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester -
Kontaktperson
Tanja Green Hall - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
224029 - Quick-nr.
390610 - Indrykningsdato
17-04-2020 -
Ansøgningsfrist
15-05-2020 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Kardiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital – Hillerød og Frederikssund
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
18-06-2025Ansøgningsfrist
15-07-2025 -
Bliv vores nye SAK-vejleder og kollega i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 12, stuen, 2900 Hellerup
LægesekretærOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
11-08-2025 -
Du kunne godt blive vores nye kollega
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
11-06-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025 -
Vi søger en lønkonsulent / administrativ medarbejder, der har sans for detaljen og lægger vægt på kvalitet i opgaveløsningen
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
25-06-2025Ansøgningsfrist
22-07-2025 -
Uddannet lægesekretær/SAK søges til delt stilling i Hukommelsesklinik/receptionen, Herlev Hospital. Vil du være med på vores fantastiske hold? Vi leder dig som vil være med til at gøre en forskel
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
16-07-2025