Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Bioanalytikere til Patologiafdelingen Hvidovre Hospital

Er du frisk på nye udfordringer og gode kolleger, så søger vi bioanalytikere til vores afdeling pr. 1. juli 2020 eller snarest derefter.

Patologiafdelingen er en travl og velfungerende afdeling. Vores hovedopgaver er blandt andet at varetage mave-tarmkræft diagnostik, gynækologisk diagnostik og hudprøver fra praksis samt hele Region Hovedstadens livmoderhalskræft screeningsprogram, herunder cytologi og molekylærbiologi på højt internationalt niveau. Vores fokus er at understøtte patientforløb i Region Hovedstaden med prøvesvar af høj faglig kvalitet, leveret til tiden og med rådgivning af de kliniske afdelinger, praksislæger og patienter, der henvender sig.

Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker- og speciallægeuddannelsen og er engageret i kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, digitalisering og forskning.

Vi er knap 100 medarbejdere, hvoraf ca. 55 er bioanalytikere. Vi har et moderne og strømlinet laboratorium, der hele tiden har fokus på faglig udvikling, lean og kvalitet og hvor det gerne må være spændende, udfordrende og sjovt at komme på arbejde.

Vi søger autoriserede bioanalytikere som:

  • motiveres af nye udfordringer, er fleksible og gerne tager et medansvar for, at vi kan nå vores deadlines
  • er initiativrige, omhyggelige og kvalitetsbevidste
  • eventuelt har erfaring fra en patologiafdeling
  • gerne vil bidrage til, at vi fortsat udvikler os og har et ønske om, at gøre tingene så optimale som muligt, både hvad angår tid og kvalitet

Som arbejdsplads kan vi tilbyde:

  • dygtige og engagerede kolleger, der ønsker at levere en ydelse af høj faglig kvalitet
  • et velplanlagt introduktionsforløb samt grundig oplæring i relevante arbejdsfunktioner
  • et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk
  • et åbent laboratorium, der fremstår lyst og imødekommende

Der er tale om fuldtidsstillinger uden vagter, dog har afdelingen internt åbent på hverdage til kl. 18.00, hvorfor der vil være en arbejdsdag om ugen til kl. 18.00.  

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem DBIO og Region Hovedstaden.

Vil du vide mere, kan du kontakte afdelingsbioanalytiker Bettina Staal Petersen på tlf. 21314029 eller ledende bioanalytiker Lise Bødker på tlf. 40154805.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 10. og 11. juni 2020.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link senest den 7. juni 2020.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Bettina Staal Petersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    224595
  • Quick-nr.
    392034
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Bettina Staal Petersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2020
  • Regionens jobnr.
    224595
  • Quick-nr.
    392034
  • Indrykningsdato
    20-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.