Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SYGEPLEJERSKER TIL NEONATALAFDELINGEN, RIGSHOSPITALET
Juliane Marie Centret
Har du lyst og kompetencer til at arbejde med familiecentreret og udviklingstilpasset sygepleje i afdelingen for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn?
Vi har fire stillinger til besættelse pr. d. 1. august 2021 eller efter aftale.
Om Neonatalafdelingen
Neonatalafdelingen er Danmarks største og højest specialiserede neonatalafdeling (niveau IV) med integreret NICU- og PICU-funktion - med plads til 33 børn og deres familier. Vi er specialister i pleje og behandling af ekstremt for tidligt fødte børn, intensiv behandling af syge nyfødte samt præ- og postoperativ behandling af nyfødte børn med medfødte misdannelser. Vi varetager desuden ECMO-behandling (extra corporeal membrane oxygenation) samt intensiv pleje og behandling af børn op til 2 år. Vi har et transporthold, som henter kritisk syge børn til Rigshospitalet fra landets øvrige hospitaler samt fra Færøerne og Grønland.
Afdelingen er - som en af de første neonatalafdelinger i Europa - NIDCAP certificeret (Newborn Individualized Developmental Care and Assesment Program), og vi arbejder frem mod at blive nationalt NIDCAP-træningscenter som en del af vores strategi.
Vi arbejder tværfagligt ud fra familiecentrerede principper i et tæt partnerskab med forældre og familier. Forældre er en integreret og helt naturlig del af pleje og behandling af vores patienter.
I 2025 flytter Neonatalafdelingen ind i den nye hospitalsbygning: ”BørneRiget”, som vil danne rammen om fremtidens børn, unge, gravide og deres familier på Rigshospitalet.
Vi har mere end 200 ansatte i afdelingen, heraf sygeplejersker, læger, sekretærer, bioanalytikere og serviceassistenter. Vi er en fagligt meget engageret personalegruppe, der arbejder ud fra tværfaglige mål for pleje og behandling.
De omkring 150 sygeplejersker er specialiseret i to teams, Team Matur og Team Præmatur. Hvert team ledes af en afdelingssygeplejerske, en assisterende afdelingssygeplejerske og to sygeplejevejledere. Vi har fokus på forskning og udvikling af sygeplejen med kliniske sygeplejespecialister, hvoraf en er forskeruddannet og to er ph.d. studerende.
Team Præmatur varetager intensiv pleje og behandling af præmature børn op til 34. gestationsuge og deres familier. Teamet har specialfunktion for børn født ekstremt for tidligt.
Team Matur varetager intensiv pleje og behandling af børn født fra 34. graviditetsuge og op til 2 år. Teamet har specialfunktion for mature børn med hjertemisdannelser, lungesygdomme, medfødte børnekirurgiske og neurologiske lidelser samt intensiv behandling af kritisk syge børn ud over neonatalperioden (PICU).
Vi ønsker sygeplejersker, der:
- har engagement og lyst til at skabe den bedste afdeling for svært syge nyfødte og mindre børn, deres familier og personale ud fra familiecentrerede principper
- har en åben, engageret og nysgerrig tilgang til sit arbejde
- trives med et tempofyldt og vekslende arbejdsmiljø
- har interesse i faglig udvikling og forskning
- trives med skiftende arbejdstider og vagter
- har lyst og overskud til at udvikle afdelingens faglige såvel som sociale miljø
Vi tilbyder
En stilling som sygeplejerske i en velfungerende intensiv afdeling og med et spændende speciale, hvor der er et stort fagligt engagement hos alle medarbejdere om at gøre en forskel for de familier, der har behov for afdelingens ekspertise. Vi tilbyder et uddannelsesforløb, bygget op over et struktureret oplærings- og kompetenceudviklingsprogram med mentorordning, hvor intensiv specialuddannelse for sygeplejersker indgår. Kompetenceudviklingen tager afsæt i den systemiske tankegang med nøgleord som anerkendelse, nysgerrighed, feedback, refleksion og fortællinger.
De daglige opgaver løses i et tæt kollegialt mono- og tværfagligt samarbejde. Vi har i det daglige stort fokus på at opretholde et arbejdsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed samt give, modtage og efterspørge feedback.
Har du spørgsmål til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte:
- Ledende oversygeplejerske Sanne Allermann Beck,
tlf.: (+45)35450931, mail: Sanne.Allermann.Beck@regionh.dk - Afdelingssygeplejerske, Team Matur, Maria Scheutz,
tlf.: (+45)35456945, mail: maria.scheutz@regionh.dk - Afdelingssygeplejerske, Team Præmatur, Signe Hjuler la Cour Mathiesen,
tlf.: (+45)35456274, mail: signe.hjuler.la.cour.mathiesen@regionh.dk
Yderligere information kan fås via følgende links: Neonatalafdelingen, Rigshospitalet samt BørneRiget.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 28. maj 2021 kl. 12.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 3. og 4. juni 2021.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Sanne Allermann Beck - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
231907 - Quick-nr.
409502 - Indrykningsdato
06-05-2021 -
Ansøgningsfrist
28-05-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Sanne Allermann Beck - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
231907 - Quick-nr.
409502 - Indrykningsdato
06-05-2021 -
Ansøgningsfrist
28-05-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske! – Er du til retspsykiatri? Er du nysgerrig, og søger du medindflydelse? Så læs med her – vi har brug for dig!
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 24000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
01-09-2025Ansøgningsfrist
15-09-2025 -
Sygeplejerske til retspsykiatrisk afsnit B1 – vi har tid, faglighed og fællesskab
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
03-09-2025Ansøgningsfrist
22-09-2025 -
Operationssygeplejerske - du er aldrig alene, du er altid en del af et team
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
08-09-2025Ansøgningsfrist
17-09-2025 -
Står intensivt speciale, høj faglighed og gode kollegaer højt på ønskelisten?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
02-09-2025Ansøgningsfrist
18-09-2025 -
Vi søger en erfaren sygeplejerske som klinisk vejleder til vores endokrinologiske sengeafsnit
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
11-09-2025Ansøgningsfrist
26-09-2025