Engageret specialpsykolog søges til Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1- AUH, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midtjylland
BUA udgøres af i alt 8 kliniske afsnit, der tilsammen varetager den hospitalsbaserede udredning og behandling af børn og unge med psykiske forstyrrelser og sygdomme i Region Midt. De 8 afsnit er fordelt på 3 matrikler beliggende i Herning, Viborg og Skejby. De fleste afsnit dækker flere matrikler. Herudover er der et forskningsafsnit.
Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 er et alment afsnit for skolebørn.
Afsnittet har omkring 90 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og sosu-assistenter. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.
Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, affektive lidelser, psykose og angstlidelser, funktionelle lidelser samt opmærksomhedsforstyrrelser. Der er ofte samtidig mental retardering eller svære psykosociale belastninger og en høj grad af komorbiditet. Undersøgelse og behandling varetages for såvel hovedfunktion som på regionsfunktion og højt specialiseret funktionsniveau og kan foregå ambulant eller under indlæggelse.
Specialpsykologen en del af et tværfagligt udredningsteam, der varetager ambulant udredning og behandling.
Psykologen har i samarbejde med afsnitsledelsen og de tilknyttede speciallæger ansvar for at sikre udredning og behandling af høj faglig kvalitet til afsnittets patienter og optimal ressourceudnyttelse.
Kvalifikationer
- Du er godkendt specialpsykolog med bred erfaring med udredning og behandling af børn tilhørende afsnittes målgruppe.
- Du evner at arbejde selvstændig og i højt arbejdstempo og samtidig bevare overblikket.
- Du samarbejder konstruktivt med kollegaer inden for egen faggruppe og tværfagligt med læger, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgiver samt med afsnittets ledelse.
- Du har lyst og evne til at arbejde med at udvikle afsnittets udrednings- og behandlingstilbud samt tilrettelægge og styre arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse i en tværfaglig medarbejdergruppe.
- Du har blik for både faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder i team 1 i relation til udredning og behandling af børn tilhørende afsnittets målgruppe og sammenhængen imellem team 1 og den samlede børnepsykiatri i Region Midtjylland.
Du kan forvente:
- En fagligt udfordrende og spændende stilling i et godt arbejdsmiljø
- at skulle varetage selvstændigt ansvar for særlige fagområder som aftales ud fra lyst og interesse samt afsnittets behov
- at skulle give og modtage supervision
- at være en del af en mangfoldig personalegruppe med mange fagligheder
- at være en del af en psykologgruppe i kontinuerlig udvikling
- at have et tæt samarbejde med det tværfaglige behandlerteam omkring udrednings- og behandlingsopgaver
- at have et tæt samarbejde med afsnitsledelsen og afsnittets speciallæger
Yderligere oplysninger fås hos afsnitsledende overlæge Merete Juul Sørensen telefon nr. 2162 1301 eller afdelingssygeplejerske Anne Nemec 3035 1097.
Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: www.bua.rm.dk
Ansøgningsfrist 19/9 2021
Ansættelsessamtalen vil ligge i uge 38
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Klinik for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.500 eksterne henvisninger (2019) og der er kontakt med 8.784 unikke cpr.nr.(2019) Afdelingen har et nettobudget på 282,3 mio. kr. (2019) og 522 årsværk fordelt på 632 medarbejdere (2019).
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Merete Juul Sørensen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
32142 - Quick-nr.
416272 - Indrykningsdato
10-09-2021 -
Ansøgningsfrist
19-09-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Psykolog til Team 2 for Skolebørnspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Gødstrup Sygehus.
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
PsykologOpslået
05-04-2024Ansøgningsfrist
19-05-2024 -
Autoriseret psykolog til fast stilling pr. 15.08.2024 i Team 1 for Ungdomspsykiatri (TUP1), Ungdomspsykiatrien i Gødstrup, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afd.
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
PsykologOpslået
24-04-2024Ansøgningsfrist
02-06-2024 -
Psykolog til fast stilling i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser voksen Skejby, Afdeling for depression og angst.
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
18-04-2024Ansøgningsfrist
01-05-2024 -
Specialpsykolog til Team For Affektive Lidelser og Team for Angst og OCD – Klinik 2, Regionspsykiatrien Gødstrup med mulighed for at tage psykiatribussen til arbejde
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
29-04-2024 -
Psykologer søges til Enhed for Selvmordsforebyggelse, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
PsykologOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024