Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Midt

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Overlæge søges til Psykiatriens Hus i Silkeborg

Regionspsykiatrien Midt søger en overlæge til Psykiatriens Hus i Silkeborg.
Stillingen indebærer arbejde i Team for Depression og Mani.
Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen den 1. januar 2022 eller efter aftale.

De ambulante funktioner i Silkeborg er organiseret i et samarbejde med Silkeborg Kommune i Psykiatriens Hus, som omfatter følgende kliniske teams: Psykoseteam, Team for Depression og Mani, Døgndækkende hjemmebehandlerteam med Akut Døgntilbud (regionen har 6 pladser og kommunen har yderligere 6 pladser), ADHD- og Rusmiddelteam, Team for Personlighedsforstyrrelser, OCD og Angstteam og Udredningsteam.

Vi mener, at psykiatriske patienter i vid udstrækning har størst nytte af ambulant behandling i deres kendte omgivelser, og arbejder målrettet med at behandle så mange som muligt ambulant.

Vi har i kraft af Døgndækkende Hjemmebehandling og Akut Døgntilbud mulighed for at give et mere intensivt ambulant behandlingstilbud end traditionelle ambulante enheder.

Om stillingen
Overlægen vil få følgende hovedansvars- og kompetenceområder:
  • Ansvar for at lede behandlingen for patienter indskrevet i Team for Depression og Mani
  • Ansvar for behandling af patienter med foranstaltningsdom iht. Straffeloven
  • Tilrettelægge undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter inden for teamets målgruppe
  • Deltage i det tværfaglige Udredningsteam
  • Vejledning og undervisning inden for eget fagområde
  • Rådgivning og vejledning af eksterne samarbejdspartnere
  • Deltage i videreudviklingen af teamene og samarbejdet med Silkeborg Kommune
  • Tæt samarbejde med ledelsen

Om Teamet
Team for Depression og Mani består af 2 overlæger, afdelingslæge, 2 psykologer og 6 sygeplejersker.

Vi lægger vægt på følgende kompetencer
  • Speciallæge i psykiatri
  • Opfyldelse af betingelserne for bedømmelse til en overlægestilling i pågældende stilling
  • Bred psykiatrisk uddannelse
  • Psykoterapeutisk erfaring
  • Undervisningsmæssig erfaring
  • Engagement i tværfagligt samarbejde
  • Erfaring med/interesse for forskning og kvalitetsudvikling
  • Gode samarbejdsevner

Vi kan tilbyde
  • Samarbejde med et engageret personale
  • Gode muligheder for efteruddannelse, afhængig af individuelle ønsker, eksempelvis lederuddannelse, vejlederuddannelse i psykoterapi og uddannelse i kognitiv terapi
  • Muligheder for igangsættelse af forskningsprojekter

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af Ny løn.

Generelt er stillingen vagtbærende.  P.t. med en vagtforpligtelse som bagvagt i aktuelt 18-skiftet vagtrul.

Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller, indsendes digitalt via stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist søndag d. 5. december 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Funktionsbeskrivelse samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Preben Friis, Regionspsykiatrien Midt, tlf.: 7847 4000 eller på mail:
preben.friis@rm.dk eller hos funktionsleder Bjarne Yde, Psykiatriens Hus, Silkeborg, tlf.: 5129 5018 eller på mail: Bjarne.Yde@psykiatrien.rm.dk

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Preben Friis
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    33123
  • Quick-nr.
    419650
  • Indrykningsdato
    04-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Preben Friis
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    33123
  • Quick-nr.
    419650
  • Indrykningsdato
    04-11-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Dygtig og engageret overlæge søges til vores psykiatrisk akutmodtagelse Sengeafsnit 5 - Regionspsykiatrien Gødstrup

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
08-07-2025

Ansøgningsfrist
27-07-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Dygtig overlæge søges til en delt stilling mellem Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling og Sengeafsnit 6 – Regionspsykiatrien Gødstrup

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
08-07-2025

Ansøgningsfrist
03-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Overlæge - Retspsykiatrisk Klinik

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Tyge Søndergaards Vej 26, Indgang L, 8200 Aarhus N
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
02-07-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Overlæge søges til Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse, Aarhus UniversitetshospitalPsykiatrien

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
27-06-2025

Ansøgningsfrist
03-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Har du kompetencer og interesse i psykiatrisk udredning og psykopatologi? Så er det måske dig, vi søger som overlæge til vores velfungerende udredningsteam ved Regionspsykiatrien Gødstrup

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
23-06-2025

Ansøgningsfrist
25-07-2025