Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Bioanalytiker/Biolog til fast stilling og 1-årigt barselsvikariat på Fertilitetsafdelingens laboratorium
Juliane Marie Centret, Rigshospitalet
Har du interesse for fertilitet? – så læs videre.
Fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet søger per 1.2.2022 eller snarest derefter, en bioanalytiker i en fast stilling og en bioanalytiker/biolog til et 1-årigt barselsvikariat. Vores nye kolleger vil indgå i det team, der varetager den laboratoriemæssige side af barnløshedsbehandling. Vi er et stærkt team, der arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og nyder hinandens selskab.
Opslaget beskriver to stillinger. Begge stillinger er normeret til 37 timer per uge. Barselsvikariatet er på minimum 1 år, men vil potentielt kunne forlænges, da vores kollega på barsel efterfølgende vil starte som Ph.d.-studerende.
Rigshospitalets Fertilitetsafdeling udfører årligt omkring 2.500 behandlinger, som inkluderer IVF, ICSI, nedfrysning og optøning af ubefrugtede/befrugtede æg og sædceller, insemination m.m. Klinikken udfører også præimplantations genetisk test med udtagning af biopsier på blastocyster.
Fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet er blandt de førende i Nordeuropa indenfor behandlingstilbud, forskning og udvikling.
Som ansat vil du være en del af laboratorieteamet, som består af 4 biologer og 11 bioanalytikere. Det vil være en stor fordel at have erfaring indenfor området, men ikke et krav.
Vi kan tilbyde:
- Et selvstændigt arbejde i et tværfagligt miljø med tæt samarbejde mellem læger, biologer, bioanalytikere, sygeplejersker, sekretærer og Ph.d.-studerende. Vi er 65 personer tilknyttet afdelingen
- Et alsidigt, givende og udfordrende job med mulighed for udvikling og videreuddannelse
- En arbejdsplads med højeste faglige niveau og gode kollegaer
- Oplæring indenfor moderne barnløshedsbehandling
- Et job hvor afdelingens forskning og udvikling er en central og vægtet del af vores daglige arbejde
Vi ønsker at:
- Du er fleksibel og god til at samarbejde
- Du kan arbejde fokuseret, systematisk og selvstændigt
- Du er positiv, åben og imødekommende
- Du har relevant erfaring fra beslægtet område, men det er ikke krav
Arbejdet i laboratoriet er mellem 8.00-15.30 og med weekend-arbejde svarende til ca. hver 3. weekend. Laboratoriet er lukket mellem jul og nytår samt 4 uger i juli/august.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
For spørgsmål kontakt gerne:
Morten Rønn Petersen (morten.roenn.petersen@regionh.dk) (laboratorieleder), telefon 35 45 68 34.
Ansøgningen samt oplysninger om nuværende og tidligere beskæftigelse bedes indsendt via linket senest onsdag den 19. januar 2022. Vi planlægger at afholde samtaler i starten af uge 4.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Morten Rønn Petersen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
237865 - Quick-nr.
423407 - Indrykningsdato
06-01-2022 -
Ansøgningsfrist
19-01-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Morten Rønn Petersen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
237865 - Quick-nr.
423407 - Indrykningsdato
06-01-2022 -
Ansøgningsfrist
19-01-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Autoriserede bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling i Hillerød
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
BioanalytikerOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
15-08-2025 -
Bioanalytiker til forskningslaboratoriet tilknyttet Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
18-06-2025Ansøgningsfrist
15-08-2025 -
Bioanalytikervikar til Leukæmigruppen
Almen praksis - Region Hovedstaden | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
BioanalytikerOpslået
03-07-2025Ansøgningsfrist
23-07-2025 -
Holdånd, arbejdsglæde og sundhed i centrum: Vagtgående bioanalytiker søges til Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet Glostrup. Her gør du en forskel, og sammen skaber vi resultater for patienterne
Almen praksis - Region Hovedstaden | Valdemar Hansens Vej 1, 2600 Glostrup
BioanalytikerOpslået
23-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig uddannet Prøvetager til vores udkørende Team - mobillab.
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
19-06-2025Ansøgningsfrist
25-08-2025