Region Hovedstaden
Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby
Receptionist til Det Ambulante Hus, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Brøndby
Smiler du med øjnene og er tryghedsskabende? Kan du bevare roen? Så er det måske dig, vi leder efter til jobbet som receptionist?
Det Ambulante Hus
Vores ambulante hus består af to ambulatorier og har ca. 75 medarbejdere. I Ambulatorium for små og større børn B294 undersøger og behandler vi børn i alderen 8-13 år med alle former for psykiatriske lidelser og forstyrrelser, såsom ADHD, autisme, angst, tvangslidelser og depressioner.
I Ambulatorium for unge B295 varetager vi undersøgelse og behandling af unge i alderen 14 – 17 år med vanskeligheder indenfor ADHD, autisme, depression, angst, OCD, psykose samt personlighedsforstyrrelser.
Desuden har vi regionsfunktion for børn og unge (0-17 år) med kombinationen af psykiatrisk problemstilling og mental retardering, samt højt specialiseret funktion i forhold til børn med psykose.
Dine opgaver
Dine opgaver består en bred vifte af opgaver. Din fornemmeste opgave, vil være at sikre vores familier føler sig Ventet og Velkommen. Du skal hjælpe med booking af aftaler, tastning af oplysninger, indhentning af oplysninger, skanningsopgaver og meget mere.
Vi arbejder i Sundhedsplatformen, det er en fordel hvis du har erfaringen med Sundhedsplaformen, men ikke en nødvendighed. Du kommer til at arbejde tæt sammen med det kliniske personale, og det er derfor en fordel, hvis du har arbejdet i det psykiatriske felt, i en kommune eller i en lignende funktion.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling med varierende arbejdsopgaver, søde og imødekommende kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
- En dynamisk og udviklende arbejdsplads
- Engagerede kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø
- Deltagelse i et stort, rigt fagligt miljø
Centrets medarbejdere og ledere arbejder altid med udvikling med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.
Om dig
Du kan lide at servicere og det at være udadvendt og imødekommende falder dig naturligt. Indimellem er her travlt, så du skal kunne have flere bolde i luften på en gang samt være fleksibel.
Du er opsøgende i dit arbejde, og træder til med din hjælp, når kollegaerne har brug for det. Din erfaring fra lignende stillinger vil vægte højere end din uddannelsesmæssige baggrund.
Derudover forventer vi, at du:
- Har erfaring med at løse administrative opgaver.
- Arbejder selvstændigt og på et højt niveau.
- Er rutineret pc-bruger og kendskab til Sundheds Platformen er en fordel.
- Har let ved at samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter.
Da du er den første, som vores patienter og familier møder, når de henvender sig i Det Ambulante Hus, lægger vi stor vægt på, at du er empatisk, rolig og udadvendt og sammen med dine kolleger forstår at skabe en varm og imødekommende stemning i huset.
Løn og vilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling og arbejdstiden er i dagtimerne.
Vi ønsker, at du tiltræder snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere om stillingen?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sarah Runesten, ledende lægesekretær på 29 21 46 16, sarah.runesten@regionh.dk.
Ansøgning
Send en kort ansøgning med konkrete bud på, hvorfor du er den rette til jobbet samt et kort cv. Vi skal have din ansøgning senest den 15. juni 2022.
Vi forventer at holde samtaler den 22. juni 2022 mellem 8.30 til 14.30.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Sarah Runesten - Adresse
Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
241710 - Quick-nr.
431911 - Indrykningsdato
01-06-2022 -
Ansøgningsfrist
15-06-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby -
Kontaktperson
Sarah Runesten - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
241710 - Quick-nr.
431911 - Indrykningsdato
01-06-2022 -
Ansøgningsfrist
15-06-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Ambulatoriet for Hjerne- og Rygmarvsskader på Rigshospitalet Glostrup
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
LægesekretærOpslået
22-05-2025Ansøgningsfrist
17-06-2025 -
Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien som sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær? Så se her!
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
LægesekretærOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Sekretær til Gynækologisk Ambulatorium, NOH
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
22-05-2025Ansøgningsfrist
13-06-2025 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til nyoprettet stilling i vores Ældreambulatorium i Hillerød samt specialfunktion i forhold til administrativ hjælp til TMS- og ECT-behandling
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hilleræd
LægesekretærOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
28-05-2025 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til spændende stilling i Afdeling for Led- og Knoglekirurg, Gentofte Hospital.
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 12, stuen, 2900 Hellerup
LægesekretærOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
02-06-2025