Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby

Lægesekretær søges til velfungerende ambulatorium i udkanten af skoven

I vores Psykoterapeutiske Ambulatorie, som ligger i grønne omgivelser i udkanten af Brøndbyskoven, søger vi en lægesekretær med start snarest muligt.
 

Velkommen indenfor hos Psykoterapeutisk Ambulatorium
På ambulatoriet, som er en del af Psykiatrisk Center Glostrup, varetager og behandler vi patienter med angst, depression, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser og PTSD. Den primære behandling er psykoterapi i gruppe og/eller individuel behandling hos læge eller psykolog. Ambulatoriet består af psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver, læger og lægesekretærer, hvor alle i fællesskab bidrager til en god patientoplevelse.

Du får en arbejdsplads med gode parkeringsmuligheder, kun 5 minutter fra motorvejsafkørslen og med busstoppested lige ved døren.


Dit kommende team
Vi er et team på i alt tre dygtige og engagerede lægesekretærer med let til latter, der søger en fjerde kollega, som trives med tværfaglighed og brænder for at skabe gode patientforløb.

Vi har en omskiftelig hverdag med et spændende og udfordrende tværfagligt arbejdsmiljø, som samtidig er præget af humor og en god omgangstone. 

Vi har meget patientkontakt og spiller en central rolle i hele patientforløbet. Vi er de første, som patienterne møder, og det er derfor os, der er med til at skabe en god relation til patienterne - enten i front eller i telefonen. Vores patienter har brug for, at der bliver taget hånd om dem, derfor er det vigtigt, at vi er rummelige, rolige og er villige til at gøre vores bedste for at hjælpe dem.


Dine arbejdsopgaver
Vores arbejdsopgaver er lagt i rul og vi deles om at løse de lægesekretærfaglige opgaver i Sundhedsplatformen, som hører til i et ambulatorium.

Lidt omkring din hverdag

  • Du får en varieret arbejdsdag med skiftende opgaver, modtagelse af patienter og tid til backoffice-opgaver. Du får også individuelle opgaver og ansvarsområder.
  • Du kommer til at vedligeholde og udvikle dine brede lægesekretærkompetencer samtidig med, at du får mulighed for at udvikle egne spidskompetencer.
  • Du får en arbejdsplads i flotte lokaler med god plads og masser af naturligt lysindfald, som vi sætter stor pris på.
     

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Gode muligheder for faglig udvikling. Vi udvikler os i takt med de nye opgaver, der kommer i vores fag og som efterspørges. Lægesekretærernes kompetencer og udvikling vægtes højt. Derfor bliver evt. ønsker om lægesekretærfaglig efteruddannelse oftest imødekommet.
     
  • Et stærkt mono- og tværfagligt miljø. Du bliver en del af et spændende tværfagligt miljø med fokus på det gode samarbejde og den høje kvalitet. Vi er gode kollegaer, der hjælper hinanden på kryds og tværs, og som deler faglig viden på bl.a. sekretærmøder, teambaserede møder og ad hoc-workshops med fokus på undervisning, arbejdsgange, vidensdeling og læring.
     
  • Individuelt tilpasset introduktionsprogram. Du vil ved ansættelsen få tildelt en mentor, og der bliver udarbejdet og tilrettelagt et individuelt oplæringsprogram. 

 

Dine kvalifikationer
Du er uddannet lægesekretær, har flair for IT og har lyst til at tage del i de mange forskellige opgaver og funktioner i ambulatoriet.

Vi ser gerne, at du

  • har erfaring fra eller lyst til det ambulante område
  • trives med en omskiftelig hverdag
  • har lyst til aktivt at bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø
  • har en fleksibel og positiv tilgang til opgaveløsningen
  • tager aktiv del i egen faglig udvikling
  • tager ansvar for at medvirke til et højt kvalitetsniveau i udførelsen af kerneopgaverne


Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer om ugen i tidsrummet kl. 8.00-15.30 eller 07.30-15.00.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Lønforhold er efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.  
 

Har vi vakt din interesse?
Send os din ansøgning via linket her på siden senest den 3. juni 2023.

Husk at medsende cv og uddannelsesbevis. 

Søg allerede i dag - vi afholder løbende samtaler.


Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at komme forbi eller har behov for yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte mig. Mit navn er Michael Ejlerskov, jeg er ledende lægesekretær i Psykiatrisk Center Glostrup og du kan kontakte mig via mail: michael.ejlerskov.01@regionh.dk eller på tlf. 24 59 02 08.


Lidt om Psykiatrisk Center Glostrup
Psykoterapeutisk Ambulatorium er en del af Psykiatrisk Center Glostrup. På centeret er vi i alt 34 sekretærer og har derudover en til to elever ad gangen. Psykiatrisk Center Glostrup er fordelt på fem matrikler.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup her og mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Michael Ejlerskov
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249723
  • Quick-nr.
    449542
  • Indrykningsdato
    24-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
  • Kontaktperson
    Michael Ejlerskov
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    249723
  • Quick-nr.
    449542
  • Indrykningsdato
    24-05-2023
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien som sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær? Så se her!

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være med til at gøre en forskel for akutte patienter – helt fra første kontakt?

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sundhedsadministrativ kollega søges til vores ambulatorium for større børn, Børne- og Ungdomspsykiatrien (BUC), Bispebjerg

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Lægesekretær

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Teamkoordinator og sekretær til Afdeling for Kæbekirurgi

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
13-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en sekretær til et af vores to senge-afsnit

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Lægesekretær

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025