Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
AC’er til kommunikations- og sekretariatsopgaver i Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Er du god til at producere vedkommende og fængende kommunikationsindhold? Trives du med administrative opgaver, og vil du være med til at udvikle den interne og eksterne kommunikationsindsats fra strategi til færdigt produkt i en spændende afdeling? Så er du måske vores nye kollega, da vi i Klinisk Biokemisk Afdeling søger en administrativ medarbejder med fokus på kommunikationsopgaver til afdelingens sekretariat snarest muligt. Stillingen er på 37 timer ugentlig.
Du er akademisk uddannet gerne indenfor kommunikation, og har gode engelskkundskaber. Hvis du har erfaring fra et hospital, et universitet eller har arbejdet i et forskningsmiljø tidligere er dette en fordel. Vi ønsker os en kollega, som dels kan varetage afdelingens interne kommunikation, og dels være med til at profilere afdelingen eksternt bl.a. på sociale medier og vores hjemmeside. Dertil skal vores nye kollega understøtte sekretariatet i diverse administrative opgaver.
Du vil sammen med afdelingsledelsen være ansvarlig for afdelingens kommunikationsindsats, og vil kunne søge faglig sparring med Kommunikationsafdelingen på Bispebjerg Hospital samt i det faglige netværk af kommunikationsmedarbejdere på hospitalet.
Derudover vil du blive en del af afdelingens sekretariat, hvor du vil bidrage til løsning af diverse administrative opgaver samt ledelsesbetjening. Sekretariatsgruppen består af en sekretariatsleder, en vagtplanlægger samt to administrative medarbejdere. Vi er en harmonisk gruppe, som samarbejder om at få alle opgaver løst bedst muligt.
Du kommer blandt andet til at varetage følgende opgaver:
- Udvikle afdelingens kommunikationsindsats internt og eksternt
- Være ansvarlig for afdelingens månedlige nyhedsbrev og redaktionsmøder, samt producere indhold hertil i samarbejde med dine kolleger
- Administrere- og producere indhold til KBA BFH på LinkedIn og Instagram
- Udvikle informationsområder der er vigtige for medarbejderne i afdelingen
- Opdatere afdelingens interne infoskærme med nyheder, servicemeddelelser og fagligt indhold
- Understøtte afdelingens forskningsformidling
- Korrekturlæsning på videnskabelige publikationer samt registrering af publikationer og forskning i PURE.
- Opdatering og udvikling af hjemmeside og intranet, ajourføring af pjecer og udformning af plakater
- Udarbejdelse af referater, notater og meddelelser samt planlægge mødeaktiviteter, forberede mødemateriale og koordinere kalendere
- Besvare henvendelser via afdelingens fællespostkasse løbende gennem dagen
- Dokumentstyring og arkivering
- Diverse administrative ad hoc opgaver
- Medvirkende til løsning af sekretariatets fællesopgaver en fast dag om ugen, og evt. ved sygdom, ferie og lignende
Om dig:
- Du er opsøgende og imødekommende, da du skal finde de gode historier, få medarbejderne i tale og skabe sammenhæng på tværs af funktioner i en stor afdeling
- Du har gode samarbejdsevner, da du vil komme til at have en bred kontaktflade internt i afdelingen og med afdelingens samarbejdspartnere
- Du er god til at koordinere og have overblik
- Du er omhyggelig, da Klinisk Biokemisk Afdeling er akkrediteret ved DANAK, og derfor lægger stor vægt på kvalitet i afdelingen
- Du skal kunne arbejde selvstændigt og være opsøgende i forhold til kommunikationsopgaver, samt være primus motor på kommunikationsindsatsen
- Du er god til at sætte ting i systemer, og har lyst til at være medvirkende til at udvikle og optimere sekretariatets opgaveløsning
Om os:
Klinisk Biokemisk Afdeling yder døgnservice i form af blodprøveanalyser til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og udfører endvidere analysearbejde for praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 10 millioner analysesvar årligt, og flyttede i januar 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur. Vi er omkring 160 personer i afdelingen, repræsenteret ved bioanalytikere, læger, kemikere, ingeniører mm. fordelt i rutinefunktioner og forskningsgruppe samt dyrestald. Vi varetager undervisning af bioanalytikerstuderende, medicinstuderende og læger i speciallægeuddannelse indenfor klinisk biokemi. Vores afdeling har et aktivt forskningsmiljø indenfor spændende forskningsområder som bl.a. døgnrytmeforstyrrelser, neurokemi, kræft, diabetes, leversygdomme mm.
Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig:
- Indflydelse på dine arbejdsopgaver og din stilling
- Engagerede og dygtige kollegaer, der hele tiden har fokus på høj kvalitet og udvikling.
- Et godt socialt sammenhold med aktiviteter som spænder fra strikkeklub til bowling og fredagsbar
- At blive en del af et hospital i konstant udvikling, fx med opbygning af et nyt akuthus og mor/barn center. Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden www.bispebjerghospital.dk/kba
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Shirwa Adan på telefon 24 27 41 11 eller professor og cheflæge Jens Hannibal på telefon 51 54 01 69. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansøgningsfristen er den 10. januar 2024. Startdato 1. marts 2024, men gerne før, hvis muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Shirwa Adan - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
253474 - Quick-nr.
457604 - Indrykningsdato
20-12-2023 -
Ansøgningsfrist
10-01-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Shirwa Adan - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
253474 - Quick-nr.
457604 - Indrykningsdato
20-12-2023 -
Ansøgningsfrist
10-01-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Teamkoordinator og sekretær til Afdeling for Kæbekirurgi
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
06-05-2025 -
Vi søger en sekretær til et af vores to senge-afsnit
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Sekretær/sundhedsadministrativ koordinator (SAK)
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
08-05-2025 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til døgnafsnit med almenpsykiatrisk afsnit samt ældrepsykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hilleræd
LægesekretærOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025 -
Uddannet SAK/lægesekretærer søges til Hukommelsesklinikken, Herlev Hospital. Vil du være med på vores fantastiske hold? Vi leder dig som vil være med til at gøre en forskel
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
16-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025