Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Giftlinjen søger sygeplejerske til landsdækkende telefonrådgivning

Er der en Sherlock Holmes gemt i dig? Og er du klar til en ny udfordring, hvor du skal opbygge stor viden om forgiftninger for at kunne yde den allerbedste rådgivning? Så er Giftlinjen måske noget for dig.

Som sygeplejerske i Giftlinjen får du et alsidigt job, hvor du skal rådgive om alle slags forgiftninger, lige fra rusmidler og fejlmedicineringer til svampe og hugormebid.

Giftlinjen er en unik arbejdsplads og bor i smukke omgivelser på Bispebjerg Hospital i København. Vores telefonrådgivning er åbent døgnet rundt.

Din primære funktion vil være forgiftningsrådgivning over telefonen, herunder risikovurdering og behandlingsråd til sundhedsfaglige kolleger og borgere fra hele landet, inklusive Grønland og Færøerne. Giftlinjen modtager årligt 40.000 opkald.

Om Giftlinjen
Giftlinjen er et tværfagligt samarbejdende afsnit med deltagelse af Anæstesiologisk afdeling Z (Z), Arbejds- og miljømedicinsk Afdeling (AMED) og Klinisk farmakologisk Afdeling (KFA) på Bispebjerg Hospital.

Rådgivningen er bemandet med 13 særligt uddannede sygeplejersker, der varetager selve telefonrådgivningen. I særligt komplekse sager kan sygeplejerskerne rådføre sig med en af de ni læger, der er tilknyttet Giftlinjens bagvagtshold.

Vi tilbyder
En hyggelig arbejdsplads, med godt kollegialt sammenhold. En grundig oplæring, hvor du og din læring er i fokus. Vi sætter pris på åbenhed, nysgerrighed og god humor. Vi arbejder evidensbaseret og stræber konstant efter nyeste viden og behandlingsmuligheder indenfor forgiftningsområdet. Der vil i stillingen være plads til faglig fordybelse, som er en nødvendighed for at kunne give den bedst mulige rådgivning.

Du vil referere til Giftlinjens oversygeplejerske.

Du får:

  • Minimum tre måneders introduktion med sidemandsoplæring
  • Mentorordning med to tilknyttede forgiftningsrådgivere
  • Toksikologikursus
  • Mulighed for deltagelse i projektarbejde, undervisning mm.
  • Løbende supervision
  • På sigt mulighed for at deltage i internationale Toksikologikongresser
  • Mulighed for hjemmearbejdsplads i forbindelse med nattevagter

Vi forventer at du har:

  • Mindst fem års erfaring, gerne indenfor akutte eller intensive specialer
  • Let ved at sætte dig ind i nye instrukser og arbejdsgange
  • Flair for farmakologi
  • Evne til at fordybe dig i de enkelte forgiftninger med henblik på optimal rådgivning
  • Evne til at fungere effektivt i en travl afdeling
  • Gode kommunikationsevner – mundtligt og skriftligt
  • Behersker engelsk på brugerniveau

Din arbejdstid vil være på 32-37 timer pr. uge, i blandede vagter. Dette inkluderer 2-3 nattevagter pr. måned. Der er ca. 10 vagter pr. måned (inklusive weekend) og der er weekendvagt hver 2.-3. uge.

Er du interesseret?
Ring gerne og få en uforpligtende snak om jobbet. Vi anbefaler at du kommer på besøg og får et indblik i forgiftningsrådgivningen.

Kontakt oversygeplejerske Lisbeth Bringgaard, tlf.: 2346 0211, eller send en e-mail: lisbeth.bringgaard@regionh.dk

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansøgningsfrist d. 1. marts. Ansættelsessamtaler afholdes d. 12. marts.

Læs interview med en af Giftlinjens rådgivende sygeplejersker, klik her

Find mere information på Giftlinjens hjemmeside. Klik her

Eksempel på en formiddag i Giftlinjen:                                                                                   
Marie, Ulrikke og Søren møder kl. 7.30 og afløser Line, der har haft nattevagt. Line fortæller at nattevagten har været rolig, bortset fra et opkald om en blandingsforgiftning, som har været tidskrævende: En ung fyr har indtaget Tradolan, Xanax, cocain og benzodiazepin. Alt sammen erhvervet på det sorte marked. Den unge fyr ligger nu på Intensiv afsnit, intuberet og i kritisk tilstand. Sagen er overdraget til Giftlinjens bagvagt.
- Marie besvarer opkald fra en pædagog i en skovbørnehave. Fire børn har i et ubevogtet øjeblik smagt på nogle bær og klager over mavesmerter.
- En fortvivlet far ringer om sin søn, der i går var i byen. Sønnen fortæller, at han efter få genstande pludselig føler sig svimmel, utilpas og træt. Han kan ikke huske, hvordan han er kommet hjem. Er nu bange for at nogen har puttet noget i hans drink.
- Søren taler med en læge, der har en 14-årig pige i sin praksis. Mor er med og fortæller at datteren har indtaget omkring 30 paracetamol i suicidal øjemed.
- Ulrikke er i gang med at planlægge undervisning om rusmidler til sygeplejerskerne i Akutmodtagelsen.

Kl. 11:30 er der konference med deltagelse af Giftlinjens tilknyttede læger og forgiftningsrådgiverne. Nogle af døgnets sager bliver gennemgået og der bliver givet faglig feedback på den rådgivning, der er givet.

Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er et mindre hospital fra 1913, der løbende er blevet renoveret og udbygget. Hospitalet består af en del gamle smukke bygninger, som er fredede, og nogle fantastiske parklignende udearealer. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2025 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Lisbeth Bringgaard
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    254631
  • Quick-nr.
    459855
  • Indrykningsdato
    15-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Lisbeth Bringgaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    254631
  • Quick-nr.
    459855
  • Indrykningsdato
    15-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Klinikken, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
27-05-2026

Ansøgningsfrist
21-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ønsker du en arbejdsplads med et fantastisk samarbejde mellem kollegaer, udvikling og speciale uddannelse?

Amager Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
01-06-2026

Ansøgningsfrist
19-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

SAMMEN GØR VI EN FORSKEL! @gaskir313_hvh

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
09-06-2026

Ansøgningsfrist
29-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Opus skal udvide, derfor søger vi sygeplejerske til primærbehandlerfunktionen i OPUS-team på Psykiatrisk Center Nordsjælland

Nordsjællands Hospital  |  Milnersvej 35B, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
10-06-2026

Ansøgningsfrist
30-06-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til vores medicinske endokrinologiske sengeafsnit

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
22-05-2026

Ansøgningsfrist
18-06-2026