Region Hovedstaden
Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S
Vi mangler dig i vores sekretærgruppe
Vi mener selv, at vi har Danmarks mest taknemmelige patienter!
Vil du være en del af et fantastisk team i nyrenoverede lokaler på Amager og kan du lide at sætte dit eget præg på arbejdsgange, så kom og vær med.
Dine opgaver
Dine kommende opgaver vil bestå af:
- Koordinering af netværksmøder med eksterne samarbejdspartnere
- Tæt samarbejde med interne og eksterne kollegaer
- Koordinering af patientforløb
- SP-relaterede opgaver herunder
- Henvisninger
- Inbasket
- Individuel-, samt gruppebooking
- Statusattester og underretninger
- Fejllister og rapporter
- Kalenderbyg
- Relevante arbejdslister
- Anvendelse af Behandlingseffekt samt registrering i FLOW
- Telefonbetjening
- Patienthenvendelse
- Deltagelse i løbende forbedring af arbejdsgange gennem LEAN-metoden
Du bliver sekretær i Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling, APU Byen, der samarbejder med Københavns Kommunes rusmiddelcentre.
APU er delt op i to teams, APU Byen og APU Midt.
APU Byen flytter til nyrenoverede lokaler på Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S, primo juni 2024, hvorfor du vil få fast kontor der. Du vil indgå i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer, Maria og Merete, der sidder på Stolpegård og I vil løfte opgaverne i fællesskab.
Introduktion og oplæring til dine nye arbejdsopgaver vil foregå på Stolpegård. Du vil have daglig kontakt og sparring med dine kollegaer på Stolpegård og du vil referere til den ledende lægesekretær, Sabine.
Dine kommende kollegaer
Du bliver en del af Stolpegårds samlet sekretærgruppe med otte fagligt stærke og imødekommende kollegaer, vores dygtige registreringsansvarlige og vores to fantastiske receptionister.
Vi løser sekretæropgaverne lokalt i ambulatorierne og hjælper også gerne hinanden på tværs. Vi har et godt samarbejde og har fokus på kompetenceudvikling og videndeling, så vi sammen kan blive dygtigere. Vi har det også sjovt og elsker at grine sammen.
Vi holder ugentlige sekretærmøder med vores ledende lægesekretær samt månedlige møder med hele Stolpegård, hvor du også deltager.
På Hans Bogbinders Allé 3 vil du have tæt samarbejde med APU Byen, der er et tværfagligt team på 10 behandlere. Du vil opleve et team, hvor der er et stort engagement, stolthed og masser af humor og I vil sammen skabe de bedste rammer for vores patienter.
Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)?
APU blev etableret og modtog de første patienter med dobbeltdiagnoser i 2017. Vi tilbyder behandling til patienter med angst, depression, PTSD og/eller personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik i et struktureret og velkoordineret tværsektorielt samarbejde med kommunale rusmiddelcentre.
Vi tilbyder
Du får et spændende job med fokus på faglighed, tillid, åbenhed og dialog kombineret med gode muligheder for at gøre en forskel sammen med engagerede kollegaer. Du vil være med til at optimere arbejdsgange og have indflydelse på dine arbejdsopgaver.
Vi vil have et introprogram klar til dig, så vi i fællesskab får dig bedst mulig klædt på til dine nye opgaver.
Vores forventninger
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator. Derudover ønsker vi, at du:
- er rutineret bruger af Sundhedsplatformen.
- er positiv og imødekommende.
- er omstillingsparat og evner at arbejde selvstændigt.
- har gode samarbejdsevner.
- er kvalitetsbevidst i opgaveløsningen og har sans for detaljer.
- har et ”skarpt øje” og kan bevare overblik i forhold til store koordineringsopgaver.
- er nytænkende, serviceminded og har humor.
- har erfaring fra psykiatrien er en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du starter pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård har åbent i dagtimerne på alle hverdage og telefontid 8-15. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har du lyst til et uformelt besøg hos os, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Sabine Daugaard Sørensen på 38 64 53 06, sabine.daugaard.soerensen.01@regionh.dk eller teamleder, APU Byen, Anna Madsen på 38 64 54 21, anna.kristine.sofie.madsen@regionh.dk.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.
Er du interesseret?
Så skynd dig at sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest den 17. marts 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 12.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård består af tre ambulatorier, hvor vi varetager psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske diagnoser. Vi er omkring 100 medarbejdere bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og lægesekretærer og administrativt personale. Psykoterapeutisk Center Stolpegård er placeret i Gentofte samt Hans Bogbinders Allé, Kbh. S. Vi arbejder med forbedringskultur og det er vigtigt for os, at vores patienter og pårørende føler sig velkomne og oplever en respektfuld og professionel tilgang fra personalet.
Fakta
- Arbejdssted
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte -
Kontaktperson
Sabine Daugaard Sørensen - Adresse
Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2024 - Regionens jobnr.
254845 - Quick-nr.
460241 - Indrykningsdato
28-02-2024 -
Ansøgningsfrist
17-03-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte - Adresse
Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S -
Kontaktperson
Sabine Daugaard Sørensen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2024 - Regionens jobnr.
254845 - Quick-nr.
460241 - Indrykningsdato
28-02-2024 -
Ansøgningsfrist
17-03-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til stilling i Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Er du klar til at gøre en forskel?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til nyoprettet stilling i vores Ældreambulatorium i Hillerød samt specialfunktion i forhold til administrativ hjælp til TMS- og ECT-behandling
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hilleræd
LægesekretærOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
28-05-2025 -
Vil du være med til at gøre en forskel for akutte patienter – helt fra første kontakt?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
16-05-2025 -
Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien som sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær? Så se her!
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
LægesekretærOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025