Social- og sundhedsassistent søges til geriatrisk sengeafsnit 03-4, Medicin 2, Holbæk Sygehus
Bliv en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor der er fokus på den helhedsorienterede tilgang til den komplekse patient. Vi mangler dig fra 1. april 2024 eller hurtigst mulig.
Vi vil gerne have en kollega, der brænder for faglig udvikling og har lyst til at arbejde i en afdeling med en alsidig hverdag. Er det lige netop dig og trives du i en travl hverdag – så er du hjertelig velkommen hos os.
I en stilling som SSA på geriatrisk afsnit kan vi tilbyde arbejdsdage med vekslende opgaver, hvor sygeplejen er både akut, kompleks, alsidig og udfordrende. Vi er et afsnit med brede kompetencer blandt personalet – både sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne. Samtidig er vi et afsnit som er fyldt med humoristiske kollegaer.
Stillingen er på 32/37 timer ugentlig/skiftende vagter med weekendvagt hver anden weekend.
Vore patienter:
Geriatriske patienter har typisk komplekse medicinske problemstillinger i form af mange samtidige sygdomme, stort medicinforbrug, funktionstab og reduceret egenomsorgskapacitet. Desuden er mange patienter kognitivt svækkede i forbindelse med deres akutte sygdomsforløb, hvilket gør deres situation under indlæggelse særlig sårbar. Dette kræver særlige sygeplejefaglige kompetencer og medmenneskelighed.
Hvem er vi?
Et sengeafsnit, som fortrinsvis modtager patienter fra andre afdelinger på sygehuset, og hvor alle tværfaglige kompetencer kommer i spil for at sikre det bedst mulige forløb for den enkelte patient. Vi er derfor en gruppe sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer og læger, der har tæt dagligt samarbejde og koordinerer indsatser.
Det fælles fokus på den enkelte patient og samarbejdet mellem faggrupperne er afgørende for at patienter og pårørende får den bedst mulige pleje og behandling.
Vi har øget fokus på at medinddrage både patienten og de pårørende under hele indlæggelsesforløbet, og vi ønsker at skabe trygge udskrivelser for den enkelte patient. Derfor samarbejder vi tæt med primærsektoren og i afsnittet er der også en udskrivningskoordinator ansat.
Sengeafsnittet har 20 senge.
Afsnittet har både sygeplejerskestuderende og SSA-elever tilknyttet på forskellige niveauer.
Vi tilbyder:
- en spændende arbejdsplads, hvor et kollegialt samarbejde vægtes meget højt
- en uformel omgangstone i et tværfagligt miljø
- et selvstændigt job med mange afvekslende arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder
Vi forventer, at du:
- er uddannet social- og sundhedsassistent og lægger en høj faglig standard i dit daglige arbejde
- har et godt overblik og kan prioritere dine opgaver
- tager ansvar og bevarer overblikket i en travl hverdag med afbrydelser og højt arbejdstempo
- er fleksibel og omstillingsparat med gode samarbejdsevner
Du er velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe, og se vores dejlige afsnit.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marian Tronhjem 25 15 92 01.
Ansøgningsfrist er den 3. april 2024.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Marian Tronhjem - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2024 - Regionens jobnr.
033448 - Quick-nr.
460754 - Indrykningsdato
11-03-2024 -
Ansøgningsfrist
03-04-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent til lungemedicinsk afsnit. Slagelse sygehus.
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-03-2024Ansøgningsfrist
30-04-2024 -
Er du social- og sundhedsassistent og ønsker du nye udfordringer så se med her
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
25-04-2024Ansøgningsfrist
08-05-2024 -
Social- og sundhedsassistent med interesse for børn og unge med autisme
Socialområdet | Sofie Madsens Vej 5, 4330 Hvalsø
Social- og sundhedsassistentOpslået
24-04-2024Ansøgningsfrist
01-06-2024 -
Er du Social- og sundhedsassistent og har interesse for vagtplanlægning? Så er det måske dig vi søger.
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-04-2024Ansøgningsfrist
01-05-2024 -
Social og sundhedsassistent til sterilcentralen, Næstved Sygehus
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Social- og sundhedsassistentOpslået
26-04-2024Ansøgningsfrist
21-05-2024