AFP Klinik 1 - Klinik for Psykoser
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Psykolog til ”Team for kognitiv funktionsnedsættelse og psykiatri”, Klinik 1, Afdeling for Psykoser
Interesserer du dig både for psykiatri og kognition? For psykopatologisk udredning generelt – men også for, hvordan man bedst udreder og behandler psykiatrisk sygdom hos personer med intellektuel funktionsnedsættelse eller andre typer af kognitive vanskeligheder? Så har vi en spændende stilling til dig i vores ambulatorium.
Om stillingen:
”Team for kognitiv funktionsnedsættelse og psykiatri” er en ambulant enhed, bestående af fire enheder, der udreder og behandler henholdsvis patienter med intellektuel funktionsnedsættelse, demens og organisk betinget psykiatri. Din opgave i teamet vil primært bestå af psykopatologisk udredning og behandling af patienter med intellektuel funktionsnedsættelse i samarbejde med vores dygtige sygeplejersker og læger.
Herudover vil du blive tilknyttet klinikkens udredningsenhed et par dage om ugen, hvor der udredes for alle typer af psykopatologi. Udredningsenheden varetager den indledende udredning af alle nyhenviste patienter i psykiatrien.
Har du interesse for det, vil der også være mulighed for at bidrage til klinikkens øvrige opgaver - herunder at bidrage til udredninger i klinikkens Neuropsykiatriske Enhed (der varetager udredning af patienter med kombineret neurologisk og psykiatrisk sygdom), terapeutiske forløb, løse opgaver i Regionsfunktions-teamet, undervisning, supervision, udviklings- og forskningsprojekter mv.
Om Klinik 1 og Afdeling for Psykoser:
”Team for kognitiv funktionsnedsættelse og psykiatri” er del af Klinik 1, som desuden består af tre psykosebehandlingsteams og en udredningsenhed. Der er syv fastansatte psykologer i klinikken, heraf to neuropsykologer. Vi har et tæt samarbejde, hjælper hinanden og deler opgaver således, at styrkesider og interesser bliver forsøgt tilgodeset.
Afdeling for Psykoser er en del af psykiatrien på AUH og huser i øvrigt Klinik 2, der varetager behandlingen af nydiagnosticeret skizofreni, ADHD og dobbeltdiagnose, tre sengeafsnit og en forskningsenhed. Afdelingen har mere end 350 ansatte og ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge. Der er omkring 30 psykologer ansat i Afdeling for Psykoser. Samarbejde og sammenhængskraft i psykologgruppen sikres via et månedligt fælles psykologmøde.
Vi tilbyder dig:
- Spændende og alsidige arbejdsopgaver, der både kræver viden om psykiatri og kognition
- En velfungerende psykologgruppe, der sidder samlet og har et frugtbart fagligt samarbejde.
- Et tæt og velfungerende samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper.
- Teamsamarbejde og tværfaglighed, hvor vi løfter ansvaret for udrednings- og behandlingsopgaver i fællesskab
- En arbejdsplads med vægt på høj faglighed og behandlingstilrettelæggelse i samarbejde med patienten
- En afdeling som har fokus på medarbejderens fortsatte faglige udvikling - også efter opnået specialistgrad.
- En ledelse, der er åben ovenfor individuelle ønsker til arbejdstilrettelæggelse.
- Stort fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og sikkerhed
Hvem er du?
Du er autoriseret psykolog – meget gerne specialpsykolog eller specialist - med erfaring i og interesse for både psykiatri og kognition. Der vil blive prioriteret ansøgere, der har erfaring med psykopatologisk udredning, udredning af begavelse, udviklingsforstyrrelser og neuropædagogiske interventioner.
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner, at du møder patienter og deres familier med venlighed og professionalisme, og at du går til opgaverne med selvstændighed, loyalitet og omhu.
Organisatorisk placering
Psykologen refererer til funktionsledelsen i Klinik 1.
Ansættelsen
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men ved ønske om færre timer, kan dette drøftes i forbindelse med ansættelsesproceduren. Stillingen ønskes besat fra d. 1. oktober 2025.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ledende overlæge Sara Skak Pedersen, tlf. 92438608 eller oversygeplejerske Jette Nielsen, tlf. 8174 6525. Se endvidere stillingsbeskrivelsen.
Sidste frist for ansøgning er den 28. august 2025, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 3. september 2025.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Jette Nielsen
Jette.Buus.Nielsen@psykiatrien.rm.dk
+4581746525 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
61669 - Quick-nr.
479702 - Indrykningsdato
04-08-2025 -
Ansøgningsfrist
28-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Jette Nielsen
Jette.Buus.Nielsen@psykiatrien.rm.dk
+4581746525 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
61669 - Quick-nr.
479702 - Indrykningsdato
04-08-2025 -
Ansøgningsfrist
28-08-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Fast stilling 37 t /uge som autoriseret psykolog søges til Enhed for OCD og Angst, AUH pr. 1. oktober 2025.
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
PsykologOpslået
26-06-2025Ansøgningsfrist
04-08-2025 -
AUTORISERET PSYKOLOG/SPECIALPSYKOLOG søges til nyetableret team for integreret behandling af patienter med dobbeltdiagnose i Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
PsykologOpslået
11-07-2025Ansøgningsfrist
25-08-2025 -
Psykolog ved Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Gødstrup
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
PsykologOpslået
03-07-2025Ansøgningsfrist
07-08-2025 -
Psykolog til Team for Selvmordsforebyggelse - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
PsykologOpslået
29-07-2025Ansøgningsfrist
27-08-2025 -
Team for Personlighedsforstyrrelse (Regionspsykiatrien Randers) søger psykolog, sygeplejerske eller ergoterapeut, som brænder for psykoterapi med en spændende og kompleks målgruppe
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
PsykologOpslået
16-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025