Region Midtjylland

BUA Klinik for Spæd- og småbørn AUH

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Pga. opnormering søges to psykologer fra 1. november 2025 til fuldtidsstillinger ved Psykiatrisk Klinik for Småbørn

Har du lyst til at være en del af Psykiatrisk Klinik for Småbørn, hvor tidlig udredning og indsats hos spæd- og småbørn og deres forældre er i fokus?  

 

Psykiatrisk Klinik for Småbørn er fordelt på 2 matrikler i henholdsvis Skejby og Gødstrup, hvor vi har et ambulatorium på begge matrikler. Derudover har vi et småbørnspsykiatrisk dagtilbud og et Team for Spædbørnspsykiatri - begge placeret i Skejby. 

 

I Psykiatrisk Klinisk for Småbørn udredes og behandles børn i alderen 1–7 år med neuropsykiatriske problemstillinger, herunder autismespektrumforstyrrelser, ADHD, specifikke udviklingsforstyrrelser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, angst samt relationsforstyrrelser. 

 

Psykologernes kliniske arbejde består primært i:

 

Udredningsopgaver i form af: 

Afklarende/opstarts-samtaler, anamneseoptagelse, semistrukturerede interviews (eksempelvis ADOS), observationer og psykologiske undersøgelser. 

 

Derudover vil der være udvalgte arbejdsopgaver knyttet til behandling i form af:  

Opfølgende forældresamtaler, børnesamtaler, forældrevejledningsggrupper, psykoedukation, behandlingsforløb især vedr. angstproblematikker, evt. familieforløb.

 Og det forventes at man deltager i undervisningsopgaver internt og eksternt. 

 

Derudover vil der være mulighed for: bl.a at videreudvikle og styrke den psykologfaglige kvalitet i såvel udrednings- som behandlingsopgaver ligesom man indgår i møder i den samlede psykologgruppe på tværs af BUA

 

Ved ansøgningen vil der blive lagt vægt på følgende: 

 

  • At du er autoriseret/har specialistgodkendelse (eller i gang med processen)
  • At du har børnepsykologisk/børnepsykiatrisk erfaring 
  • At du har erfaring med tværfagligt samarbejde 
  • At du har bred erfaring med udredning, herunder psykologisk testning 
  • At du har et godt overblik og evne til planlægning i en dagligdag med et til tider højt arbejdstempo 
  • At du har evne til selvstændigt at tilrettelægge og prioritere tid til skriftligt arbejde inden for de givne rammer 
  • At du har kendskab til forskellige behandlingsmetoder både psykoedukativt, men også terapeutisk. 

 

 

Vi lægger desuden vægt på, at du har gode samarbejdsevner, evne til refleksion 

og indlevelse samt gode kommunikationsevner, såvel på skrift som i tale. Evne til omstilling 

i en organisation præget af hyppige forandringer. 

 

Vi har et fagligt stimulerende miljø med gode muligheder for supervision og faglig udvikling. 

 

 

 

Vi kan tilbyde: 

 

  • Et afsnit præget af engagement, høj faglighed og ansvarlighed 

 

  • Et godt og respektfuldt tværfagligt samarbejde 

 

  • Mulighed for kurser og løbende faglig udvikling  

 

  • Et dynamisk afsnit med fokus på udvikling 

 

 

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. 

 

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til: 

 

Psykologkoordinator Malene Vedel Simonsen tlf. 21694353 eller 

Overlæge Karin Lassen Schmidt tlf. 51480643 

 

Ansøgningsfrist: 26. august 2025

Ansættelsessamtaler: 1. september om formiddagen 

 

 

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft 

din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) 

og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format. 

 

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

 

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 


BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

 

Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere.

 

 

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

 

 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ditte Engebjerg
    DITENG@rm.dk
    51480643
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    61706
  • Quick-nr.
    479839
  • Indrykningsdato
    08-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Ditte Engebjerg
    DITENG@rm.dk
    51480643
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    61706
  • Quick-nr.
    479839
  • Indrykningsdato
    08-08-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Psykolog til Team for Selvmordsforebyggelse - Regionspsykiatrien Gødstrup 

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Psykolog

Opslået
29-07-2025

Ansøgningsfrist
27-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

AUTORISERET PSYKOLOG/SPECIALPSYKOLOG søges til nyetableret team for integreret behandling af patienter med dobbeltdiagnose i Regionspsykiatrien Horsens

Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder  |  Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Psykolog

Opslået
11-07-2025

Ansøgningsfrist
25-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Psykolog til ”Team for kognitiv funktionsnedsættelse og psykiatri”, Klinik 1, Afdeling for Psykoser

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Psykolog

Opslået
04-08-2025

Ansøgningsfrist
28-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

En psykolog, gerne specialist, søges fra 1. november 2025 til fuldtidsstilling ved Psykiatrisk Klinik for Småbørn, Gødstrup

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Psykolog

Opslået
08-08-2025

Ansøgningsfrist
27-08-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Team for Personlighedsforstyrrelse (Regionspsykiatrien Randers) søger psykolog, sygeplejerske eller ergoterapeut, som brænder for psykoterapi med en spændende og kompleks målgruppe

Regionspsykiatrien Randers  |  Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
Psykolog

Opslået
16-06-2025

Ansøgningsfrist
10-08-2025