Region Sjælland
Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
Hånden på hjertet - vi mangler en Oversygeplejerske - Hjerteafsnittet - Slagelse Sygehus
Vil du være med til at fortsætte den positive udvikling indenfor arbejdsmiljø, kvalitet og udvikling? Trives du i en kompleks hverdag, og har du lyst til at arbejde i duo-ledelse med vores nuværende oversygeplejerske? Så søg stillingen som oversygeplejerske til Hjerteafsnittet på Slagelse sygehus.
Om afsnittet
Hjerteafsnittet består af 2 afsnit:
- Sengeafsnit – med længerevarende forløb og stabiliserende pleje og behandling, 24 sengepladser
- Akut hjerteafsnit – for patienter, der kræver hurtig udredning, pleje og behandling, samt indlæggelse under 96 timer, 20 sengepladser
Vi er et afsnit i udvikling, hvor kompetenceudvikling og specialiseret sygepleje er højt prioriteret. Personalet omfatter sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, husassistent, ekkoteknikere, sekretærer, udviklingssygeplejersker, vagtplanlægger, onboardingsygeplejersker og AKU. Vi samarbejder om at skabe gode patientforløb med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister. Og vi samarbejder bredt med kommuner, almen praksis og andre afdelinger på NSR. Ligeledes samarbejder vi om patienterne med andre sygehuse.
Vi lægger vægt på god kvalitet i uddannelser og varetager uddannelse for sygeplejestuderende, SOSU-elever, ambulanceredder-elever og anæstesisygeplejersker i samarbejde med Anæstesien.
Din rolle som oversygeplejerske
Du bliver en del af en duo-ledelse sammen med den nuværende oversygeplejerske. Sammen med souschefer og ledende overlæger sætter I retning for afsnittets faglige og organisatoriske udvikling.
- Opgaverne fordeles i løbende dialog, så I begge kan spille på jeres styrker
- Medarbejderinddragelse er en central del af ledelsesstilen – beslutninger træffes sammen med dem, der er tæt på patienterne
- Du får støtte fra en dedikeret vagtplanlægger, som varetager den langsigtede planlægning og hjælper med daglig bemanding
Vi arbejder aktuelt med fleksibel arbejdstid for alle medarbejdere for at øge trivsel og arbejdsglæde, og vi har fortsat opmærksomhed på 96-timers behandlingsansvar, gode udskrivelsesforløb, patientsikkerhed, patientoplevet kvalitet mm.
Vi tilbyder dig
- En attraktiv og selvstændig lederstilling med stor indflydelse og udviklingsmuligheder
- Et tæt ledelsesfællesskab med oversygeplejerskemakker, souschefer og overlæge
- Et stærkt netværk af oversygeplejersker på tværs af Medicin 2, samt chefsygeplejersken og sundhedsadministrativ leder
- Et arbejdsmiljø præget af åbenhed, engagement og arbejdsglæde
- Mulighed for at præge en afdeling i udvikling med fokus på både basal, kompleks og specialiseret sygepleje
- Mulighed for at udfolde din ledelse i samarbejdet med samarbejdspartnere – også tværsektorielt
Vi forventer, at du
- Er uddannet sygeplejerske og har en lederuddannelse – eller er indstillet på at tage den
- Gerne kardiologisk erfaring eller erfaring fra nærliggende specialer
- Holder fokus på patientforløb, kvalitet og arbejdsmiljø
- Har erfaring med ledelse og trives i en kompleks hverdag
- Er god til at lede opad, nedad og til siden
- Er dygtig til at skabe relationer og samarbejde – også når det er udfordrende
- Bringer medarbejdernes kompetencer i spil og skaber følgeskab omkring udviklingsinitiativer
- Er loyal, samarbejdsvillig og bidrager aktivt til ledelsesteamet
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: 18. september 2025
- Første samtale: 22. september 2025
- Tiltrædelse: 1. november 2025 eller snarest muligt
Der vil muligvis være endnu en samtale - hvilket ansættelsesudvalget beslutter efter første samtale.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Gitte Risom, tlf. 93 57 70 11
Oversygeplejerske Mie Valsted, tlf. 93 57 03 73
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Gitte Risom
gri@regionsjaelland.dk
93 57 70 11 - Adresse
Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
045368 - Quick-nr.
480672 - Indrykningsdato
01-09-2025 -
Ansøgningsfrist
18-09-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Gitte Risom
gri@regionsjaelland.dk
93 57 70 11 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
045368 - Quick-nr.
480672 - Indrykningsdato
01-09-2025 -
Ansøgningsfrist
18-09-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Oversygeplejerske til endokrinologisk ambulatorium i Medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Ledende sygeplejerskeOpslået
11-08-2025Ansøgningsfrist
14-09-2025 -
Oversygeplejerske til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerskeOpslået
02-09-2025Ansøgningsfrist
19-09-2025 -
Oversygeplejerske til PAM Intensiv, Psykiatrisygehuset i Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Ledende sygeplejerskeOpslået
31-07-2025Ansøgningsfrist
07-09-2025