Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 5, 2750 Ballerup

Sygeplejerske – Vil du have mere tid i kontakten med den enkelte, mindske vagtbyrden og bruge dine somatiske kompetencer i arbejdet med patienter med spiseforstyrrelser?

Vi er glade for at annoncere, at der er plads til to kollegaer mere i teamet på afsnit 5, Psykiatriske Center Ballerup. Og vi kan med stolthed tilbyde en stilling, hvor du:

  • Bliver en del af Danmarks største spiseforstyrrelsesklinik
  • Får mulighed for at specialisere dig og udvikle faglige kompetencer inden for et område, der er højt prioriteret
  • Bliver en del af en arbejdsplads, der går den ekstra mil for at skabe gode oplevelser for psykiatriske patienter
  • Får plads og tid til at fordybe dig i kerneopgaven
  • Kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem psykiatrisk relationsarbejde og akut og somatisk sygepleje
     

På døgnafsnit 5, bliver du en del af et tværfagligt team, som behandler patienter med svær anoreksi fra hele Region Hovedstaden, samt fra Region Sjælland.

Der er plads til 8 patienter med behov for døgnindlæggelse, hvoraf 3 senge er intensive pladser, hvor patienterne har brug for mere intensiv behandling både somatisk og psykiatrisk.

Patientforløbene er ofte langvarige og med høj grad af comorbiditet.

 

Hverdag og arbejdsopgaver

Du støtter patienterne i deres forandringsproces og bringer dine sygeplejefaglige kompetencer i spil. Mere præcist er du primær kontaktperson for 1 – 2 patienter, hvor dine arbejdsopgaver bl.a. omfatter:

  • Måltidsforberedelse og støtte til spisning
  • Forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer
  • Støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen – herunder psykoedukation til patienter og pårørende
  • Behandling af psykiatrisk comorbiditet samt miljøterapeutisk arbejde og motiverende samtaler med patienterne
  • Deltagelse i tværfaglige møder (med og uden patienter)

Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi samt motivationsfremmende kommunikation, som er særligt vigtigt i forhold til denne patientgruppe. Vi har et godt tværfagligt samarbejde om at skabe gode, sammenhængende patientforløb.

 

Du bliver en del af et højtspecialiseret afsnit – det lever vi selvfølgelig op til, når det kommer til introduktion og uddannelse!

Vi sørger for grundig indføring i dine arbejdsopgaver og specialet, hvilket indebærer et struktureret og planlagt introduktionsforløb inkl. fast mentor i introduktionsperioden. Mulighed for følgevagter den første måned.

På afsnittet er der gode udviklingsmuligheder, både på kort og lang sigt. Fx er der mulighed for at deltage på 3 dages grunduddannelse i spiseforstyrrelser samt uddannelse i Dialektisk Adfærdsterapi rettet mod patienter med spiseforstyrrelse.

Alt efter din erfaring vil du også kunne deltage på trin 1 og 2 i god på vej i psykiatrien. På kurset undervises i psykiatriens teoretiske- og terapeutiske grundlag samt arbejdsgange og metoder.

Som en del af din oplæring vil det også være muligt at komme på introduktionsdage på PC Ballerups andre afsnit for spiseforstyrrelsesbehandling.

Vi har ugentlig undervisning og supervision hver 14. dag og du bliver en del af et team, der er kendetegnet ved høj faglighed, godt humør og stort engagement tværfagligt.

 

Om dig:

  • Du er sygeplejerske og interesseret i at lære specialet at kende.
  • Du er psykisk robust, rolig og kan agere rollemodel i spisesituationen.
  • Du er fagligt nysgerrig og har fokus på helheden – både ift. psykiatrisk og somatisk sygepleje.
  • Du er en god samarbejdspartner i det tværfaglige team, men er samtidig tryg ved at arbejde selvstændigt.
  • Du har lyst til at være en del af et praksisfælleskab.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse den 1. februar eller efter aftale. Stillingen er som 37 timer ugentligt.

Der vil være weekendvagter gennemsnitligt hver tredje weekend eller hver anden alt efter dit ønske.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Der vil være mulighed for hovedvægt af timerne i dagvagt, hvis det ønskes.

 

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, specialet eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Mette Sørensen 38 64 71 80/  23 32 79 73 eller mette.soerensen.05@regionh.dk.

Du kan læse mere om afdelingen for spiseforstyrrelser her, samt læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".



Ansøgningsprocedure

Ansøgning, CV og uddannelsesbevis uploades via linket her på siden senest den 24. november 2025

Vi ser frem til at læse din ansøgning og afholder løbende samtaler

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Mette Sørensen
  • Adresse
    Maglevænget 5, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265339
  • Quick-nr.
    483769
  • Indrykningsdato
    10-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 5, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Mette Sørensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265339
  • Quick-nr.
    483769
  • Indrykningsdato
    10-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Søger du høj faglighed og dejlige kollegaer i en specialiseret funktion, der varetager planlagte og akutte kontroller/behandlinger inden for device- og ablationsområdet?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
27-02-2026

Ansøgningsfrist
25-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Forskningsenheden søger en forskningssekretær/forsknings-sygeplejerske til Psykiatrisk Center Nordsjælland

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej, 3400 Hillerød
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse & Forskningssygeplejerske & Administrativ sygeplejerske

Opslået
26-02-2026

Ansøgningsfrist
18-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv en del af vores specialiserede team i karkirurgisk klinik – vi søger en sygeplejerske i 37-timers stilling.

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
05-03-2026

Ansøgningsfrist
20-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til lukket intensivt afsnit 809 - Her får du plads til udvikling og et stærkt fællesskab!

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Sygeplejerske

Opslået
02-03-2026

Ansøgningsfrist
16-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du sundhedsfaglig baggrund og vil prøve kræfter med ledelse? Bliv assisterende afsnitsleder i kvindelig retspsykiatri!

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
09-03-2026

Ansøgningsfrist
01-04-2026