Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Spændende overlægestilling i føtalmedicin er ledig i vores gynækologiske obstetriske afdeling her på Sjællands Universitets Hospital
Føtalmedicinsk overlæge søges til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
Vil du gerne hjælpe patienter fra alle samfundslag og følge dem fra start til slut? Og ønsker du at udvikle dine empatiske evner, mens du bruger din energi på alt fra scanninger til rådgivende samtaler? Har du også nogle særlige kompetencer eller interesseområder? Så er jobbet som overlæge i føtalmedicin på SUH ideelt.
Hvis du samtidig synes, det er vigtigt at have et bæredygtigt arbejdsliv, at hjælpe dine kolleger og at udvikle dig fagligt, hører vi mere end gerne fra dig.
Vi udvider i vores føtalmedicinske team og søger derfor en kollega, der ønsker at være en del af vores samlede, nye afdeling, der udgøres af de gynækologisk-obstetriske afdelinger i Roskilde, Nykøbing Falster og Køge.
Om jobbet
Som føtalmedicinsk overlæge får du mulighed for at være en del af et samlet forløb for den gravide. Samtidig skal du med vores fælles vagter være med til at varetage de gynækologiske og obstetriske akutte patienter.
Du kan være med til at forme din egen stilling indenfor føtalmedicin og obstetrik, og vi er åbne overfor at se på muligheden for kombination af arbejdsområder, som kan understøtte din faglige udvikling. I dagligdagen får du masser af udvikling og udfordring og mulighed for at deltage i kurser, kongresser og forskningsprojekter.
Dit primære arbejdssted vil være i Roskilde, men vi regner med, at du vil være med til at udvikle hele vores nye afdeling, og derfor vil der være dage med arbejde i Nykøbing Falster.
En dagligdag i det føtalmedicinsk område er alsidig og kan blandt andet indeholde ultralydsscanninger, invasive prøver og rådgivende samtaler med par efter fund af fx misdannelser. Derudover har vi hver dag vores faglige tværfaglige forum med vores sonografer, som vi har et tæt samarbejde med. Cirka hver anden uge deltager vi i tværfaglige videokonferencer med kliniske genetiske afdelinger og andre føtalmedicinske afdelinger nationalt, hvor vi gennemgår vanskelige cases, eller cases vi har sendt til second opinion fx på Rigshospitalet.
Om dig
- Du har subspecialiseret dig indenfor føtalmedicin.
- Du har en evidensbaseret tilgang, som er opnået gennem forskning eller arbejde med kliniske retningslinjer.
- Du er fagligt dygtig og god til at samarbejde og kommunikere
- Du har blik for både social og geografisk ulighed og vil gerne være med til at sikre, at alle borgere får de rette tilbud og den bedste behandling. Du synes, det er vigtigt, at den specialiserede behandling bringes tættere på borgerne.
- Du vil gerne udvikle dig fagligt – sammen med andre.
- Du vægter ligesom os det meningsfulde tværfaglige samarbejde.
- Du har pionérånd, vil gerne have ansvar og være med til at bygge en ny afdeling op.
- Du drømmer om, at få indflydelse på egne arbejdsforhold, fordi det giver arbejdsglæde og et bæredygtigt arbejdsliv. Samtidig har du den indstilling, at alle skal bidrage til et sundt fællesskab og samarbejde med kolleger om vores fælles patienter i hele vores optageområde.
Om afdelingen
Siden januar i år er Sjællands Universitetshospital fusioneret med Nykøbing Falster Sygehus, og for os betyder det, at gynækologi og obstetrik nu er én samlet afdeling med én afdelingsledelse på tre matrikler (Roskilde, Køge og Nykøbing Falster). Derfor har vi nu en større afdeling og mulighed for at tage et endnu større ansvar for borgerne på Sjælland.
Vi har ca. 3300 fødsler. Vi varetager bl.a. præterme fødsler fra uge 28 og udfører prænatal diagnostik, og vi tager os af gravide med komplicerede forløb f.eks tvillingegraviditeter og medicinsk syge gravide.
Afdelingen har regionsfunktion indenfor urogynækologi, en betydende almen gynækologisk aktivitet, højtspecialiseret funktion indenfor behandling af livmoderkræft, og varetager behandling af ufrivillig barnløshed på fertilitetsklinikken i Køge.
Vi har adgang til seks operationsstuer om ugen på den centrale operationsgang og seks operationsstuer om ugen på dagkirurgisk afsnit på Roskildematriklen. I Nykøbing Falster har vi fire operationslejer om ugen. Vi råder over robotlejer flere dage om ugen primært til operation af livmoderkræft. I det gynækologiske ambulatorie har vi en betydelig aktivitet og foretager mindre ambulante indgreb i tæt samarbejde med vores specialuddannede sygeplejersker.
I Region Sjælland er der føtalmedicin på to af vores sygehusenheder (Slagelse og Roskilde) og der foregår scanninger på alle fire geografiske gynækologisk-obstetriske enheder. Vi har et ligeværdigt samarbejde på hele det føtalmedicinske område i regionen og deler patientoptaget imellem os under hensyntagen til ressourcer og kapacitet og de lange geografiske afstande. Således har vi i vores afdeling det føtalmedicinske lægelige ansvar for ca. halvdelen af den samlede population sv. til 3500 gravide.
Vi tilbyder blandt meget andet:
- Et godt arbejdsmiljø
- Mulighed for fleksibilitet, administrationsdage og hjemmearbejdsdage
- Mulighed for forskning og overførsel af forskning, hvis du allerede er i gang med et projekt
- Tværfagligt samarbejde og masser af faglig sparring
- 10 årlige efteruddannelsesdage og betalte kurser
Som overlæge refererer du til vores ledende overlæge i Føtalmedicin
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.
Du vil indgå i bagvagtsfunktion med tilstedeværelsesvagt, som er todelt. I Roskilde har vi tre læger i vagt hele døgnet hvoraf to har bagvagtskompetencer. I Nykøbing Falster har vi en forvagt og en bagvagt til stede hele døgnet.
Stillingen er ledig til besættelse 1.4 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er d. 27.1.2026.
Hvis du er nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte os og få en uforpligtende snak. Yderligere information fås ved henvendelse til cheflæge Mette Fabricius på e-mail mhf@regionsjaelland.dk eller telefon +45 23 40 82 55. eller ledende overlæge Sidsel Barken ssba@regionsjaelland.dk telefon +45 47 32 40 50
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Mette Fabricius
mhf@regionsjaelland.dk
23408255 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstype
Læge, Overlæge, Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
048298 - Quick-nr.
485645 - Indrykningsdato
22-12-2025 -
Ansøgningsfrist
22-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Mette Fabricius
mhf@regionsjaelland.dk
23408255 - Stillingstype
Læge & Overlæge & Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
048298 - Quick-nr.
485645 - Indrykningsdato
22-12-2025 -
Ansøgningsfrist
22-01-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Ledende Obstetrisk Overlæge søges til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge | Gynækologi og obstetrikOpslået
05-12-2025Ansøgningsfrist
07-01-2026 -
Brænder du for udvikling og urogynækologi? Så har vi brug for dig som er erfaren speciallæge her på Sjællands Universitets Hospital
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Læge & Overlæge & Speciallæge | Gynækologi og obstetrikOpslået
22-12-2025Ansøgningsfrist
27-01-2026 -
Vi søger en ambitiøs og dedikeret overlæge til det obstetriske område her på Sjællands Universitets Hospital
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Læge & Overlæge & Speciallæge | Gynækologi og obstetrikOpslået
22-12-2025Ansøgningsfrist
27-01-2026 -
Spændende stilling ledig i Gynækologisk afdeling her på Sjællands Universitets Hospital - Speciallæge til almen gyn, urogyn eller fertilitet
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Læge & Overlæge & Speciallæge | Gynækologi og obstetrikOpslået
22-12-2025Ansøgningsfrist
27-01-2026