Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Fysioterapeut søges til fast stilling i det geriatriske speciale på Bispebjerg Hospital
Er du løsningsorienteret, ansvarsfuld og motiveret for en omskiftelig hverdag på et akuthospital? Så kan det være netop dig, vi søger!
Vi leder efter en ny kollega til vores geriatriske team bestående af 6 dygtige og engagerede fysioterapeuter, hvoraf du bliver den ene.
Stillingen er på 37 timer om ugen med tjenestested på Bispebjerg Hospital.
Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi prioriterer kvalitet, udvikling og trivsel højt, og tager i fællesskab ansvar for at bibeholde en høj faglig standard med en kritisk og nysgerrig tilgang til vores indsats.
Vi er i alt 130 fysio- og ergoterapeuter i afdelingen, som brænder for at gøre en forskel for patienterne. Tilsammen dækker vi mange specialer, og besidder en bred vifte af kompetencer, som giver rig mulighed for at udveksle viden og færdigheder i et dynamisk samarbejde på tværs af specialer.
Jobbet som fysioterapeut i det geriatriske team
Du bliver tilknyttet Medicinsk-kirurgisk/Geriatrisk område, som består af i alt 22 ergo- og fysioterapeuter inkl. en forsknings-/udviklingsterapeut. Du vil have din daglige gang i det geriatriske team, men vi hjælper også hinanden på tværs af teams. Som fysioterapeut i det geriatriske team dækker du primært vores to geriatriske sengeafsnit samt Ældremodtagelsen, der fungerer som akutklinik for patienter med geriatriske problematikker. Disse opgaver løser du i tæt samarbejde med 5 engagerede fysioterapeuter, der ligeliges har primær funktion i det geriatriske speciale. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Akutte funktionsevnevurderinger af patienter med geriatriske problemstillinger
- Behandling af patienter herunder at sætte mål og lave plan samt anbefaling af videre genoptræningsbehov og udskrivelsesdestination
- Tæt samarbejde med patienter, pårørende og tværfaglige kolleger
Du vil opleve en spændende og omskiftelig hverdag med mange tværfaglige samarbejdspartnere - som kun et hospital kan tilbyde. Du vil møde patienter med mange forskellige problematikker og således indgå i spændende og afvekslende patientforløb. Vi har en uformel omgangstone og en positiv tilgang til opgaverne. Alle bidrager til et godt og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder tæt og hjælper hinanden.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet fysioterapeut, og gerne har erfaring fra hospitalsvæsnet og/eller med den geriatriske patient
- Trives i et omskifteligt arbejdsmiljø, og kan holde hovedet koldt trods mange bolde i luften
- Kan arbejde selvstændigt, og har en nysgerrig tilgang til udfordringer og nye erfaringer
- Trives på et hospital, og har lyst til at arbejde med alvorligt syge mennesker og deres pårørende i korte patientforløb med mange samarbejdspartnere
- Er imødekommende, og opsøger et stærkt tværfagligt samarbejde som en naturlig del af det gode patientforløb
- Interesserer dig for at tilrettelægge intervention ud fra evidensbaseret praksis, og har lyst til at engagere dig i faglig udvikling
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion til både det faglige og arbejdspladsen
- Erfarne og engagerede mono- og tværfaglige kolleger med en samarbejdskultur, hvor dynamisk sparring og vidensdeling er helt naturligt
- En hverdag med spændende, varierende og udfordrende arbejdsopgaver
- Mulighed for at præge den fysioterapeutiske indsats og arbejdsgange samt at indgå i udviklingsarbejde
- En synlig, tillidsfuld og tilgængelig ledelse, der har fingeren på pulsen og prioriterer faglig udvikling, samarbejde og trivsel højt
- En kollegagruppe med høj faglighed og stærkt socialt fællesskab, åbenhed og smittende engagement
Ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt til besættelse d. 01.04.2026. Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet 8-16.30 på hverdage. Du kan forvente at indgå i weekendvagtarbejde ca. hver 8. weekend, hvor I er et skiftende team af 3 fysioterapeuter, der sammen varetager akutte opgaver. Der er forhandlet lokalt tillæg til denne vagtordning.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Overterapeut Mette Westh Jensen på tlf. 21601224. Du kan se meget mere om dine kommende kollegaer på vores instagram: https://www.instagram.com/fysergobfh/
Se filmen: https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx og få en fornemmelse af vores hospital.
Du kan ligeledes læse mere om vores afdeling på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx eller se mere om vores aktiviteter på LinkedIn: Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Ansøgningsprocedure:
Ansøgning og CV med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til Overterapeut Mette Westh Jensen. Der er ansøgningsfrist d. 15.02.2026 og vi forventer at holde samtaler d. 20.02.2026.
Ansøgning og CV sendes online via linket højre.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Mette Westh Jensen
Mette.Westh.Jensen@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266555 - Quick-nr.
486589 - Indrykningsdato
20-01-2026 -
Ansøgningsfrist
15-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Mette Westh Jensen
Mette.Westh.Jensen@regionh.dk - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266555 - Quick-nr.
486589 - Indrykningsdato
20-01-2026 -
Ansøgningsfrist
15-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ergo- eller fysioterapeut til retspsykiatrisk afsnit B1 – vi har høj arbejdsglæde og stærkt samarbejde
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
FysioterapeutOpslået
08-01-2026Ansøgningsfrist
25-01-2026 -
Fysioterapeut til Terapienheden på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
FysioterapeutOpslået
06-01-2026Ansøgningsfrist
26-01-2026 -
Fysioterapeut til åbent psykiatrisk afsnit – gør en forskel for mennesker i psykiatrien
Nordsjællands Hospital | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
FysioterapeutOpslået
20-01-2026Ansøgningsfrist
03-02-2026 -
Fast stilling som fysioterapeut til ortopædkirurgiske forløb, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
FysioterapeutOpslået
15-01-2026Ansøgningsfrist
01-02-2026