Region Midtjylland

AFP Sengeafsnit 8 Akut psykiatri

Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus

Erfaren social- og sundhedsassistent søges til meningsfuldt arbejde på Psykiatrisk Sengeafsnit S8

Har du erfaring fra psykiatrien og motiveres af at arbejde relationelt, refleksivt og tværfagligt for mennesker med psykoselidelser?
Så har du nu mulighed for at blive en del af et stærkt, tværfagligt fællesskab på sengeafsnit S8, hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed, håb og udvikling for vores patienter.


Hvem er vi? 
Sengeafsnit 8 er et afsnit med 24 stuer, der er opdelt i et akut og en rehabiliterende sektion. I den akutte del modtager vi elektive og akutte indlæggelser af voksne med psykoselidelser, og i den rehabiliterende del modtages der efter visitation, patienter til længerevarende indlæggelser til rehabilitering. Patienterne på de 2 afsnit har ikke adgang til hinanden, men personalet har fælles personalekerne, og har fælles funktioner. 

Vi stræber efter at skabe et miljø, hvor patienternes individuelle ressourcer og udfordringer anerkendes, når vi arbejder systematisk med viden, indsatser og handlemuligheder i klinisk praksis. Vi har et stort fokus på non-farmakologiske tiltag, og forsøger at udvikle og etablere et pleje- og behandlingsmiljø, der kan bidrage til nedbringelse af tvang, og give vores patienter redskaber og ressourcer til at mestre deres liv.

Vi er en tværfaglig gruppe af kollegaer bestående af: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, PEER-medarbejdere, læger, psykolog, socialrådgiver, afsnitssekretær og vagtplanlægger.

Vi vægter humor, respekt og ordentlig kommunikation for at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle trives og vokser. Hos os er du ikke bare en del af et team, du er en vigtig bidragyder til at udvikle det fælles fundament af viden, praksis og empati, som definerer vores arbejde. 


Hvem søger vi?
Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring fra psykiatrien, som arbejder menneskeorienteret og helhedsorienteret - også når situationerne er komplekse og uforudsigelige.

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder fagligt velfunderet og være en aktiv del af teamets daglige opgaveløsning og udvikling
  • Møder patienter med ro, respekt og refleksion og har blik for relationens betydning
  • Trives i en hverdag, hvor samarbejde og tværfaglighed er en naturlig del af arbejdet
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og er nysgerrig på både egen og andres faglighed
  • Har lyst til at dele din erfaring og samtidig lære og udvikle dig sammen med kollegaer
  • Bidrager aktivt til et trygt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab

Vi lægger stor vægt på vidensdeling, kollegial sparring og fælles refleksion, og vi håber, at du har lyst til at være med til at præge og videreudvikle både afsnittet og vores fælles faglige praksis.


Hvad kan vi tilbyde?

  • Fast stilling på 37 timer ugentligt med blandede vagter og arbejde hver 3. weekend
  • Et alsidigt og meningsfuldt arbejdsfelt med både akutte og rehabiliterende patientforløb
  • Grundig introduktion og mentorordning, som tager udgangspunkt i dine behov, så du kommer trygt ind i opgaverne
  • Et arbejdsfelt med både psykiatri, misbrug, jura, rehabilitering og somatiske udfordringer - et sted, hvor du lærer og udvikler dig på flere fagområder
  • Månedlig supervision med fokus på refleksion og faglig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med høj faglighed, stærkt kollegaskab og gensidig tillid
  • Markant fokus på non-farmakologiske behandlingsmetoder og aktiv indsats for at reducere brugen af tvang
  • Mulighed for efteruddannelse og relevante kurser, der understøtter din faglige udvikling
  • En ledelse, der værdsætter høj kvalitet i patientplejen, godt arbejdsmiljø og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper
     

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.


Er du klar til at blive en del af vores tværfaglige team og bruge din faglige viden og din unikke personlighed til at gøre en positiv forskel for vores patienter? 

Send din ansøgning til os senest d. 22.02.2026 - vi glæder os til at høre fra dig! 


Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Nina Medelby Pedersen - tlf. 8171 8494 

Funktionsleder Dan Larsen - tlf. 30435957.

Læs også mere om stillingen i funktionsbeskrivelsen.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Nina Medelby Pedersen
    ninape@rm.dk
    81718494
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63773
  • Quick-nr.
    486840
  • Indrykningsdato
    26-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Nina Medelby Pedersen
    ninape@rm.dk
    81718494
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63773
  • Quick-nr.
    486840
  • Indrykningsdato
    26-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vær med fra starten! Social- og sundhedsassistenter søges til nyt psykiatrisk sengeafsnit, Regionshospitalet Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
15-01-2026

Ansøgningsfrist
29-01-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

En fuldtidsstilling er ledig til besættelse i Sterilcentralen, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Gødstrup pr. 01.03.26

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Social- og sundhedsassistent

Opslået
19-01-2026

Ansøgningsfrist
04-02-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du interesseret i arbejdet med unge med spiseforstyrrelser og socialpsykiatri?

Socialområdet  |  Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Social- og sundhedsassistent

Opslået
20-01-2026

Ansøgningsfrist
13-02-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- og sundhedsassistenter, læs med her!

Socialområdet  |  Stadion Alle 5, 8382 Hinnerup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
08-01-2026

Ansøgningsfrist
12-02-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi søger 2 social og sundhedsassistenter til faste stillinger til Sengeafsnit 1 – Regionshospitalet Viborg Med speciale i affektive lidelser

Regionshospitalet Viborg  |  Søndersøparken, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
19-01-2026

Ansøgningsfrist
01-02-2026