Region Hovedstaden
Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutteam – Vil du gøre en forskel, når det gælder?
Er du sygeplejerske med erfaring fra psykiatrien – og trives du med at arbejde tæt på patienten i den akutte fase?
Så har du nu mulighed for at blive en del af vores Psykiatriske Akutteam på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Om jobbet
Akutteamet er et mindre tværfagligt team bestående af fire sygeplejersker, to psykologer og læge. Vi lægger stor vægt på tæt kollegial sparring og løbende faglig udvikling. Trivsel, godt humør, høj faglighed og et stærkt samarbejde er centrale værdier i vores daglige arbejde.
Som sygeplejerske i Akutteamet får du selvstændigt ansvar for egne patientforløb fra henvisning til afslutning. Vi modtager henvisninger fra sengeafsnit, Akutmodtagelsen og Psykiatriens Fælles Telefon og arbejder med patienter med forskellige psykiatriske udfordringer og problemstillinger.
Du møder patienterne dér, hvor behovet er størst – enten i Akuthuset, via video eller ved hjemmebesøg.
Din primære opgave er, i samarbejde med det tværfaglige team, at imødekomme patienternes akutte behov for psykiatrisk behandling og forebygge indlæggelser gennem hurtig og intensiv opfølgning.
Vi prioriterer faglig sparring og udvikling højt og har daglig visitering af nye patienter, ugentlige teammøder, behandlingskonferencer samt fælles undervisning og supervision.
Om Akutteamet og Akuthuset
Akutteamet er en del af Akuthuset, som rummer:
- Døgnåben akutmodtagelse
- Åbent afsnit med 10 sengepladser
- Intensivt afsnit med 11 sengepladser
- ECT-enhed
Vi er et stort hus med en engageret og tværfaglig medarbejdergruppe bestående af psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver og læger.
Fælles for os er et stærkt sammenhold og en kultur, hvor vi passer på hinanden – også når hverdagen er travl.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra psykiatrien
- Trives med at arbejde selvstændigt og tværfagligt
- Har flair for samtaler og relationer, gerne med kendskab til kognitive tilgange
- Har lyst til at arbejde med patienter i den akutte fase
- Kan skabe ro, tillid og struktur – også når situationen er uforudsigelig
Vi tilbyder
- En grundig introduktion, tilpasset din erfaring og baggrund
- Tilknytning af mentor, der følger dig i opstarten og støtter din faglige udvikling
- Løbende faglig sparring, behandlingskonferencer og supervision
- Et engageret og rummeligt kollegafællesskab
- En arbejdsplads i udvikling, hvor faglighed og arbejdsglæde prioriteres højt
Løn- og ansættelsesvilkår
Fast stilling på 37 timer pr. uge med arbejdstid kl. 8.00–15.30 samt en vagt kl. 12.00–20.00. Weekendarbejde hver 6. weekend kl. 10.00–18.00
Tiltrædelse den 1. april 2026 eller efter aftale
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansættelsesprocedure
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at teamleder Maja Rugholm Bom på tlf: 38 64 52 45.
Hvis du har lyst til at se Akutteamet, byder vi gerne på en uformel kop kaffe og en snak.
Ansøgningsfristen er den 9. februar 2026.
Samtaler afholdes i uge 7-8.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.
Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup på www.psykiatri-ballerup.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Camilla Elisabeth Kildegård Jensen
camilla.elisabeth.kildegaard.jensen.01@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266675 - Quick-nr.
486888 - Indrykningsdato
26-01-2026 -
Ansøgningsfrist
09-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Camilla Elisabeth Kildegård Jensen
camilla.elisabeth.kildegaard.jensen.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266675 - Quick-nr.
486888 - Indrykningsdato
26-01-2026 -
Ansøgningsfrist
09-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Klinikken, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
26-01-2026Ansøgningsfrist
11-02-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist til lukket intensivt afsnit 8 – vær med til at udvikle intensiv psykiatrisk sygepleje, hvor relationer, faglighed og sikkerhed går hånd i hånd
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 8, 2750 Ballerup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
13-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Forebyggelsesinstruktør på fuld tid søges til Ny Psykiatri Bispebjerg
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
27-01-2026Ansøgningsfrist
11-02-2026 -
Sygeplejerske søges til specialafsnit for hjerneskader - med stærkt introduktionsprogram og enestående rammer
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
22-01-2026Ansøgningsfrist
30-11-2026 -
Spændende sygeplejerske stilling, hvor du kan være med til at gøre en forskel for børn og unge, er nu ledig på ambulatorium for børn og unge i alderen 14-17 år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
09-01-2026Ansøgningsfrist
01-02-2026