Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

Stedfortræder til specialiseret psykiatrisk sengeafsnit og ambulatorie

Har du lyst til at arbejde med patienter med personlighedsforstyrrelser? Så har du nu mulighed for at blive en del af et specialiseret behandlingsmiljø med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab.

Psykiatrien Sygehus Sønderjylland søger en stedfortræder for oversygeplejersken i sengeafsnit 63 med tilhørende ambulatorie pr. 1. maj eller efter aftale.

 

Om stillingen

Stillingen egner sig til dig, der trives i krydsfeltet mellem faglighed, koordinering og ledelse og som motiveres af at skabe struktur og overblik i en kompleks hverdag.

Som stedfortræder vil du komme til at arbejde tæt sammen med oversygeplejersken og med de andre faggrupper i afdelingen.

Stedfortræderstillingen er en funktion med delegerede opgaver inden for oversygeplejerskens ansvars- og funktionsområde og indeholder driftsledelsesmæssige beføjelser, dog uden personaleledelsesansvar. Som stedfortræder forventes du at bidrage til koordinering og effektiv driftsstyring, herunder vagt- og arbejdstidsplanlægning, implementering af nye tiltag samt sikring af klar og konstruktiv kommunikation i afsnittet.

Stillingen forudsætter, at du – med udgangspunkt i de delegerede opgaver – indgår aktivt i den kliniske hverdag. Du vil have ansvar for introduktion og oplæring af nye medarbejdere samt yde løbende faglig sparring til kolleger. Derudover varetager du administrative og koordinerende opgaver, og medvirker til udviklings- og forbedringsopgaver med fokus på kvalitet i behandlingen.

Som stedfortræder vil du bidrage aktivt til at skabe og videreudvikle et understøttende DAT-miljø i afsnittet og indgå i fælles supervision og konsultationer. Derudover forventes det, at du medvirker til den løbende faglige udvikling i afsnittet.

 

Vi søger dig der

  • Har mod på tæt relationsarbejde i et tværfagligt miljø
  • Er psykisk modstandsdygtig og gerne har erfaring med overføring/modoverføring
  • Er nysgerrig på de dynamiske processer, du bliver en del af
  • Har personlig robusthed og mod på at indgå aktivt i terapeutiske relationer
  • Er fagligt nysgerrig og engageret
  • Er tålmodig og kan rumme patienters frustrationer

 

Vi tilbyder

  • Mulighed for udvikling og erhverve erfaring inden for ledelse
  • Selvstændigt arbejde
  • En del af det daglige team
  • Fleksibilitet
  • En arbejdsplads i udvikling
  • Dedikerede kolleger, der brænder for behandlingskonceptet
  • Løbende supervision

 

Vi forventer

  • Uddannet sygeplejerske, gerne med psykiatrisk specialuddannelse
  • Har indblik i og kan håndtere de overenskomstmæssige og arbejdstidsmæssige regler eller har flair for det
  • Er tydelig og kan stå fast
  • Har naturlig autoritet på baggrund af høj faglighed, kombineret med evnen til at inddrage kolleger
  • Fleksibilitet og evnen til at se muligheder

 

Om Sengeafsnit 63 og ambulatoriet

Sengeafsnittet har eksisteret siden efteråret 2023 og arbejder i dag inden for en veletableret og gennemtænkt behandlingsramme. Vi tilbyder struktureret DAT-behandling til patienter med personlighedsforstyrrelser og affektreguleringsvanskeligheder.

Afsnittet er integreret med et tilhørende ambulatorium, hvor behandlingsmetoderne omfatter; dialektisk adfærdsterapi (DAT) og mentaliseringsbaseret terapi (MBT)

Afsnittet har plads til 9 patienter i åbne rammer. Behandlingen tager udgangspunkt i et miljø, der understøtter ugentlige gruppeaktiviteter og individuelle forløb. Hverdagen er bygget op omkring en struktureret ugeplan, hvor patienterne får mulighed for at træne færdigheder, der hjælper dem til bedre mestring af hverdagslivet.

Vi arbejder med et kontaktpersonsystem og er organiseret i to tværfaglige teams, der tilsammen har overblikket over de 12-ugers behandlingsforløb.

Personalegruppen er bredt sammensat og indeholder en god fordeling af kompetencer og erfaring.

 

Om afdelingen

Psykiatrien, Sygehus Sønderjylland, består af en fælles akut modtagelse, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.

Afdelingen har moderne patientvenlige faciliteter med døgnrytmelys, sanserum, motionsrum, sportshal og flotte enestuer med badeværelse.

Aabenraa Sygehus ligger ved motorvejsafkørslen og er nem og hurtig at komme til.

 

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfrist 15. marts.

Samtalerne forventes afholdt 19. marts.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birgitte Christensen, 99445739 eller tir2fy@rsyd.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Birgitte Christensen
    birgitte.christensen.psyk@rsyd.dk
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    234883
  • Quick-nr.
    487233
  • Indrykningsdato
    03-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Birgitte Christensen
    birgitte.christensen.psyk@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    234883
  • Quick-nr.
    487233
  • Indrykningsdato
    03-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Er du som sygeplejerske klar til at gøre en forskel i akutsygeplejen – der, hvor det hele starter?

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus  |  Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
26-01-2026

Ansøgningsfrist
19-02-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Operationssygeplejerske til Operationsafsnittet L-OP og Dagkirurgisk Enhed (DKE) – Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
30-01-2026

Ansøgningsfrist
15-02-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til FAM med mulighed for specialuddannelse i akutsygepleje

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
02-02-2026

Ansøgningsfrist
20-02-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Psykiatrisk Akutmodtagelse Esbjerg - hvor relationer, tryghed og faglighed går hånd i hånd

Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg  |  Gl Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
Sygeplejerske

Opslået
21-01-2026

Ansøgningsfrist
17-02-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Erfaren sygeplejerske søges til spiseforstyrrelsesteamet i ambulatoriet i Vejle, Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle  |  Nordbanen 5, 7100 Vejle
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
14-01-2026

Ansøgningsfrist
15-02-2026