Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Operationssygeplejerske til spændende speciale søges.

Gastroenheden på Hvidovre Hospital søger en operationssygeplejerske på 37 timer i blandede vagter.

Her er der tid til at koncentrere sig om én patient ad gangen og til at yde operationssygepleje på højt fagligt niveau. Vi opererer mange forskellige patientgrupper, som kommer med cancer, IBD, adipositas og inkontinens, samt en bred vifte af akutte patienter med forskellige problemstillinger. Vi varetager derudover landsdelsfunktionen for flere specialoperationer, så vores afdeling tilbyder en hverdag med forskelligartede opgaver og mulighed for subspecialisering indenfor det mave-tarmkirurgiske speciale. Udviklingsmulighederne er mange, det sidste år har vi  implementeret robotkirurgi, hvor vi blandt andet er de første, der operere rectumcancer på vores Robot type.

Hvem er du?

Måske er du operationssygeplejerske med erfaring og har lyst til nye udfordringer. Måske er du sygeplejerske uden operationserfaring, men med lyst til at udforske denne del af sygeplejen. Vi ser gerne, at du har erfaring fra en sengeafdeling, men dette er ikke et krav. Ligegyldigt hvad – har vi oplæring tilpasset dine kompetencer. Vi forventer, at du har gåpåmod og er god til at tage ansvar for egen læring. Du får til gengæld en engageret gruppe omkring dig, som gerne vil deltage i faglige refleksioner, samt hjælpe dig godt på vej i operationssygeplejen.

Vores hverdag indeholder en stor del instrumentel sygepleje, hvilket kræver teknisk flair, men vi har også meget fokus på korttidskontakt og relationen til patienten. Evnen til at samarbejde tværfagligt er utrolig vigtig, da vi arbejder tæt sammen med anæstesi, kirurger og andre samarbejdspartnere til gavn for patienten.

I de første 3-4 måneder er du på oplæring i dagtid, hvor dine to faste kontaktpersoner sørger for, at du bliver klar til arbejde selvstændigt, og bliver klar til at gå i vagt. Vi arbejder med kompetencekort for nye sygeplejersker i operationssygeplejen. Har du allerede operationserfaring, så er der også mulighed for at tage kompetencekort samt evt. efteruddannelse. Efter et års ansættelse bliver du tilknyttet et team, som varetager særlige operationstyper.

Hvem er vi?

Personalegruppen består af 36 operationssygeplejersker i en god blanding af både alder og dyb og bred erfaring. Vi har det godt sammen og mødes til sociale arrangementer både samlet og i mindre grupper flere gange årligt.

Hverdagen er præget af en vekslen mellem både akutte og elektive operationer.

Du får mulighed for indflydelse på egen vagtplan via Optima/LOOP, og vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden med byt af vagter. Vi har 3-4 vagter fordelt på fire uger, hvoraf den ene er weekendvagt hver tredje weekend. Vagterne kan være rene aftenvagter, men primært har vi 16-timersvagter med rådighed fra vagtværelse. Vi er tre sygeplejersker til at dække et enkelt operationsleje om natten, og vi skiftes således til at sove. Hver dag er to lejer reserveret til akutte operationer, så vi kan gøre vores bedste for at minimere mængden af operationer uden for almindelig dagtid.

Vi arbejder med fem faglige minutter flere gange ugentligt, og derudover er hver torsdag morgen dedikeret til undervisning og faglig udvikling. Derudover tilstræbes to årlige temadage samt et sygeplejesymposium en gang årligt.

Afdelingen er organisatorisk en del af Gastroenheden på Hvidovre Hospital. Fysisk bor vi og vores seks operationsstuer på den centrale operationsgang, som også består af specialerne anæstesi, ortopædkirurgi og obstetrik/gynækologi.

Arbejdstid:

En dagvagt er i tidsrummet 7.30-15.15, men enkelte dage har vi senvagt til 15.30 eller 18. Aftenvagterne er 15-23, og aften/nat 15-7.30. Efter kl. 23 har vi rådighedsvagt fra vagtværelse.

Vækker ovenstående din interesse, og vil du være vores nye kollega, så send en ansøgning via linket i annoncen.

Stillingen er til besættelse D. 1/4 -2026, eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/uge, men deltid kan aftales efter endt oplæring.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til

Oversygeplejerske

Inge-Merete Bramsholm på tlf. 21 28 43 60.

Mail: inge.merete.bramsholm@regionh.dk

Ansøgningsfrist: 25/2-2026

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Inge Merete Bramsholm
    inge.merete.bramsholm@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    267073
  • Quick-nr.
    487734
  • Indrykningsdato
    13-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Inge Merete Bramsholm
    inge.merete.bramsholm@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    267073
  • Quick-nr.
    487734
  • Indrykningsdato
    13-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk udviklingssygeplejerske til Gastroenhedens endoskopiafsnit på Hvidovre hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
11-02-2026

Ansøgningsfrist
01-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til lukket intensivt afsnit 8 – vær med til at udvikle intensiv psykiatrisk sygepleje, hvor relationer, faglighed og sikkerhed går hånd i hånd

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 8, 2750 Ballerup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
13-01-2026

Ansøgningsfrist
15-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Brænder du for specialiseret sygepleje og vil du gøre en forskel for patienter med kræft i blæren og øvre urinveje

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
15-01-2026

Ansøgningsfrist
27-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte på Rigshospitalet i Glostrup søger anæstesisygeplejerske

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
06-02-2026

Ansøgningsfrist
08-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Anæstesisygeplejerske

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
15-01-2026

Ansøgningsfrist
13-02-2026