Region Nordjylland

Hjertemedicinsk Sengeafsnit

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Hjertemedicinsk sengeafsnit - Akut og højt specialiseret speciale søger sygeplejersker

Vi søger sygeplejersker, som ønsker et spændende job i et akut og højt specialiseret speciale, og som samtidig ønsker at blive en del af et unikt kollegialt sammenhold.  
   
Hverdagen hos os er kompleks, omskiftelig og spænder over et bredt område indenfor det hjertemedicinske speciale. Du vil som nyansat sygeplejerske hos os indgå i et introduktionsforløb, hvor du ikke tæller som en del af normeringen - dette uanset om du er nyuddannet eller kommer med erfaring. Du vil blive tilknyttet 1-2 mentorer, som vil følge dig de første måneder. Alle nyansatte sygeplejersker kommer på vores grunduddannelse, og derudover vil du indenfor de første måneders ansættelse komme på kursus i avanceret genoplivning og dermed blive en del af hjertestopholdet på hospitalet.  
   
Afsnitsprofil  
   
Vi er et stort afsnit med 34 sengepladser og et højt patientflow hvor den gennemsnitlige indlæggelsestid for vores patienter er 2,3 døgn. Vores patientforløb spænder fra de helt korte forløb med indlæggelser på under 24 timer til længerevarende forløb på 3-4 uger. Vi arbejder ud fra princippet om tildelt patientpleje, hvor sygeplejersken har ansvar for både grundlæggende og højtspecialiseret sygepleje. Omsorgen for patienten er en central del af plejen i afsnittet og vi sætter en stor ære i at skabe gode patientforløb.  
 
I sengeafsnittet indlægges patienter med hjerterytmeforstyrrelser, hjerteklapsygdomme, lungeemboli, hjertesvigt, blodpropper i hjertet, hjerteiskæmi og hjertestopoverlevere.   
Udover vores sengeafsnit har vi et elektivt dagafsnit beliggende i Forberedelse og Opvågning. Her modtages og klargøres elektive patienter til f.eks. pacemaker anlæggelse, ablationer og kranspulsåreundersøgelse (KAG). Størstedelen er ambulante forløb som udskrives samme dag.  
I vores akutte dagafsnit, kaldet Fast Track, modtager vi patienter udenom akutmodtagelsen i tæt samarbejde med vores læger. Vi har ingen forventning om at du kan det hele fra starten, men mulighederne hos os er mange og vi vægter videreudvikling og faglig stolthed højt. Der er løbende undervisning, og vi har både vores egen grunduddannelse og efteruddannelse.  
 
I alle vagter, er der en ansvarshavende sygeplejerske med minimum 2 års erfaring, hvilket gør at man som nyansat altid vil være sammen med mere erfarne kollegaer. Vi er meget optaget af, at der altid er mulighed for kollegial sparring med både læge - og sygeplejekollegaer og vi går aldrig på kompromis med patientsikkerheden. 
   
Vi tilbyder dig:  
  • at blive en del af et spændende speciale i konstant udvikling, som er præget af høj faglighed og det gode sammenhold. For selvom vi til tider har travlt, så har vi patienten og sygeplejen i fokus.   
  • en meget afvekslende hverdag med masser muligheder for udvikling. Vi prioriterer videreudvikling af den enkelte sygeplejerske meget højt, og sender løbende personalet afsted på kurser og uddannelse.   
  • et individuelt oplæringsforløb med tilknytning af mentorer og deltagelse i et særligt tilrettelagt kardiologisk uddannelsesforløb.  
  • et godt arbejdsmiljø med masser af mulighed for indflydelse og medbestemmelse  
  • gensidig tillid, åbenhed og dialogbaseret ledelse  
  • på sigt kardiologisk efteruddannelse for erfarne sygeplejersker  
  • Ca. 80 engagerede, dynamiske og yderst kompetente kardiologiske kolleger, der gerne vil hjælpe dig til rette på din nye arbejdsplads.  
  
Vi søger kollegaer der:  
  • har lyst til at arbejde med modtagelse, pleje og behandling af akutte hjertemedicinske patienter  
  • er engageret, imødekommende, og vægter omsorgen for den kritisk syge patient  
  • er klinisk og fagligt engageret, og gerne vil udfordres og udvikles  
  • trives i en afdeling, hvor hverdagen kan være præget af stor foranderlighed, et stort flow og akutte udrykninger  
  • ønsker at bidrage til den sygeplejefaglige udvikling inden for kardiologi  
  • besidder et godt overblik, og kan bevare roen i akutte situationer  
  • evner at arbejde såvel selvstændigt som en del af et team  
  
Vi søger sygeplejersker pr. 1. maj 2026 eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer ugentligt i enten dag/aften eller dag/nat. Der arbejdes 6-8 vagter på 4 uger, samt arbejde hver tredje weekend i 8 timers eller hver fjerde weekend i 12 timers vagter. Det er desuden muligt at ønske faste vagttyper eller nedsat tid, hvis dette ønskes.  
 
Ansættelsessamtaler afholdes den 11. og 12. marts 2026.  
   
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at henvende dig til ledende oversygeplejerske Line Ellekær Jakobsen på tlf.: 30472514 eller mail: line.ellekaer@rn.dk eller ledende eller oversygeplejerske Maria Donskov på tlf.: 29109657 eller mail: m.donskov@rn.dk.   
Vi vil også meget gerne vise afdelingen frem, så har du lyst til at komme forbi til en uformel snak, er det også en mulighed.  
 

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Line Ellekær Jakobsen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    22349
  • Quick-nr.
    487873
  • Indrykningsdato
    17-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Line Ellekær Jakobsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2026
  • Regionens jobnr.
    22349
  • Quick-nr.
    487873
  • Indrykningsdato
    17-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Afdelingen for Hjerte- og Hormonsygdomme søger en sygeplejerske

Regionshospital Nordjylland  |  Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Sygeplejerske

Opslået
16-02-2026

Ansøgningsfrist
12-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Psykiatrisk Modtageafsnit og Skadestue

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
11-02-2026

Ansøgningsfrist
22-02-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Kirurgisk sygeplejerske? What’s in it for me?

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
11-02-2026

Ansøgningsfrist
23-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske søges til NHH sengeafdeling

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
16-02-2026

Ansøgningsfrist
20-03-2026

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejersker til Intensiv Afsnit 103, Aalborg Universitetshospital – Nord

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
18-11-2025

Ansøgningsfrist
23-03-2026