Region Hovedstaden
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Empatisk sygeplejerske søges til stærkt og velfungerende team i Psykiatrisk Akutmodtagelse, PCN Hillerød
Vil du være en del af en velfungerende akutmodtagelse med høj trivsel, stærk faglighed, gode karrieremuligheder og fokus på balancen mellem arbejde og fritid?
Så har vi noget særligt at tilbyde dig.
Om afsnit 2122 – hvor ingen dage er ens
Vi er en psykiatrisk åben akutmodtagelse med skadestuefunktion, et modtageafsnit med 9 senge og ansvar for centerets ECT-behandling. Afsnittet har døgnåbent og modtager patienter med svære psykiske lidelser, krisereaktioner og rusmiddelproblematikker. Indlæggelser varer op til 7 døgn, men den gennemsnitlige indlæggelsestid er kortere, hvilket skaber et højt patient flow.
Vi er et afsnit opdelt imellem skadestue og afsnit funktion. Dine opgaver vil omfatte akut psykiatrisk sygepleje i åbent regi. Herunder medicinadministration, Abstinensbehandling, selvmordscreening, kriseplaner, motiverende kognitive samtaler, plejeforløbsplaner og koordinering med øvrige sengeafsnit på centeret og primærsektor. Med ønske om oplæring i ECT relateret sygepleje, laver vi individuelle oplæringsprogrammer.
Vi er kendetegnet ved høj faglighed og kvalitet i behandlingen af patienter og pårørende, med fokus på den akutte fase. Gennem målrettet indsats har vi forbedret arbejdsmiljøet markant – med lavt sygefravær og flotte trivselsmålinger som resultat.
Vi prioriterer balancen mellem job og fritid højt, hvilket afspejles i vagtplanlægningen, hvor der er plads til individuelle ønsker og hensyn.
Kort om afsnittet
- Ca. 37 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere i alle aldre og med forskellig erfaring.
- Forbedringsorienteret arbejdskultur med høj medarbejderinvolvering.
- Fokus på faglig fordybelse, refleksion, undervisning og supervision.
- Arbejder ud fra en kognitiv referenceramme og med ambitioner om øget recovery-orientering.
- Tæt samarbejde i personalegruppen og tværfagligt med læger, socialsygeplejerske og socialrådgiver.
- Stor vægt på medinddragelse, gennemsigtighed og tydelig ledelse.
Hvem er du?
- Autoriseret sygeplejerske – med eller uden erfaring fra psykiatri eller akutmodtagelse.
- Positivt livssyn og god humor.
- Loyal og samarbejdsorienteret.
- Trives i en dynamisk hverdag og er omstillingsparat.
- Nysgerrig og motiveret for udviklings- og forbedringsarbejde.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion tilpasset dine behov og erfaringer.
- Stor indflydelse på vagtplan og arbejdstider.
- Ugentlige undervisningsseancer og supervision.
- Et afsnit med tydelig struktur og høj faglighed.
- En engageret og energisk personalegruppe – både fagligt og socialt.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse d. 1. juni 2026 eller snarest muligt.
Stillingen indebærer blandede vagter med mulighed for toholdsskift. Aktuelt mest dagvagter og nattevagter. Weekendarbejde foregår i 8- eller 12-timers vagter hver anden, tredje eller fjerde weekend – efter dit ønske.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Malene Vang Riget på telefon 21 38 28 65 eller assisterende afsnitsleder Camilla Louise Jensen på telefon 20 35 16 13 – og kig gerne forbi til en kop kaffe og rundvisning.
Vi holder til på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød.
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest fredag den 29. marts 2026.
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Læs og hør mere om Psykiatrisk Center Nordsjælland "her" eller læs og hør mere om Psykiatrien som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland -
Kontaktperson
Malene Vang Vang Riget
malene.vang.riget@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267384 - Quick-nr.
488573 - Indrykningsdato
04-03-2026 -
Ansøgningsfrist
29-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Malene Vang Vang Riget
malene.vang.riget@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
267384 - Quick-nr.
488573 - Indrykningsdato
04-03-2026 -
Ansøgningsfrist
29-03-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Operationssygeplejerske til Urologisk Operationsgang, Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
20-02-2026Ansøgningsfrist
11-03-2026 -
Søger du høj faglighed i et spændende kardiologisk speciale, dejlige kollegaer og et job med mange muligheder?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
26-02-2026Ansøgningsfrist
25-03-2026 -
Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til fortrinsvis nattevagtstilling på Psykiatrisk Center København, affektivt sengeafsnit 6111
Psykiatrisk Center København | Skadestuevej 1, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
02-03-2026Ansøgningsfrist
20-03-2026 -
Fleksibel vagtplan og gode kollegaer– sygeplejerske med akutuddannelse søges til afsnit 19.2
Psykiatrisk Center København | Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
04-03-2026Ansøgningsfrist
18-03-2026 -
Er du vores nye sygeplejerske på dobbeltdiagnoseafsnit i trivsel?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
20-02-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026