Region Hovedstaden
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske søges til spændende medicinsk speciale
Drømmer du om en hverdag, hvor faglige udfordringer, meningsfulde patientrelationer og et stærkt kollegialt fællesskab er i centrum?
Så er det måske dig, vi søger som ny kollega ifm. udvidelsen af vores lungemedicinske sengeafsnit på Hvidovre Hospital.
Hvem er vi – og hvorfor søger vi nye kolleger?
Vi har netop åbnet 8 sengepladser og har i den forbindelse opnormeret vores fremmøde i alle vagtlag. Derfor søger vi et par nye kolleger, der kan hjælpe os til at løfte opgaven.
Vi er et stort lungemedicinsk sengeafsnit med en bred patientpopulation. Hos os møder du både akutte og kritiske patientforløb, elektive indlæggelser, drænbehandling samt patienter i terminal fase med palliative behov. Vi har derudover særligt uddannede sygeplejersker til at passe vores IMA og NIV patienter, som vi har 8 særlige pladser til.
Hvad kan vi tilbyde?
- Et fladt hieraki der prioriterer tværfagligt samarbejde i en kultur med plads til alles input. Vi sætter patienterne først og arbejder sammen om at skabe de bedste patientforløb ved at bruge alles erfaring og viden.
- Struktureret onboarding: Som ny medarbejder får du en grundig introduktion gennem et 1-årigt onboardingforløb. Dette inkluderer en personlig mentor, individuel kompetenceudvikling og en karriereplan, der tilpasses din erfaring og ambitioner.
- Faglig sparring og udvikling: Vi tilbyder løbende faglig sparring, supervision og mulighed for efteruddannelse. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, får du et solidt fundament at bygge videre på.
- Fleksible arbejdstider: Vi arbejder efter princippet om ønskeplan, så du har stor indflydelse på hvornår og hvordan du arbejder samt dine fridage. Vi tilbyder vagter på 8 timer, men du har også mulighed for at arbejde 12-timers vagter sammen med en kollega. Alle vagter er i blandede skift med hver 2. eller 3. weekend.
- Et stærkt fællesskab: Du bliver en del af et kollegialt fællesskab, hvor humor, faglighed og støtte i hverdagen er i fokus. Vi værner om trivsel og balance mellem arbejde og privatliv, da vi mener, at høj trivsel er afgørende for at kunne yde pleje af høj kvalitet.
Hvordan er det at være medarbejder hos os?
Vores personalegruppe består af kolleger i alle aldre og livsfaser med forskellige baggrunde, erfaringer og interesser. Der vil derfor ofte være nogen at spejle sig i, og altid nogen at sparre med. Trods vores forskelligheder er det dog fælles for alle, at ingen står alene: du bliver en del af et støttende team, hvor der altid er hjælp og sparring, for at sikre vores patientsikkerhed.
Vi prioriterer det sociale sammenhold, både i og udenfor arbejdstiden, med aktiviteter som sommerfest, motionsapril, fælles-fredags-frokost og meget mere.
Struktur for at holde overblik
Det er ingen hemmelighed at man hurtigt kan få travlt på en medicinsk afdeling, og vi har derfor forskellige tiltag for at skabe struktur og overblik i vagterne:
- Faste time-outs: her mødes hele vagtholdet og giver en kort status på om de kan følge med deres arbejdsmængde, om der er brug for at bytte opgaver, hvem der kan modtage nye patienter etc.
- Prioriteringstrekanten for at sikre at der er enighed om de vigtigste opgaver, hvis vi har travlt.
- Visiterende sygeplejerske: faciliterer time-out, har overblik over patient flow og kan hjælpe med fx at omfordele patienter eller tilbyde faglig sparring.
- MAS: en medicinansvarlig sygeplejerske i dagvagt der dispenserer og administrerer medicin, pakker dosisæsker og medicin til udskrivelse
Vores forventninger til dig
- Du er autoriseret sygeplejerske med interesse for lungemedicinsk sygepleje.
- Du trives i et dynamisk og travlt arbejdsmiljø, hvor dagene sjældent er ens.
- Du vægter faglig kvalitet, patientsikkerhed og -tilfredshed højt.
- Du bidrager med faglighed, humor og god energi til teamet.
- Du har lyst til at blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab.
Kort sagt
Hos os får du både faglig udvikling, tryg introduktion og et kollegialt miljø, hvor vi løfter hinanden – hver dag. Vi forventer ikke, at du kommer med specialviden – blot lysten og motivationen til at lære.
Har vi vakt din interesse?
Stillingen ønskes besat senest 01.05 og vi afholder samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Irene Borup på mail: irene.petrea.borup@regionh.dk eller telefon: 38621995.
Følg os på Instagram: hvh_lungemedicin_d24, hvor du kan få et indblik i vores hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med blandede vagter og i 8 timers vagter hver 2. eller 3. weekend.
Der er mulighed for ansættelse på deltid eller i barselsvikariat.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst samt lokal lønaftale for det lungemedicinsk speciale på AHH.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Irene Petrea Borup
irene.petrea.borup@regionh.dk - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267565 - Quick-nr.
488965 - Indrykningsdato
12-03-2026 -
Ansøgningsfrist
15-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Irene Petrea Borup
irene.petrea.borup@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
267565 - Quick-nr.
488965 - Indrykningsdato
12-03-2026 -
Ansøgningsfrist
15-04-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til Akut kardiologi til Frederikssund Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
26-02-2026Ansøgningsfrist
20-03-2026 -
Sygeplejerske til den ambulante psykiatri på Østerbro
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
20-02-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026 -
Spændende sygeplejerskestilling, hvor du kan være med til at gøre en forskel for unge i alderen 14-17 år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
19-02-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026 -
Empatisk sygeplejerske søges til stærkt og velfungerende team i Psykiatrisk Akutmodtagelse, PCN Hillerød
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
04-03-2026Ansøgningsfrist
29-03-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium. Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatri (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
27-02-2026Ansøgningsfrist
16-03-2026