Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Specialpsykolog til Psykiatrisk Klinik Vest, Slagelse
Vi søger en specialpsykolog/specialist i psykoterapi med ekspertise i udredning og behandling for PTSD pr. 1. august 2026, 37 timer pr. uge.
Psykiatrisk Klinik Vest fordeler sig på to matrikler: Slagelse og Holbæk
Du bliver fortrinsvis tilknyttet matriklen i Slagelse.
Psykiatrisk Klinik Vest er et af regionens psykoterapeutiske ambulatorier. Efter henvisning og udredning tilbydes en kombination af psykiatrisk (medicinsk) og psykologisk behandling i standardiserede pakkeforløb beregnet på patienter med ikke-psykotiske lidelser, herunder (1) angst, (2) depression, (3) OCD, (4) personlighedsforstyrrelse og (5) PTSD.
Som specialpsykolog/specialist i psykoterapi ved klinikken vil du indgå i et tværfagligt team bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, en ergoterapeut, en diætist og sekretærer.
I klinikken arbejder vi med flere behandlingsformer udsprunget af en kognitiv-adfærdsterapeutisk tilgang, f.eks. dialektisk adfærdsterapi (DAT), skemafokuseret terapi (ST), manualiseret kognitiv adfærdsterapi (CBT), Unified Protocol (UP) og mindfulness. Derudover tilbydes i begrænset omfang individuel psykodynamisk psykoterapi (PDY). Behandlingsmanualen ”Tilbage til nutiden” indgår som del-element ved PTSD. I øvrigt er PTSD-behandlingen for tiden ved at blive standardiseret på tværs af Region Hovedstaden/Region Sjælland (f.eks. ved introduktion af traumefokuseret DAT). I.f.m. visitation til behandling i Regionsfunktion for PTSD, der henhører under samme ledelse som klinikken, lægges vægt på dissociative komplikationer.
Klinikkens virksomhed består hovedsageligt i udredning og klinisk-psykologisk gruppebehandling. I særlige tilfælde, hvor forholdene tilsiger det, kan behandlingen imidlertid tilbydes som individualiseret psykoterapi, men ved brug af stort set de samme begreber, der er styrende for klinikkens gruppevirksomhed. I øvrigt vil du kunne komme til at varetage opgaver inden for assessment og ekstern supervision i andre kliniske enheder.
Som specialpsykolog/specialist i psykoterapi vil du få en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver inden for rammerne af de behandlingspakker, som vi tilbyder klinikkens patienter.
Du vil modtage supervision og vejledning i et omfang, der afspejler dine behov og kompetencer.
Vi søger en specialpsykolog/specialist i psykoterapi med følgende egenskaber
- Lyst til at arbejde både diagnostisk og psykoterapeutisk.
- Lyst til at samarbejde tværfagligt om behandlingen af patienter i klinikkens/regionsfunktionen.
- Lyst til at deltage i udviklingen af arbejdspladsens fagkultur – af betydning for både det terapeutiske produkt og arbejdsmiljøet.
- Selvstændighed, klinisk dømmekraft og det fornødne overblik til at organisere patientforløb m.m.
- Tolerant/empatisk holdning til både patienter og kolleger, sundt initiativ og stærke samarbejdsevner.
Indhentning af mindst to referencer og straffeattest (§ 22) indgår som en fast procedure i.f.m. besættelse af stillinger i klinikken.
Yderligere informationer
Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte oversygeplejerske Hanne Larsen, ledende psykolog Anders Nicolaisen Bahl eller ledende overlæge Lars Møller på telefon 58 53 64 50.
Ansøgningsfrist 24. maj, 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 22
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst med Dansk Psykolog Forening.
Om Psykiatrien Vest som del af Midt- og Vestsjællands Hospital
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
I Psykiatrien Vest er der samlet ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akut-psykiatri, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med tre professorer og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Hanne Larsen
hlrn@regionsjaelland.dk
58536450 - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Psykolog, Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
051350 - Quick-nr.
490575 - Indrykningsdato
20-04-2026 -
Ansøgningsfrist
24-05-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Hanne Larsen
hlrn@regionsjaelland.dk
58536450 - Stillingstyper
Psykolog & Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
051350 - Quick-nr.
490575 - Indrykningsdato
20-04-2026 -
Ansøgningsfrist
24-05-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Psykolog til Distriktspsykiatrien i Holbæk
Psykiatrien | Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
20-04-2026Ansøgningsfrist
06-05-2026 -
Psykologer til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk
Psykiatrien | Birkevænget 7, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
19-04-2026Ansøgningsfrist
15-05-2026 -
Dejligt arbejdsfællesskab ønsker ny psykologkollega
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
PsykologOpslået
14-04-2026Ansøgningsfrist
09-05-2026 -
psykolog med psykoterapeutisk uddannelse søges til Psykiatrisk Klinik Roskilde og Køge
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
PsykologOpslået
23-02-2026Ansøgningsfrist
27-04-2026 -
Psykolog/sygeplejerske til Psykiatrisk Klinik Vest, Holbæk
Psykiatrien | Birkevænget 9, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
25-04-2026