Region Sjælland

Region Sjælland

Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk

Speciallæge i Psykiatri søges til tværgående team, Psykiatrien Holbæk


Midt- og Vestsjællands Hospital, Region Sjælland søger en Speciallæge i Psykiatri til et nyetableret tværgående psykiatrisk team med base på Holbæk Sygehus og Distriktspsykiatrien i Holbæk.

Vil du være med til at skabe et bedre og mere sammenhængende behandlingstilbud til patienter, indlagt i somatikken, med psykiske lidelser eller mistanke om udvikling heraf?

Region Sjælland etablerer et tværfagligt psykiatrisk tilbud, der skal styrke integrationen mellem somatik og psykiatri. Tilbuddet er baseret på en liaisonmodel, som skal sikre at patienter, der indlægges på en somatisk afdeling, med psykiatrisk komorbiditet får rettidig, kvalificeret psykiatrisk undersøgelse og behandling.

Etableringen af det tværgående psykiatriske team sker som led i sundhedsreformens initiativ med at skabe bedre sammenhæng i behandlingen mellem somatik og psykiatri. Der etableres tværgående psykiatriske teams i hele regionen på alle akutsygehusene.

Teamet forankres i Distriktspsykiatrien Holbæk, hvor du ansættes i psykiatrien som en del af Midt- og Vestsjællands Hospital. Samtidig vil teamet have daglig funktion på Holbæk Sygehus i tæt samarbejde med socialsygeplejerskerne, flexklinikken, det psykiatriske interventionsteam og de somatiske afdelinger.

Som speciallæge i teamet kommer du til at arbejde tæt sammen med teamets to specialsygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere i både psykiatri og somatik. Teamet skal levere akutte og planlagte psykiatriske tilsyn inden for den planlagte arbejdstid samt bidrage til fælles patientforløb i tæt samarbejde med patienten og det somatiske personale.

En væsentlig del af opgaven vil desuden være at bidrage med speciallægefaglig sparring, rådgivning og undervisning til personalet i somatikken omkring psykiatriske problemstillinger, behandling og håndtering af patienter med psykisk sygdom samt koordinere ift. eksisterende psykiatriske forløb.

Opgaver i det tværgående team

  • Tæt samarbejde med teamets to tværgående og opsøgende specialsygeplejersker i psykiatri
  • Foretage akutte og planlagte psykiatriske vurderinger og tilsyn af patienter indlagt på somatiske afdelinger i samarbejde med teamets specialsygeplejersker
  • Yde speciallægefaglig sparring og rådgivning til somatiske afdelinger om psykiatriske problemstillinger og om psykofarmakologisk behandling
  • Bidrage til undervisning og kompetenceudvikling af personale på de somatiske afdelinger
  • Samarbejde med flexklinikken, socialsygeplejersker og det psykiatriske interventionsteam omkring patienter med kombination af somatiske, psykiske og sociale problemstillinger
  • Bidrage til koordination og sammenhængende forløb for patienter med hyppige eller komplekse kontakter til både somatik og psykiatri
  • Deltage aktivt i opbygningen og udviklingen af det nye tværgående tilbud
  • Deltage i overgange mellem somatik og psykiatri med klinisk arbejde forankret i Distriktspsykiatrien Holbæk

Vi søger dig, der

  • Er speciallæge i psykiatri
  • Har bred psykiatrisk erfaring – gerne også erfaring med akut psykiatri og tilsynsarbejde
  • Har interesse for arbejdet i grænsefladen mellem somatik og psykiatri
  • Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige samarbejder
  • Har interesse for undervisning, supervision og formidling
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
  • Har lyst til at være med til at udvikle en ny funktion med stor betydning for patientforløb og samarbejde på tværs, herunder på sigt inddragelse af ambulante patienter

Vi tilbyder

  • Mulighed for at være med til at opbygge og udvikle en ny tværgående funktion mellem somatik og psykiatri
  • Et spændende og meningsfuldt arbejde med stor faglig variation og høj grad af selvstændighed
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger i både psykiatri og somatik
  • Kollegialt netværk af speciallæger både i distriktspsykiatrien i Holbæk, tværgående funktion på Holbæk sygehus og i tværgående team i Slagelse.
  • Et tæt samarbejde med øvrige tværgående funktioner omkring patienter med komplekse behandlingsbehov
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling, sparring og samarbejde
  • Mulighed for undervisning, supervision og faglig udvikling

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. september 2026 eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner. Ansættelsen forudsætter tilfredsstillende straffe- og børneattest (§22).

Der vil i stillingen være en fordeling af arbejdstiden mellem det tværgående team og distriktspsykiatrien i Holbæk med et tydeligt fokus på det tværgående team. Fordelingen vil afhænge af behovet og aftales med afsnits- og afdelingsledelsen, og det forventes, at tilknytningen til det tværgående team gradvist vil blive styrket med mulighed for fuldtidsbeskæftigelse på sigt her. Arbejdet er dagstid, og der følger mulighed for tilknytning af vagtfunktion til stillingen, men dette er ikke et krav.

Interesseret?

Ansøgningsfristen er den 30. juni 2026. Samtaler afholdes umiddelbart derefter i Slagelse.

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg eller kontakte: Ledende overlæge Line Lindhardt, ledende psykolog Mia Rydahl eller cheflæge Henrik Søltoft-Jensen.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:

Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.


Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Line Lindhardt
    linli@regionsjaelland.dk
    41558503
  • Adresse
    Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    052588
  • Quick-nr.
    492512
  • Indrykningsdato
    02-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Line Lindhardt
    linli@regionsjaelland.dk
    41558503
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    052588
  • Quick-nr.
    492512
  • Indrykningsdato
    02-06-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge eller speciallæge i psykiatri til OPUS Vest

Psykiatrien  |  Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
22-05-2026

Ansøgningsfrist
15-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge i psykiatri søges til lukket sengeafsnit

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
29-05-2026

Ansøgningsfrist
28-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

I-stilling til Psykiatrien Vest, Psykiatrien Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Læge & Introduktionsstilling & Reservelæge  |  Psykiatri

Opslået
05-05-2026

Ansøgningsfrist
07-06-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge til Onlineklinikken, Psykiatrien SYD

Psykiatrien  |  H.C. Andersens Boulevard 33, 1, 1553 København V
Læge  |  Psykiatri

Opslået
01-06-2026

Ansøgningsfrist
19-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge/overlæge til Center for Funktionelle Lidelser

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 12, 4600 Køge
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Almen medicin & Arbejdsmedicin & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Reumatologi & Neurologi & Psykiatri

Opslået
24-04-2026

Ansøgningsfrist
15-06-2026