Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske med lyst til at arbejde med unge søges
Intensivt døgnafsnit for unge – Afsnit B104, Bispebjerg Hospital
Har du lyst til at arbejde med sårbare unge i et miljø, hvor faglighed, relationer og udvikling går hånd i hånd? På afsnit B104 får du mulighed for at blive en del af et engageret og ambitiøst team, der arbejder målrettet med miljøterapi.
Hos os får du en jobmulighed, hvor du er med til at forme både den miljøterapeutiske tilgang til de unge og udviklingen af afsnittet.
Om afsnit B104
Afsnit B104 er et psykiatrisk intensivt døgnafsnit med plads til 8 unge i alderen 14–17 år. De unge er indlagt, fordi deres psykiatriske problemstilling skal afklares eller kræver intensiv behandling. Afsnittet har hovedfunktion i affektive lidelser.
Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske principper og individuelle undersøgelses- og behandlingsplaner. En vigtig del af vores tilgang er at skabe forudsigelighed, struktur og tryghed, så de unge gradvist kan give slip på uhensigtsmæssige strategier som selvskade eller udadreagerende adfærd. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang, hvor den unge oplever håb, medinddragelse og udviklingsmuligheder.
Hver patient og dennes forældre tilknyttes et fast tværfagligt team, som sikrer kontinuitet og et sammenhængende i behandlingsforløbet. Afsnittet er døgnåbent alle ugens dage.
Tværfagligt samarbejde
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab bestående af læger, psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og skolelærere. Vi arbejder tæt sammen i hverdagen og har stort fokus på et godt arbejdsmiljø.
Dine arbejdsopgaver
Som sygeplejerske har du en central rolle i den unges hverdag under indlæggelsen. Dit arbejde handler om at støtte den enkelte unge, som kontaktperson, med fokus på blandt andet:
- Døgnrytme og struktur
- Motivation for skole og uddannelse
- Ernæring, bevægelse og kropslig trivsel
- Personlig pleje og almindelige daglige funktioner
- Aktiviteter som spil, kreative sysler, sport og socialt samvær
- Samt at støtte den unge til opnå strategier, til håndtering af svære situationer
Gennem det daglige miljøterapeutiske arbejde bidrager du samtidig til observation, diagnostisk udredning og beskrivelse af den unges funktionsniveau. Dine skriftlige beskrivelser og pædagogiske refleksioner er vigtige – både for den aktuelle behandling og for den videre indsats efter udskrivelse, hvor hjemkommunen ofte overtager opgaven.
Hos os tilbyder vi
- Fast supervision hver 2. uge ved psykolog
- Grundkursus i kommunikativ deeskalering og konflikthåndtering, samt løbende vedligeholdelsestræning
- Et center med fokus på forbedringskultur, ugentlige tavlemøder og løbende udviklingstiltag
- 5 dages kognitiv uddannelse til alle miljømedarbejdere
Om dig
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst sygeplejerske, der har lyst til at arbejde med sårbare unge og deres familier.
Du:
- Er fagligt ambitiøs og motiveret for at arbejde i et miljø med høje faglige standarder
- Har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt team
- Kan formidle dig klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- Har lyst og evne til at reflektere over egen praksis
- Udviser ro, imødekommenhed og har en positiv indstilling
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien, ungdomsklubber eller fra bosteder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Afsnittet er døgnbemandet og arbejdet planlægges derfor i blandede vagter (dag, aften og nat) i henhold til gældende arbejdstidsaftale. Der er weekendarbejde hver 3. uge samt 3 ekstra weekender årligt. Du skal forvente ca. 6–8 aften-/nattevagter pr. 4-ugers rul.
Mødetider er hhv. kl. 7:00, 15:00, 23:00.
Du ansættes i henhold til Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Kirk på tlf. 21 29 44 55 eller assisterende oversygeplejerske Celine Welling på tlf. 24947849.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.
Søg stillingen
Send din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden, senest d. 12. juli 2026.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Rikke Kirk Ankjær-Jensen
rikke.kirk.ankjaer-jensen@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
269354 - Quick-nr.
493462 - Indrykningsdato
24-06-2026 -
Ansøgningsfrist
12-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV -
Kontaktperson
Rikke Kirk Ankjær-Jensen
rikke.kirk.ankjaer-jensen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
269354 - Quick-nr.
493462 - Indrykningsdato
24-06-2026 -
Ansøgningsfrist
12-07-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk afsnit
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
12-06-2026Ansøgningsfrist
06-07-2026 -
Tværgående sygeplejerske til Børnesmerteenheden
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
04-06-2026Ansøgningsfrist
29-06-2026 -
Sygeplejerske/Cand.scient.san. søges til Ph.d.-stilling med fokus på sammedagskirurgi for skulder og albue
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 8, 2. sal, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
12-06-2026Ansøgningsfrist
16-07-2026 -
Sygeplejerske til Nyresygdomme, sengeafsnit 109
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
08-06-2026Ansøgningsfrist
26-06-2026 -
Afsnit 6 åbner igen - og vi mangler dig, sygeplejersken som byder ind med sin faglighed og et godt grin
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 6, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
18-06-2026Ansøgningsfrist
02-07-2026