Region Hovedstaden
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien? Vi åbner et nyt ambulatorium i Herlev og søger derfor 2 lægesekretærer/sundhedsadministratorer pr. 1. september 2026
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden har vokseværk og derfor skal vi etablere et helt nyt ambulatorium. Ambulatoriet skal have til huse på Herlev Hospitals matrikel.
Vi er derfor på udkig efter 2 lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer til ambulatoriet.
Brænder du for at være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for hjælp i psykiatrien? Er du struktureret, imødekommende og dedikeret, så har vi den helt rette stilling til dig lige nu.
Målgruppen for afsnittet er større børn. Det forventes, at der vil være omkring 20-23 ansatte i alt, når ambulatoriet er fuldt bemandet. Ambulatoriet bygges op fra bunden og her kommer din viden og input ift. den daglige drift og arbejdsgange i spil. Du vil med andre ord, få en vigtig rolle i etablering af det nye ambulatorie på en ny matrikel.
Hvem er vi og lidt om vores hverdag
Som sekretær hos os kommer du til at få en helt særlig og central funktion i børnenes, de unges og familiernes udrednings- og behandlingsforløb. Det er dig, der formentlig er den første de møder, dig der booker deres tider, dig der koordinerer deres samlede forløb og dig der tager telefonen, når de ringer og har brug for informationer.
Det er vigtigt for os, at vi har det godt og vi værner om vores gode samarbejde. Vi hjælper hinanden og er fleksible i forhold til opgaveløsningen.
Vi har flekstidsordning i kombination med faste mødetider. Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet mellem kl. 7.30 og 15. Derudover vil der på sigt blive mulighed for en fast hjemmearbejdsdag om ugen, det kræver dog, at du er blevet godt klædt på i forhold til arbejdsopgaverne.
Dine primære opgaver vil være:
- At håndtere patientforløb i Sundhedsplatformen (herunder booking af tider, henvisninger, lister/rapportarbejde m.m.)
- At varetage korrekt og rettidig registrering i alle vores patientforløb
- At besvare telefonopkald i vores callcenter-funktion fra patienter, forældre og samarbejdspartnere
- At samarbejde tæt med vores klinikere om den patientadministrative del af udrednings- og behandlingsopgaven
- At betjene vores reception
- At få mulighed for specialopgaver
Hvem er du?
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og
- Du kender arbejdet i Sundhedsplatformen (en fordel)
- Du har erfaring med børne-ungdomspsykiatrien (en fordel)
- Du er struktureret, systematisk og god til at holde overblik
- Du er venlig og imødekommende og det skal falde dig naturligt at være udstyret med god situationsfornemmelse og en hjælpende hånd
- Du skal være klar på at yde den bedst mulige service for vores patienter, deres pårørende samt ambulatoriets behandlere
- Du er mødestabil og ansvarsfuld
Om os – dine nærmeste kollegaer
Selvom din dagligdag vil være på Herlev Hospital, vil du blive en del af Glostrup matriklens sekretærgruppe. På Glostrup matriklen er vi 21 sekretærer i alt. Vi er fordelt på 2 ambulatorieafsnit og 6 døgnafsnit samt et dagafsnit for større børn.
Vi ledes af den matrikelledende sundhedsadministrative leder Vibeke Albretsen, som sikrer sammenhæng og synergi på tværs af vores afsnit.
Vi afholder sekretærmøder for den samlede matrikel 1 x månedligt. Vi afholder månedlig undervisning for at sikre, at vi er opdaterede og dygtige til vores opgavevaretagelse.
Organiseringen i Klinisk Sekretariat
Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk Sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på i dag godt 100 medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle sekretærernes arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet høj kvalitet.
Klinisk Sekretariat har sekretærer fordelt på alle vores 5 snart 7 matrikler (Glostrup, Det Ambulante Hus, Bispebjerg, Hillerød og på Bornholm samt medio august Rigshospitalet og Herlev Hospital). Vi har 4 matrikelledende sundhedsadministrative ledere tilknyttet matriklerne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter d. 1. september 2026 eller snarest derefter.
Din arbejdstid vil primært ligge indenfor tidsrummet kl. 07.30-15.30. Vi arbejder ikke i weekenderne.
Du ansættes i henhold til Løn- og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale - 32.09.1.
Ansøgningsproces
Send os en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest søndag d. 12. juli 2026. Din ansøgning må gerne indeholde lidt om, hvem du er og hvad vi kan forvente af dig ved en ansættelse hos os.
Hvis du har sommerferie og ikke kan deltage i samtalen i den nedenstående periode, er det vigtigt, at du skriver det i ansøgningen.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 14. juli og tirsdag d. 21. juli – anden dag kan komme på tale, da det er sommerferieperiode.
Vi ser rigtig meget frem til at høre fra dig.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du mere end velkommen til at kontakte matrikelledende sundhedsadministrative leder Vibeke Albretsen på telefon 21250485 eller mail: vibeke.mai.albretsen@regionh.dk
Læs og hør mere om Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien”.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Vibeke Mai Albretsen
vibeke.mai.albretsen@regionh.dk - Adresse
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269401 - Quick-nr.
493550 - Indrykningsdato
26-06-2026 -
Ansøgningsfrist
12-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Vibeke Mai Albretsen
vibeke.mai.albretsen@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269401 - Quick-nr.
493550 - Indrykningsdato
26-06-2026 -
Ansøgningsfrist
12-07-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til varierende sundhedsadministrative opgaver
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 3b, 2900 Gentofte
LægesekretærOpslået
17-06-2026Ansøgningsfrist
13-07-2026 -
Registreringsansvarlig lægesekretær med lyst til faglig fordybelse og formidling søges til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
22-06-2026Ansøgningsfrist
30-07-2026 -
Spændende stilling som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator på Bornholms Hospital er ledig
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
LægesekretærOpslået
10-06-2026Ansøgningsfrist
01-07-2026 -
Forskningssekretær (vikariat) til meningsfyldt projekt i Ambulatoriet for Spiseforstyrrelser ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
LægesekretærOpslået
23-06-2026Ansøgningsfrist
30-07-2026 -
Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til Ældresygdomme, klinik på Hvidovre Hospital til fastansættelse i dagvagter 32-37 timer ugentligt
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
24-06-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026